Kompostering – tvivl

Hej
Mine kompostbunker lykkes, men jeg synes at det tager for lang tid - ca. 2 år før det er helt omsat.
Jeg blander græsaffald+ alt andet affald fra haven. Vander i tørre perioder og lægger en presenning over når det regner alt for meget. Kompostbunkerne står under nogle store seljerøn og det meste af dagen i skygge.
Jeg får også hurtig varme i stakkene. En gang imellem dannes der et hvidligt lag i midten. Hvis jeg ikke tilfører lidt tørt materiale, kunne det godt blive til ensilage, hvis der er for meget græs. Alt det har jeg rimeligt styr på. Men så læser jeg eet sted at der ikke må være luft mellem brædderne i beholderne, et andet sted at de skal være 1-2 cm afstand mellem brædderne. Et andet sted herinde har jeg læst at bunken skal trædes sammen - men samtidig have ilt. Det rimer efter min mening ikke helt sammen, fordi sammentrådt materiale indeholder mindre luft.
Da jeg fik to nye kompostbeholdere her i foråret tømte jeg de to gamle beholdere ud og lavede en mile ved siden af de nye kompostbeholdere. Dette materiale er nu blevet vældig fint så jeg kan bruge det i pyntelige bede.
Men hvad er rigtigt med hensyn til iltningen?
Ingeborg

Jeg kan ikke hjælpe dig, men jeg vil gerne læse med, da jeg også vil i gang med kompostering snart.

Vh Marianne

Omstikning af bunken hvert år er et must. Gerne et par gange ;)
Græsafklip bliver ganske rigtigt ensilage når det ligges i lag. Og laget behøver bestemt ikke at være tykt. Blot et lag græs på få cm. lukker af og bliver ensilage.
Selv regner jeg ikke med opskrifter på god kompost.
En beholder med rent fyrretræs flis og nåle + jord regner jeg med der går 5 år inden jeg kan anvende det til jordforbedring (er i en selvstændig kompostbeholder).
Almindeligt haveaffald mindst et par år.
Men jeg bruger det i høj grad til forbedring af jordstrukturen.
Ikke så meget med gødning for øje.
Der er ingen grund til at smide grønt affald på en kompostbunke hvis formålet er at tilføre jorden energi og mineraler.
Så kan det grønne affald ligges direkte på jorden. Eventuelt mellem planterne.
Altså er 2 år efter mine erfaringer slet ikke unormalt, hvis komposten skal være færdigkomposteret (uden brug af benmel, kompostorme og lign.)

Hej Ingeborg Hansen & Marianne Laflor

Der er vist ikke noget "rigtigt" eller "forkert" - der er rigtig mange ting, som har indvirkning på omsætningen af det organiske materiale, der samles i en kompostbunke.
De organismer, der nedbryder organisk materialer tilpasser deres aktivitet og mængde til forholdene, helt som det sker alle steder i naturen, ligemeget om vi mennesker griber ind i processerne eller nøjes med at være nysgerrige på, hvad der foregår.

Nogen har samlet god basisviden om kompostering - og det er heldigvis gemt i Havenyt's arkiv :-)
Søg på artiklerne:
"Hvad sker der under komposteringen" (Sten Porse) og
"Kompostering i beholder eller bunke" (Karna Maj)

Derudover er der mange erfaringer samlet af andre, der har skrevet her på Havenyt - nogen af dem, der kan fremhæves er:

Det er fremmende for omsætningen at materialet er findelt, består af mange forskellige plantedele (både tørre og fugtige), at bunken eller kompostbeholderen rummer ca 1 kubikmeter.
Det er vigtigt at materialet "stikkes om" - blandes og luftes med en greb med ugers mellemrum - det er i denne arbejdsgang, man har mulighed for at vande (i små mængder) eller evt tilføre tørt materiale, hvis fugtighedsforholdene ikke er, som man vil have dem.
I nedbørsperioder bør der skærmes mod nedsivende vand og i frostperioder er det gavnligt at isolere beholder eller dynge, sådan at de mikrobiologiske processer og kompostormene samt alle de andre nedbrydere har bedst mulige livsbetingelser.

