Forum

Bedste hegn til våd grund

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Nana F., 21. februar 2014 kl. 12.05

Hej!

Jeg er helt ny i "have verdenen" :-)
Har et dejligt sommerhus, som desværre har en meget våd grund (lige for tiden). Vi skal have et hegn ud til vejen - hvilken type hegn er bedst til en våd grund? Jeg vil gerne kunne plane noget op af hegnet.

Glæder mig til at høre fra jer!

Bedste hilsner
Nana

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. februar 2014 kl. 12.53

Hvis det skal være miljø venlig , så ville jeg foreslå dig at købe nogle lærkestolper . De skulle kunne holde i mange år (mener at det er op til 40 år). Også på vandlidende grunde.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 21. februar 2014 kl. 12.57

Jeg glemte at nævne at stolperne kan du beklæde ligeledes med lærketræ.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. februar 2014 kl. 13.51

Hej Nana F.

Lige et opklarende spørgsmål: Ligger din sommerhusgrund i strandbeskyttelseszonen ? Hvis den gør, har du efter loven pligt til at samarbejde med Miljøministeriet om hegning og plantning.

Hvis ikke det er situationen, kan du jo koncentrere dig om at kigge lidt hos dine naboer. Hvad mon der ellers er af hegn "ud mod vejen" hos dem ? Hvad kunne se flot ud (både indefra og udefra), hvis de andres hegn tænkes med ?
Jeg vil foreslå, at du kigger i Teknologisk institut's lille folder om
"Træ i jord - Viden om træ 5/2004" (goog'l titlen). Der bliver du opdateret om, hvad der er mest holdbart under våde forhold (det er ikke lærk, som foreslået i Søren Dunn's indlæg).

Men nu vil jeg gerne bringe lidt andre tanker til torvs, selv om jeg jo let kan se, at der er et vældigt spring fra at sætte et "fast hegn" af rundholter / brædder / plader i en eller anden kombination og så efterfølgende placere planter op ad denne faste afgrænsning og helt over til udelukkende at tænke i planter.
Jeg deler min idé med dig - du er jo fri til at kassere den :-)

Der er en række planter, der både kan tåle og kan trives med at have rødderne under vand en periode hvert år.
Forslaget indebærer, at du for en udgift mindre end den et fast hegn vil løbe op i, ret hurtigt (ca tre år) vil kunne opnå permanent afskærmning for indsyn og betydeligt bedrede læforhold.
En yderligere fordel er, at du aldrig skal til byggemarkedet efter træbeskyttelse, grundingsolie, malerpensler eller tænke i fornyelse af stolper eller brædder. En engangsinvestering i planter, en god beskæresaks og en lille beskæresav er alt, du behøver.
Det du får ud over et frodigt hegn er motion og masser af oplevelser med fugle og insekter - måske er det værd at tage disse fordele med ?

Der er rigtig mange planter at vælge imellem:
Druehyld, pilekornel, rødel, sølvløn, tørst (hvis du elsker citronsommerfugle), dunbirk, askbladet løn, pil og (den stedsegrønne) Thuja. Er der strækninger, hvor du vil holde bevoksningen lav og der ellers er lys nok, vil du kunne få mosepors til at trives fint (bliver max 1 meter høj).
Naturligvis kræver den slags hegn lidt plads i bredden (op til to - tre meter); men ved at beskære løbende (året inden buske og træer når deres smukkeste eller mest ønskede størrelse) kan du sagtens holde hegnet nede i overkommelig arbejdshøjde og sikre sol og luft til et dejligt sommerhusliv.

Hvis du vælger at plante og beskære dig ud af en passende hegning, vil du få materiale til en kvasdynge, der suppleres lidt hvert år. Hvis du finder et fredeligt sted på din grund til sådan en kvasdynge, vil du kunne give husly til pindsvin, tudser og til de vingede: gærdesmutte og rødhals.

Med venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Bedste hegn til våd grund«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Bedste hegn til våd grund

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider