Skrevet af: Per Arleth, 18. juni 2013 kl. 21.05
18. juni - i dag åbnede frøhusene sig - og jeg skyndte at ryste et par hundrede ned i en skål.
Og hvad så?
Skal de sås straks - og hvordan?
-eller skal jeg vente - til hvornår- og hvordan?
Og hvis de spirer - hvordan skal jeg så forholde mig?
Skrevet af: Lenike Brorsen, 21. juni 2013 kl. 9.17
jeg sår mine med det samme og stiller dem udenfor så skal du bare se til foråret så er der 1000 nye planter... de skal have en frostperiode før de spire
Skrevet af: Holger Pedersen, 21. juni 2013 kl. 10.56
Hej Per.
Det bedste du kan gøre, eller det jeg gør, er at lade juleroserne selv drysse deres frø ned på jorden, når de er modne til det. Julerosefrø skal så's med det samme, og jorden skal være over neutral, d.v.s. du tilfører lidt jordbrugskalk til jorden, evt. lidt træaske fra en brændeovn.
Næste år spirer de små frø frem med 2 kimblade, og umiddelbart efter kommer det man kalder de blivende blade, som du let kan se er juleroseblade, de ligner dem meget. Derefter kan du prikle de små planter ud, der hvor du vil have dem i fremtiden.
Husk at juleroser har en slags pælerod, så de har det meget dårligt med at blive plantet om, når de først er blevet så store at de blomstrer.!
Den bedste hjemmeside ang. juleroser er:
www.gartnerietspiren.dk/index.php?page=juleroser-og-paskeklokker
Hun (Marianne) har langt de bedste planter, der åbenbart kommer fra nogle stammer der giver rigtig mange og stærke "børn".
Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund
mail: hope@post.tele.dk
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Juleroser