Venlig hilsen fra
Lone

I øvrigt m.h.t. gødning, har jeg lavet et lille forsøg med køkkenkompost.
Køkkenkompost har jeg i en lukket regnvandsbeholder og udtrækket derfra, anvender jeg som gødning. Køkkenkomposten har dog kun kørt et par måneder. Så variationen af grøntsager er selvfølgelig begrænset.
Men allerede efter et par måneder har jeg kunne tappe flydende gødning fra.
Og det er gødning!
4. dåse fra venstre er gødet med udtræk fra køkkenkompost!
Første dåse er rent vand. 2 dåse lupingødning og 3. dåse er brændenælde udtræk.
Venstre billede taget medio august og højre billede i dag.
Lupin gødning sætter godt nok skub i væksten! Men udtræk fra køkkenkomposten kommer sikkert til at kunne måle sig med den, når køkkenkomposten har lidt mere tid på bagen.

Ups. Noget småt med den limit der er på billedstørrelser.

Tak for svarene - så kan jeg forstå at der ikke er en "endelig" opskrift og at det er ok som jeg gør.
Iøvrigt bor jeg i en kommune hvor vi kan hente gratis kompostorm på genbrugspladsen. Der står en stor kasse med hestepærer hvor ormene boltrer sig. Jeg henter gerne 1 portion hver gang vi kører på genbrugsstationen med pap og aviser/glas osv.
Vi kan også hente gratis kompost - så meget vi lyster. Jeg har set hvordan komposten laves: I miler et sted ved Rands Fjord.
Jeg stikker om, når jeg kan mærke at der ikke er mere varme i "sagerne". I øjeblikket har vi meget græsaffald som jeg allerede nu kan blande med nedfaldne blade fra min "skovsti". Vi har også kværnet en hel del grønt afklip/grene - og det lægger jeg straks ud i bedene. Det samme gør jeg med noget græs, men her må jeg fordele lidt mange steder for at der ikke skal komme for tykke lag. Hvor jeg kan komme til det, "vender" jeg også græsset med en rive, så det ikke bliver smattet og glat at gå på.
Køkkenaffaldet har jeg styr på i en lukket beholder, hvor jeg til hver affaldspose med fugtigt affald blander tørt materiale. Her kan jeg næsten høre kompostormene "gnaske" :-)
Ingeborg

@Villy
Dit forsøg ser spændende ud. Heldigvis har jeg ikke brug for gødning. Jeg tror at udover det grønne affald jeg kan lægge ud, har Kemira i mange år sørget for at "gøde" jorden omkring Fredericia.
Ingeborg

nedbrydningen af plantedele forbruger en masse kvælstof som derfor må tilføres i en eller anden form - vil man ikke bruge kunstgødning så er hestelort en god løsning

Hej alle sammen

Den procedure, du beskriver, Ingeborg Hansen, forekommer mig enormt tidskrævende. Hvad er der galt med overfladekompostering?

Willy N, du skriver:

”Der er ingen grund til at samle grønt affald på en kompostbunke, hvis formålet er at tilføre jorden energi og mineraler.
Så kan grønt affald lægges direkte på jorden. Eventuelt mellem planterne.”

Angående formålene med at kompostere, kan jeg komme i tanke om følgende:

1. At man ønsker at genanvende alt plantemateriale, fordi det er forbundet med besvær, udgifter og belastning af miljøet at køre det bort, f.eks. i bil

2. At tilføre planterne stoffer, som de har brug for, for at gro

3. At forbedre jordstrukturen

Så vidt jeg kan se, er alle tre formål tilgodeset ved overfladekompostering. Og så er det nemt! Desuden vil et tykt lag plantemateriale mellem planterne forhindre ukrudt i at komme op. Det er endnu et plus.

Om vinteren er der desuden ofte nogle arealer, hvor der ikke er planter, f.eks. det sted, hvor man har haft kartofler. Sådanne steder er det oplagt at lægge et lag dødt plantemateriale, så jorden ikke er bar i vintertiden.

