Forum

Sultne græsplæner – gødning

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. august 2014 kl. 10.15

Jeg tror nok at vi kan blive enige om at man driver rovdrift på arealer udlagt som græsplæner i private haver. Ergo skal de plejes og have tilført næring.
Jeg ønsker svar på hvad jeg skal gøde omtrent 1000 kvadratmeter plæne med når det skal være økologisk forsvarligt.
Vi har lerjord, som er forbedret med topdressing gennem mange år. Græsafklip bruges til afdækning mellem buske, langs hække og stier samt i kompost.
Iøvrigt interesserer det mig også hvilke former for gødning økologer bruger i deres drivhuse. "Af intet kommer intet" - eller i bedste fald lommeuld.
Jeg har trods 1550 kvadratmeter grund for mange år siden opgivet at have køkkenhave. Dels fordi jeg ikke var synderligt heldigt med afgrøderne, dels fordi jeg ikke havde mulighed for at passe planterne ordentligt. Vi har sejlbåd og som regel er havevejr identisk med sejlvejr.
Ingeborg
Ingeborg

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. august 2014 kl. 10.33

Hej Ingeborg

Nå, var der også en båd der trak - du har tidligere nævnt, at du ikke vil spise noget fra din have, da du er bange for bly fra den nærliggende motorvej ?

M.h.t. hvad øko-gartnerier bruger, så kan du se ét eksempel her:

www.markhaven.dk/sider/dyrkning.html

M.h.t. din græsplæne, så kunne vi lave en lang tråd om det alene, men for at svare kort på dit spørgsmål om gødning, så kunne du prøve at google på Farmergødning.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. august 2014 kl. 11.50

Tak for svaret Mogens
Ja, jeg ved snart ikke om det er båden eller haven der trækker mere. Det er nok gemalen, som har mere hang til båd end til have.
Tak for henvisning til googling af farmergødning. Det var fint.

Ja, jeg ville ikke dyrke blygrøntsager, derfor blev det ikke engang til kartofler i mere end et år for snart 40 år siden. Nu er blyet jo forsvundet fra brændstoffet til bilerne, men min have bliver ikke ændret igen af den grund. Jeg synes at jeg er nået til vejs ende med havens anlæg. Bedene er tætte og det er kun langs bedkanterne jeg skal fjerne ukrudt og stikke af 2 x om året. Det er derfor kun overkommelige ting der ligger for. Næste projekt er at plante Assarum langs husets sokkel i stedet for den delvis udgåede Vinca.
Men jeg indrømmer blankt at det er langt sjovere at planlægge nye projekter i en ikke færdig have. Selvom man kan sige at man aldrig bliver færdig i en have. Jeg er ......... bortset fra småprojekter, som den nye kompostbeholder.
Ingeborg
Ingeborg

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 1. august 2014 kl. 11.50

Min plæne bliver aldrig gødet - så skal den bare slås oftere...

Og i drivhuset bruger jeg lidt forskelligt. Kompost, hønsemøg, købe-økogødning både i flydende og fast form - det varierer lidt, alt efter, hvad jeg lige har adgang til...

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. august 2014 kl. 11.54

Den gamle kompostbeholder efter samme princip og på samme sted blev bare tømt og den halvt omsatte kompost ligger løst ved siden af. Den er nu så meget omsat at jeg kan bruge den til efteråret.
Den gamle beholder kunne måske have holdt et par år mere, men det var blevet noget ledløs mellem stolperne. Derfor satte min mand et "låsebræt" øverst. De forreste lameller er til at tage ud. Jeg skal jo op og jogge i beholderen en gang imellem - også for at vende affaldet. Men den har været i fuld varme hele sæsonen.
Ingeborg

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 1. august 2014 kl. 13.01

Nu "sulter" jeg ukrudtsmarken pt,, dvs kører med græsopsamler for ikke at få ukrudtsfrø over det hele, men også for decideret at "sulte" plænen, der er rigeligt med kvælstof i luften (landbrugsjord på flere sider), og i jorden.

Men ellers kan man jo bruge en "bioklipper"- og hvis man ikke gider det, så slår man plænen med højt skær- og så en gang mere i et lavere. (Det klipper det afslåede græs i mindre stykker). Det duer så kun på ret plan jord.

Hvis man vil have "golfplænen" (der klippes med neglesaks), så vil man få det svært i tørre år. Plænen skal ikke være superkort, det går ud over evnen til roddannelse (og evnen til at trække vand op med rødderne!). De fleste klipper for tit og for kort.

Man skal ikke nødvendigvis slå hver uge- men efter behov. Derfor er min ukrudtsmark pænere og nemmere (grønnere!)- end naboens solstegte afsvedne "golf-look-a-like"...
Indret klipningen efter plænen.

Mvh
Tine

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. august 2014 kl. 16.34

Hej Tine
Til trods for at vi i lang tid har haft uplejede haver på begge sider af vores matrikel, har jeg ingen nævneværdig ukrudt i min græsplæne og jeg vander heller ikke. Det er ikke nødvendig på vores lerjord, som jo næsten virker som en membran mellem muld og overflade.
Vi klipper plænen efter behov, ca. 1 gang om ugen, med en almindelig benzinklipper, som ikke en gang er selvkørende. Vi samler græsset op - det kan jeg bedst li' at se på. Til gengæld genbruger vi afklippet andre steder. At skulle slå to gange på det forholdsvis store areal tror jeg ikke at vi gider. 1 time må være nok for folk over 70 - og nærmere de 80 for gemalens vedkommende. Man skal heller ikke foragte motionsværdien.
Vores græs er stadig væk grønt.
Ingeborg

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. august 2014 kl. 16.37

Nb. På det første billede kan man bag kompostbeholderen se et sold. Det er såmænd stativet fra en gammel skraldeposeholder jeg har fladet ud. Det lægger jeg over trillebøren når jeg "sorterer" komposten. Billigt og nemt - og så var vi af med stativet.
Ingeborg

8 af 9 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 1. august 2014 kl. 16.55

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 1. august 2014 kl. 17.10

Nu spurte du til måder at gøde på.
Det var det, jeg svarede på. Det er nok den nemmeste måde, at slå ad to omgange.

Det er ihverfald fredeligt- og økologisk. (Hvis plæneslåning overhovedet kan være det?)

Mvh
Tine- og jeg er yngre, men min fysik er lavet af kagedej

Nyt svar til emnet »Sultne græsplæner – gødning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Sultne græsplæner – gødning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider