Hestemøg – men til hvad?

Jeg er stadig nybegynder i økologisk dyrkning, og vil gerne have råd fra de mere erfarne af jer.
I dag fik jeg et pænt læs hestemøg leveret; men jeg aner faktisk ikke, hvordan jeg bedst kan anvende dette.
Dog har jeg forstået, at man kan plante græskar på sådan en bunke; men hvad mere?
Kan jeg blande det i min kompost sammen med køkkenaffald m.v.?
Jeg vil blive meget glad for nogle idéer til dette. Tak!

Det vil være en rigtig fin ide at kompostere det - og gerne sammen med din almindelige kompost.

Og ellers skal det blandes godt op med alm. jord. Græskar vokser gerne i det, mens det komposterer.

Du skal være glad for at få det leveret, vi andre kører lang efter det og henter det i små omgange. Det er rigtige godt, bl.a fordi du ikke kan brænde dine grønsager af . Det er gavnlig for jorden og i komposten sætter det også fut i omsætningen . Især Kompoorme nyder godt af det, hvis det holdes fugtig . Jeg bruger meget af det ,dog er der en del blandet halm i men i løbet af sæsonen forsvinder dette . Det er i øvrig utrolig hvor meget jorden kan omsætte i løbet af en sæson, af organisk materiale, så du kan god lægge et tæt læg ud med det samme .

Hej Bente Holm Villadsen

Du kan have stor nytte af en meget informativ artiklel i Havenyt's arkiv - bare skriv søgeordene: "varmkompostering i praksis", så dukker den op.

Fordelen ved at følge en gennemprøvet metode er, at det er let at gøre sig erfaringer - blandt andet med hvor fugtig sådan en dynge skal være (hellere lidt til den tørre side fra begyndelsen!) og hvor ofte den skal vendes / blandes påny for at alt materialet bliver omsat - dvs nedbrudt af bakterier, svampe og andre mikroorganismer.

Hvis du vælger denne metode kan du indblande i det løsrystede hestemøg, hvad du her og nu måtte have af grønt affald fra haven og køkkenet.
Overdækning kan være plast (som foreslåes i artiklen) - men en presenning eller nogen udtjente sække kan fint bruges.
Hvis du har lyst til at gøre flere erfaringer, kan du dække dyngen med løsrystet, tør halm fra et øko-brug, som presser småballer.
Og nej, halmen blæser ikke rundt i hele haven, hvis du straks efter dækningen af varmkomposten vander hele dæklaget let med en vandkande med bruserhoved.

Efter to - tre måneder (plus nogle vendinger af dyngen og lidt holden øje med fugtigheden i den) vil du have en (meget mindre!) dynge løs, brun, halvomsat kompost, som let kan "pakkes ud" og håndteres som næringstilskud i form af brunt jorddække til kartofler, kål, porrer, græskar og selleri.

Lige en ting du skal være opmærksom på, hvis du følger Søren Dunn's vejledning:
Hestemøg i uomsat form kan være vanskelig at få bredt ud i et sammenhængende lag (der vil typisk være klumper af halm eller "sammenkittet" halm og hestepærer i sådan en dynge). Hvis laget ikke dækker al jorden helt vil græsfrøene spire - og der er rigtig mange spiredygtige græsfrø i hestemøg! Du kan altså ved at brede dyngen ud i uomsat form risikere at skaffe dig et lugeproblem, der helt kan undgås, hvis du vælger varmkomposteringsmetoden. Frøene mister spireevnen i en varmkompost, som kan nå en indertemperatur på noget over 50 grader.

Med venlige hilsner fra
Lone

Jeg har ingen problemer med græsfrø selvom jeg bruger det direkte.ej ej heller at der er opstået en varmeudvikling . Det skyldes den den mængde halm som jeg har i . Men hvis du som Lone skriver behandler det , bliver det af et væsenlig bedre kvalitet og klar til brug og du skal ikke lægge så meget ud pr m2.