Skrevet af: Thordis A., 26. juni 2013 kl. 15.46
Hej!
Jeg fik plantet en lille Ribsbusk her i sidste måned. Men nu har jeg set at de fleste af bladene har fået en gullig farve. Den er stadig grøn i toppen, og selvom bladene har denne underlige farve, er de ikke bløde/slaske eller ser ud som de skal til at falde af.
Er der nogen som kan hjælpe, og fortælle hvad jeg skal gøre så den får det bedre?
På forhånd tak
Thordis
Skrevet af: Mogens; E., 26. juni 2013 kl. 20.48
Prøv at søg på Hindbærringpletvirus.
Skrevet af: Thordis A., 26. juni 2013 kl. 22.55
Tak for svar Mogens!
Men den ser ikke sådan ud...
Vil tage et billede af den i morgen og sætte ind, måske det kan hjælpe på svar....
Igen tak.
Venlig hilsen
Thordis
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 27. juni 2013 kl. 7.28
Som du beskriver det lyder det som om det næringssorg, som vi kaldte det i min elevtid. Det vil sige planten ikke har adgang til al den næring, som den har behov for. Planten trækker derfor den resterende næring op til de blade der får mest lys og de nederste blade bliver langsom gule og falder af.
Hvis din ribs var i en potte, har den sikkert været plantet i ren spagnum. Det tager derfor lidt tid inden den sætter rødder ud i jorden og tager næring derfra og den næring, som var med i potteklumpen er ved at slippe op.
Skrevet af: Thordis A., 27. juni 2013 kl. 20.29
Tak for svar Villy!
Hvis det er næringssorg, er det så noget jeg skal gøre, eller vil den komme lige så stille med de fine grønne blade igen?
Der skal siges, at den har stået i en pot før jeg plantede den. Det eneste jeg gjorde denne gang jeg plantede den, var at rykke rødderne forsigtigt fra hinanden. Den har stadig de pinde som den var bundet op med..
Endelig si' til hvis jeg skal fjerne dem og klippe den...
På forhånd tak
Thordis
Her er da et billede af den! Håber det kan hjælpe... :)
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 27. juni 2013 kl. 20.49
Du har gjort det helt rigtige ved at rykke rødderne ud af potteklumpen, men du har et stort problem, når en nyplantet lille ribs skal konkurrere med en græsplæne så tæt på. Jeg ville lave hullet i græsplænen noget større, så der blev omkring en ½ meter hele vejen rundt om planten, hvor der ikke er græs. Så vil jeg give jorden et lag kompost, som blandes godt ned i jorden og i løbet af en måneds tid får du en fin farve på din ribs. Selvfølgelig forudsat der kommer noget vand til at trække næringen fra komposten ned til rødderne.
Skrevet af: Thordis A., 27. juni 2013 kl. 22.11
Ok - Jeg har ellers kommet en bed afgrænsning til at holde græsset væk. Men kan høre at det er måske ikke nok?
Jeg siger tusind tak for din tid...
Så vil jeg få plantet den lidt om :)
Vi har godt med vand her på grunden, men kigger selvfølgelig til den i ny og næ.
Igen mange tak!
Venlig hilsen
Thordis
Skrevet af: Freya Grossmann, 27. juni 2013 kl. 22.57
Man kan få sådan en gummiring, som man kan lægge om stammen for at bekæmpe græsset/ukrudtet.
Søg på gummimåtter mod ukrudt.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Ribs