Skrevet af: Rasmus W., 1. november 2014 kl. 17.27
Hej alle sammen
Jeg har været "dygtig" og har spiret citron- og limefrø. Det er alt sammen meget godt bortset fra, at vinteren står for døren. Jeg har placeret de små planter i et minidrivhus i et sydvendt vindue for at give planterne optimale betingelser. Jeg er dog bekymret for om de alligevel får nok lys. Temperaturen i stuen er vel 18-20 grader og vel nok et par grader varmere inde i "drivhuset". Bør jeg købe mig en LED vækstlampe til træerne så de får lys nok eller er det sydvendte vindue rigeligt til at de klarer sig gennem vinteren?
PFT,
Rasmus
Skrevet af: Tom Andersen, 1. november 2014 kl. 17.34
Jeg ved ikke noget om citrus, men ingen planter tåler at stå i et drivhus i et sydvendt vindue - der bliver endda meget varmt, når solen kommer frem....skynd dig at fjern drivhuset.
Et gæt vil være, at du bør opbevare den så lyst som muligt, men væsentligt køligere end nu eller bør du nok investere i en LED.
I løbet af vinteren er der ikke naturligt lys nok til 18 - 20 grader.
Skrevet af: Svend Høst, 1. november 2014 kl. 18.54
Så nogle nye til foråret det er meget nemmere , citrus og lime er meget villige til at spire.
Skrevet af: Mogens; E., 1. november 2014 kl. 20.21
Store citrusplanter overvintre i vores klima bedst ved 10 til 15 + grader med mest mulig lys og vandes meget lidt med blødt vand.
Står de indendørs er problemet den tørre luft, hvor de ofte får lus og smider bladene. Man kan være heldig at indendørs planten skyder til foråret. Som Svend skriver, så nogle nye frø.
P.S. Citronerne er normalt mellem 5 - 10 måneder om at blive gule, alt efter art.
Disse grønne citroner er nu 9 mdr. gamle.
Skrevet af: Rasmus W., 2. november 2014 kl. 10.56
Tak for svar alle sammen!
Det ser ud til, at jeg har kastet mig ud i en umulig opgave her henover vinteren. Sådan er det når man bor i lejlighed og savner en have...
Jeg giver planterne en chance, men bliver ikke ked af det hvis de opgiver i løbet af vinteren.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Nyspirede citrustræer