Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. juli 2014 kl. 16.37
Hej
Mine vinca minor har fået sortstængelsyge eller i hvert tilfælde visner de for mig. Derfor tror jeg ikke at jeg bare kan plante nye vinca samme sted. Det vil sige at alle vinca langs husets nord- og østside skal graves op.
Tidligere har jeg haft efeu her, men det groede for vildt op ad muren. Sidste år prøvede jeg med nogle af mine vilde jordbær langs østside soklen - men de bliver ligesom for voldsomme og hænger ud over fliserne med bær, som vi træder i.
Nu tænker jeg på om jeg kan plante hasselurt her i stedet for.
Der er jo forholdsvis tørt omkring soklen, men om foråret er der masser af hyacinther, så noget fugt må der da være.
Et sted, hvor der er et lidt bredere bed langs soklen står der hortensiaer, som også har det godt.
Jeg ved godt, at jeg bare kan prøve, men er der nogen, som har erfaring med hasselurt langs en sokkel? Det er jo en plante, som også kan tåle skygge. Jeg har den på mange skyggefulde steder.
Ingeborg
Ps. Jeg har som forsøg for 2 år siden plantet nogle aflæggere i mit rosenbed langs fortovet. I år havde de smidt masser af frø = småplanter.
Skrevet af: M, 15. juli 2014 kl. 17.43
Slettet af administrator 25. april 2019 kl. 9.50.
Skrevet af: Mette Lund, 15. juli 2014 kl. 21.21
Jeg har god erfaring med hasselurt langs en sokkel under udhæng og mod nord-øst. Jeg har forårsblomstrende løgplanter i beddet, ligesom dig.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. juli 2014 kl. 23.56
Tak for svarene
@Mette Lund. Det var rart at høre at du har prøvet med hasselurt langs soklerne og under udhænget. Somme tider får de nævnte steder jo kun slagregn.
Jeg vil grave nogle blokke op og skille dem ad for at plante dem. De små nye planter har vist godt af at blive stående lidt endnu.
Mine vinca har nok stået der i 10-15 år. I starten troede jeg at de visnede fordi de havde det for tørt.
Jeg har jo altid mulighed for at vande indtil planterne har taget fat. Hasselurten har nu temmelig lange og tykke rødder.
Tak -Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. juli 2014 kl. 23.59
Sådan ser en af de små nye planter ud
Ingeborg
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 16. juli 2014 kl. 10.19
Super god ide med hasselurt.
Myrerne spreder frøene vidt og bredt. Også i brolægningen mellem skovjordbær, hvor der er tørt.
Du skal nok lade de små stå lidt endnu og tage nogle rodstykker af de gamle.
Bemærk duften, når du rører planten.
Jeg har ikke mærket noget på huden, men jeg har jo også læder på fingrene :o)....
Hilsen
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. juli 2014 kl. 9.43
Tak Annemarie.
Jeg klarer nyplantningen pø om pø. Bør jeg udskifte jorden med f. eks. kompostblanding - eller bare andet? Jeg kunne tænke mig at jorden var lidt udpint, for den virker lidt sandagtig. Jeg har en del omsat kompost.
Ingeborg
Skrevet af: Freya Grossmann, 17. juli 2014 kl. 10.30
Jeg er ved at lave samme projekt langs soklen, hvor der hidtil har været grimme granitskærver og umuligt at holde rent for grannåle og lade.
Jeg topdresser med kompost. Og det vil jeg gøre i nogle år fremover, da jorden netop er udpint/næringsfattig. Kan det skiftes, kan du gøre det, men jorden hos mig er virkelig dårlig, og der er også stabilgrus nedenunder, så det har jeg skrabet en del af.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. juli 2014 kl. 11.58
@Freya
Ja - :-) jeg tænkte en overgang også på at lægge skærver langs soklen, men når jeg ser på mine naboer, hvor nogle har lagt et "fattigt" lag skærver, kan jeg se at de bare har fået dobbelt arbejde ud af det. På vores vej er der en underlig blanding af flisefortov, græs, skærver og ukrudt. Der er ingen regler for hvad man gør.
Da vi flyttede ind i 73 var hele gaden "ny" og på vores fortov havde man begravet en del byggeskrot, som kom op i løbet af de næste år. På et tidspunkt gravede jeg hele fortovet op - 35 m i spadestiks dybde og fik kørt bakkegrus på. Så var det nemt at hive ukrudt op - og der groede ikke slet så meget. Men..... hver gang man har gravet fortovet op for at lægge nye rør etc, kom der mere byggeskrot til syne, og mit fine grus endte nederst. Jeg gjorde vrøvl de 3 gange det skete, og entreprenørerne tog det alvorligt - og genetablerede hver gang med 20-30 cm grus ovenpå. Nu kan jeg nøjes med at køre fortovet igennem med enten kultivator/rive eller som sidst med mit nye cirkeljern. Det gik også meget fint. Men jeg skal være over det mindst hver 10. dag.
Langs soklen tror jeg at der ligeledes gemmer sig byggeskrot eller bakkesand. Så nu vil jeg forbedre jorden inden jeg planter hasselurt. Vil du også plante hasselurt?
Ingeborg
Skrevet af: Freya Grossmann, 17. juli 2014 kl. 22.59
Jeg prøver løvefod, prydjordbær og nogle, jeg ikke lige kan huske navnet på. Det er alle "arveplanter" - det er i øvrigt gået godt med både tulipaner og påskeliljer langs muren.
Hvis ovenstående ikke dur, vil jeg prøve hasselurt (hvis det går godt hos dig) eller lavendel. På sydsiden har jeg roser og har i år sat campenula. Så må vi se, hvordan det dur. Pt.t vander jeg bedet ofte.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. juli 2014 kl. 23.08
Hej Freya
Jeg vander kun krukker og aldrig i nogen bede. Der må være fugtigt nok langs soklen siden vinca har kunnet trives sammen med masser af hyacinther. Jeg er dog kommet i tanker om at mit bed langs soklen inden der kommer fliser kun er ca. 40-45 cm bredt. Hvis jeg planter hasselurt, kommer de jo til at dække jorden helt med deres blade. Spørgsmålet er om de kan forhindre vandet i at trænge ned i jorden.
Hasselurt vokser jo ellers fortrinligt mellem sten. Mine stammer fra et bed med pigsten, hvor de groede ganske umanerligt flot. Jeg har dem jo mange steder i haven, også steder, hvor der er en kant til at begrænse dem og de holder sig faktisk til kanten uden at overskride den.
Ingeborg
Skrevet af: Freya Grossmann, 17. juli 2014 kl. 23.40
Jeg vander også kun i etableringsfasen. Så må de klare sig selv.
Hornvioler trives også i den tørre jord.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. september 2016 kl. 16.43
Nu står mine hasselurt langs soklerne på 3. år - og det ser godt ud og jeg regner med at der er dækket helt i 2017. Planterne gror både inde fra midten og har i 2015 smidt en masse frø, så det bliver rigtig fint. Det er både langs sokler mod øst og mod nord.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hasselurt – Assarum – langs soklen?