Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. marts 2015 kl. 17.14
Hej
Selvom min have er stor, kan jeg ikke umiddelbart se, hvor jeg skulle kunne grave noget havejord op til at fylde i mine 4 kartoffelpotter. Det sted, hvor jeg normalt graver jord op er flot formuldet - nærmest kompostagtig skovjord. (Vi lægger flis og græsafklip her - og har gjort det i snart 40 år). Kartofler har det jo fint på sandjord - og det er denne jord bestemt ikke. Skal jeg blande sand i jorden? Ellers har vi haft stiv lerjord, som er stærkt forbedret med tilførsel af organisk materiale og sand i mange år.
Skal jeg købe jord til mine potter?
Ingeborg
Skrevet af: Søren S Duun, 5. marts 2015 kl. 19.23
Har du ikke noget kompost hel eller delvis omsat og så noget sand .
Det bliver nogle dyre kartofler hvis du skal købe jorden. Ellers må du tage noget tang med hjem næste gang du skal ned til båden .
Skrevet af: Anja Egeriis, 5. marts 2015 kl. 20.04
Du skal købe jord til potterne :) Havejord vil blive alt for kompakt, og så kan kartoflerne ikke gro i den.
De skal bruge en god, løs jord for at give store knolde. Jeg blander min jord af genbrugsjord fra sidste års plantepotter og lidt kompost og blander en håndfuld tørret økogødning i. Det rakte til hele sæsonen sidste år, så de skal bare vandes med rent vand.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. marts 2015 kl. 20.22
Ja, og tak for svarene. Jeg må endnu en gang konstatere at den der kan læse, har en klar fordel: :-) Der står jo på potterne at de skal i spagnum. Det kan jeg selvfølgelig gøre.
Havde jeg tænkt mig lidt om, ville jeg jo vide, hvilken slags jord Vildmosekartoflerne gror i.
Jeg vil gøre som Søren Duun skriver og blande min skovjord, som er løs, men sikkert knap så kraftig som kompost, med spagnum eller andet fra "pose og sæk".
Ingeborg
Skrevet af: Søren S Duun, 6. marts 2015 kl. 13.34
Ingeborg . Kan du ikke få fat i noget halvomsat ålegræs i nærheden af hvor din båd ligger .? Hvis du kan det så har du også et godt dyrknings medie , som igen kan blandes med andet . Tang indeholder desuden hos og det grundstof får vi ikke for meget af tværtimod .
Skrevet af: Søren S Duun, 6. marts 2015 kl. 13.35
Ups det var jod, der skulle stå .
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. marts 2015 kl. 13.46
Hej Søren
Jeg kan sikkert hente en spandfuld ålegræs i Skærbæk.
Tak for det gode råd.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. marts 2015 kl. 23.52
Hej Søren :Ved nærmere eftertanke så er der vel også meget salt i sådan noget halvt formuldet ålegræs/tang. Det bliver jo skiftevis vådt og tørt og tilbageholder vel altid saltet?
Jeg kan da smage på det i morgen :-)På den anden side har tang jo været anvendt som gødning i mange år. Indeholder kunstgødning ikke også en lille smule salt - eller endda meget?
Ingeborg
Skrevet af: Søren S Duun, 8. marts 2015 kl. 12.24
Den mængde salt der måtte være tilbage er skyllet ud af regnen med tiden så det tror jeg ikke du skal frygte. Ellers så jeg at Jem og Fix har plantesække til kr. 10,- for en 40 liters og du skulle ikke bruge så mange.
Så kan du prøve tangen som topdressing andre steder i haven.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. marts 2015 kl. 20.10
Hej Søren
Nu kan du jo ikke kende lokaliteten , hvor jeg kan finde det lidt formuldede ålegræs. Her bliver det til stadighed oversvømmet af saltvand ved højvande, så jeg tror at saltindholdet vedligeholdes.
Ingeborg
Skrevet af: Søren S Duun, 8. marts 2015 kl. 23.26
Ok jeg har mine svigerfars bådeplads i hoved og her er en del omsat ålegræs . Så er der ikke andet for at du må en tur ned til Jem og fix og købe nogle plantesække ..........men nu skal jeg jo passe på for det jeg anbefaler nu er ikke miljøvenlig. Det er ikke miljøvenlig at benytte spagnum . Men jeg tror du ved hvad jeg mener.......
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Jord til kartoffelpotter?