Du skriver, Ingeborg Hansen, at du nogle gange har store mængder af afklippet græs. Hvad er der galt med at lade afklippet græs ligge på plænen, hvor det kan nedsætte behovet for tilførte næringsstoffer?

Det sker godt nok nogle gange, at jeg har mere afklippet græs, end plænen selv kan forbruge. Så lægger jeg det bare mellem jordbærplanterne, sådan at jordbærrene ikke kommer i kontakt med den bare jord. Jeg kan ikke se meningen med at lægge afklippet græs i en kompostbunke.

De eneste grunde til at samle til bunke er for mig at se, at den metode er bedst at bruge på nedfaldne blade og så desuden det grønne køkkenaffald, som jo ikke umiddelbart kan lægges ud i bedene. I løbet af en sæson bliver min kompostkasse fyldt. Den tømmer jeg hvert år i november. På det tidspunkt har materialet ligget i kassen i op til et år, og det er kun delvist nedbrudt. Indholdet lægger jeg f.eks. i et ti cm tykt lag mellem mine hindbærplanter, når jeg har skåret dem ned.

De første år, jeg havde have, tømte jeg beholderen i det tidlige forår, men vinteren 2012 var så streng, at indholdet først tøede engang i april. Herefter begyndte jeg at lægge det ud i november.

Jeg er meget i tvivl om, hvor meget næring planterne får fra det genbrugte plantemateriale. Og så meget desto mere, fordi jeg ved, at der ved visse typer plantemateriale FORBRUGES kvælstof til nedbrydningen. Dette emne har I ikke omtalt, så det kunne jeg godt tænke mig, at der kom lidt mere fokus på.

Willy N har inspireret mig til at lave forsøg for at undersøge, hvor meget grokraft komposterede græstørv (fra kantning af plæne med spade) giver. Men det varer jo noget tid, inden jeg får resultater.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Tak, Mogens Madsen!

Men er det kun ved omdannelse af grene (altså noget træagtigt), at der forbruges kvælstof?

For så er det vel en god ide at adskille grene og grønt plantemateriale. Det gør jeg i forvejen, fordi jeg laver grene til flis, som jeg hovedsageligt bruger på stier, hvor der jo ikke gror noget. Og de steder, hvor flis faktisk bliver lagt mellem buske, giver jeg lidt kunstgødning.

Kan jeg være sikker på, at grønt plantemateriale, som lægges direkte på jorden i bedene, TILFØRER jorden næring, eller forbruges der også (lidt) kvælstof ved f.eks. omdannelse af visne sommerblomster, som jo kan have ganske kraftige stilke og grene, f.eks. fuchsia, morgenfruer, mamelukærmer, katost?

Med venlig hilsen

Doris Møller

@Doris

Du kan være 100 % sikker på, at fladekompostering tilfører jorden næring. Fladekompostering er den "naturlige" komposteringsteknik - tænk på en skov...

Der er forskellige faser i nedbrydningen af det organiske materiale. Under de forskellige faser deltager forskellige organismer, store og små og der er faser, hvor der forbruges (oplagres) kvælstof og faser, hvor det frigives (mineraliseres).

Jeg bruger kompostering i kompostbeholder af flere grunde: Dels fordi det for de lidt grovere materialer ved den metode nedbrydes hurtigere sammen med køkkenaffaldet, som jeg også komposterer, end ved fladekompostering, dels fordi jeg i perioder har mere affald end jeg kan fordele imellem planterne uden alt for meget besvær og endelig er kompost for mig en råvare i haven. Jeg bruger den som gødning - altså nogle afgrøder skal have mere kompost end andre - og jeg bruger den som udgangspunkt for produktion af forskellige jordblandinger, bl.a. til pottekulturer og til drivhusets bede.

Jeg er enig med dig i, at det er fjollet at fjerne det afklippede græs fra plænen, da man så er tvunget til at gøde plænen mere - hvis plænen skal bestå primært af græs.

