Skrevet af: Vibeke H., 27. september 2013 kl. 17.37
Mit oliventræ med grønne ører.
Jeg har fået et sødt, lille oliventræ 1. maj! Det har både stået ude og inde, i en del i sol og fået vand nu og da. MEN langsomt og sikkert er det blevet mere og mere tørt at se på –jf. fotoet - MEN så for nogle uger siden fik det plus'li' grønne "ører" - og en grøn "næse" - men ikke andre grønne skud! Det synes jeg er lidt synd for det lille søde, sjove træ!
EFTERLYSES: KONKRET RÅD OM HVAD JEG NU SKAL GØRE?
Nu er det jo ved at blive efterår!
På forhånd tak! Vibeke H
Skrevet af: Vibeke H., 27. september 2013 kl. 18.39
Hér er "Mit oliventræ med grønne ører"
Skrevet af: Lone Brems, 28. september 2013 kl. 16.34
Hej Vibeke H
Du har brug for flere råd, f. eks om overvintring og om beskæring.
Så den bedste måde at finde ud af, hvordan du bringer træet i trivsel er at læse eksperternes råd....
Gå ind under fanen "Spørg eksperterne" og skriv søgeordet "oliventræ" i søgefeltet her på Havenyt.
Hvis du nu inden har brygget en god kop kaffe og har lidt tid til at læse om de forskellige plejeråd er jeg ret sikker på, at det kan lykkes for dig at beslutte en plejeplan for det lille træ :-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Søren S Duun, 28. september 2013 kl. 18.22
Hej Vibeke H
Håber ikke at Lone gav dig "røde øre".
Søren .
Skrevet af: Henry G., 29. september 2013 kl. 20.52
Hej Vibeke du kan nok redde dit oliventræ, klip alle de tørre grene væk, og sæt den lyst indenfor, i en underskål der er større end den nuværende, fyld potten med vand til randen, lad det løbe gennem jorden og tøm underskålen, på den måde får du frisk luft til rødderne. Da jeg kan se at planten står i en lerpotte, kan du ved at slå let på siden af potten med en mønt eller lign. høre om den mangler vand : høj tone = tør + dyb tone = våd. Hvis du næste år sætter dit oliventræ udenfor, skal du beskytte den mod stærk varme på potten, da den ellers vil tørre ud på få timer, og derved svide rødderne. Hilsen Henry G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Mit oliventræ med grønne ører…?!?