God havedag - her er vejret til have hele dagen :-)

@mest til Doris
Jeg har fra vores 1500 kvadratmeter prydhavegrund meget affald, som jeg ikke vil lægge ud i bedene - og mange steder slet ikke kan lægge ud i bedene fordi beplantningen dækker overalt - og det jeg har tilstræbt. Hvor skal jeg overfladekompostere når der er bunddække de fleste steder? Der hvor jeg kan komme til og materialet egner sig til at blive kværnet, bliver det kværnet og bliver brugt til overfladekompostering - jeg bruger det som en form for hjemmeavlet flis. Ja, jeg vil have en flot græsplæne så jeg samler græsset op og komposterer - eller lægger det rundt omkring, hvor jeg kan finde plads til det. Vi har ingen køkkenhave, men en "parklignende" have - og det er sådan jeg gerne vil have det. Kunne du forestille dig en offentlig/kongelig park med over
Jeg kan ikke se at der skulle være mere arbejde i en kompostbunke for vores vedkommende. Hvis du havde bunddække i hele din have - hvad ville du så bruge affaldet til?
Ingeborg

mere græsplæne i dag

og bede hvor man ikke kan lægge noget i bunden over bunddækket.

glemte lidt i teksten:
"Kunne du forestille dig en offentlig/kongelig park med "haveaffald i alle bede?
Ingeborg

Hej Ingeborg Hansen

Nej, jeg kan ikke forstille mig, at Fredensborgs park har haveaffald i bedene ;o)

Men jeg kunne jo ikke vide, at du har en park og ingen køkkenhave. Når jeg synes, at det lyder indviklet og besværligt at have kompostbeholdere, hvor indholdet bliver fuldstændigt omsat, så er det, fordi det skal stikkes om, tilses og røres i osv.

Jeg ville bare foreslå at gøre tingene enklere. Naturen gør jo arbejdet for os ;-)

Som jeg tidligere har skrevet: Jeg bryder mig ikke om at have bananskræl liggende under mine roser. Så også jeg har en grænse. Men i vinterhalvåret har jeg det fint med at hele køkkenhaven er dækket af alt muligt plantemateriale.

Og NB: Jeg har ikke noget haveaffald! For mig er plantematerialet en ressource!

Du har en fin have, Ingeborg Hansen!

Med venlig hilsen

Doris Møller

@ måske mest til ingeborg selvom jeg efterhånden kender hendes temperament - hvis man anskaffer sig en græsslåmaskine med bioklip så er der intet græs som skal fjernes og det giver en meget flottere plæne når man ikke fjerner noget fra det naturlige kredsløb - plænen bli´r utroligt blød at gå på

@Mogens Madsen
Det vil vi bestemt overveje når der skal købes ny græsslåmaskine. Det er da ekstra arbejde at fjerne og fordele græs, og det er mit arbejde, mens manden slår græsset.
Men mere end 2 gang om ugen gider vi ikke slå græs, og mon en bioklipper kan nøjes med det? Vores græs gror meget hurtigt siden jeg for nogle år siden gav et godt lag topdressing.
Ingeborg

Hej Mogens
Jeg har lige læst denne artikel
politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/guidesboligdesign/ECE997745/bioklip-er-for-flittige-haveejere/
Så det er ikke mere havearbejde vi som ældre (74 og 78 år) har mest brug for. Det må snarere blive en havetraktor :-) selvom vi vægrer os ved tanken.
Ingeborg

Måske en robot, der klarer det selv?

Og enig, Doris - orden "haveaffald" forstår jeg heller ikke...

Hej Anja
Jeg har allerede så tidligt som i 1996 set den første Husquarna robot bearbejde græsplæne en græsplæne ved udstillingshuse i Malmø. Siden er de sikker blevet meget bedre. Men det er afgjort ikke nogen robot vi skal ha'. Dertil er vores have slet ikke regulær nok - og iøvrigt synes jeg at det er ressourcespild! Den kører jo mange gange over et areal den allerede har klippet!
Affald: Se definitionen her:
da.wikipedia.org/wiki/Affald
Ingeborg

Ja, mon ikke der er sket en smule siden 1996?

Bla. kan man vist få dem på solenergi :)

Hvis havde en plæne, der var større end min, boede der sådan en her - jeg gider ikke slå græs! Og det ses...

Og Wikipedia ændrer nu ikke min holdning til ordet!

Mærkværdigvis nok nyder vi endnu arbejdet med græsplænen og den time det tager at slå græsset, behøver vi ikke at bruge i et fitnesscenter :-). Vores have giver al den motion vi har brug for i sommerhalvåret. Med så stor en have er der rigeligt med knokkelarbejde.
Ingeborg

Ps. Min gemal har lige lavet æbleressourcer. D.v.s. han har skrællet æbler. (Til Camilla Plums ingefærmarmelade).
Ingeborg

A pro pos det der med "haveaffald", hvis du ikke ved hvad det er Anja, så skal du da bare tage opstilling ved den lokale containerplads en søndag formiddag. Det kan være et hovedrystende syn at se den ene fine store bil efter den anden, som lige skal kassere en lille bunke sammenrevet "haveaffald" fra den hjemlige matrikel. Sådan noget figurere jo ikke i Bo Bedre, så det skal da køres væk, koste hvad det vil i brændstof og CO²-udledning. Hvad kunne gæsterne ikke tænke, hvis de så det i haven ? Uha da !
Og med hensyn til græsplænen, så er det nærmest hvad man kan kalde et Sissyfos-job når man kører det afslåede græs væk fra plænen, og så bliver nødt til at tilføre gødning fra tid til anden i stedet for at fodre plænen med sin egen næring (Såkaldt Bio-klip hvor det afklippede græs findeles og efterlades på plænen til glæde for bl.a. regnorme som varetager fordeling og omsætning)

@Gert

:-D

Jeg er da ked af at nogen helt overser følgende"
" med respekt for at man har forskellige holdninger til havedyrkning"
Lad mig dog have mit Sissyfos arbejde i fred - til gengæld spæner jeg ikke rundt i løbetøj :-)
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jamen kæreste Ingeborg, det var absolut ikke for at klandre dig. det var mere det der med at plænen har meget bedre af at få lov til at beholde afklippet. Jeg har da også selv (tidligere) samlet afklip og kommet det i/på komposten. Jeg plejede dog at lægge det i en bunke ved siden af min store kompostbunke, og så fordele eller drysse det på komposten lidt efter lidt for ikke at "kvæle" komposten med sammenklasket græsensilage. Nu har jeg 2 bioklippere, en til motion og en til når jeg er mere doven. Og så er jeg netop ved at klargøre endnu et såbed til ny græsplæne på godt 600 m².
Længe leve bioklipperen ! Og undskyld til Ingeborg hvis jeg fik formuleret mig fornærmende, jeg fornemmer på dine indlæg også din glæde ved havearbejdet, det er jo trods alt det vigtigste.

Jeg glemte klart en helt gedigen fordel vi har ved at samle græsset op: Jeg lægger det først og fremmest på 35 m "gangsti/klippesti" mellem hækken til naboen og eget bed. Denne sti kan jeg holde totalt ukrudsfri ved at lægge græsafklip på dette ca. 1,2 m brede areal. Dernæst er der vores skovsti som får en gang græsafklip og kværnet materiale, når andre tilgængelige steder er dækkede. Denne fordel kan vi ikke længere have ved Bioklipning af græsplænen. Derfor tror jeg nok at vi bibeholder plæneklipper med udkast. Der er nok 6-7 trillebørfulde 2 gange om ugen. Hvis der bliver for tykt lag, kommer der også noget i kompostkasserne.
Afhængig af vejret når lagene at tørre inden næste hold kommer på. I sommer har vi måttet lade være med at lægge mere græs på i regnvejrsperioderne.
Iøvrigt er græsklipningen omtrent det eneste arbejde i haven som gemalen og jeg er fælles om - bortset fra vertikuleringen om foråret. Og fælles arbejde er heller ikke til at kimse ad :-)
Ingeborg