Forum

Opbevaring af podekviste i køleskab

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Allan K., 30. december 2012 kl. 17.23

Hej!

Jeg har læst en masse om opbevaring af podekviste i køleskab, men jeg synes ikke, at jeg kan finde noget om posen jeg opbevarer grenene i (de er lagt i våde aviser først). Skal posen være helt lukket til (risikerer jeg ikke, at de rådner?) eller skal der prikkes huller i posen (risikerer jeg så, at de tørrer helt ud?)?

Godt Nytår!

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Ejstrup Nielsen, 30. december 2012 kl. 19.28

Hej Allan.

Jeg har klippet podekviste i dag, fugtet en avis godt, lagt dem i en 6l. Frostpose som er lukket med et elastik i toppen. Sådan har jeg gjort i flere år og har fungeret fint. Plejer dog at åbne for dem en gang om måneden og skylle dem og skifte avis, så de ikke mugner. Det fungerer perfekt, men har man mulighed for at holde dem på -1 grad er det helt perfekt og behøver man ikke den fugtige avis og kan holde dem friske hele utroligt længe. Sværeste i køleskabet er at holde knopperne tilbage, især pære og blomme vil gerne strække knopperne, og så er de ikke meget bevendt længere. God fornøjelse.

Mvh.

Michael

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 31. december 2012 kl. 12.36

Hej Allan og andre podeinteresserede.
Opbevaring i køleskabet er ikke det mest optimale sted for podekviste, med mindre de skal bruges inden for kort tid, eller det er muligt at opbevare dem noget koldere, det optimale er minus 2 grader. En sikker måde at undgå mug, som dræber kvistene øjeblikkeligt er at klippe kvistene i passende længder, f.eks. 20-25 cm, lægge dem på en avisside, fugt dem med vand med 1% atamon, så er de i hvert fald hindret i at mugne. Derefter rulles kvistene ind i avisen og i en tæt plastpose. Er det kun få kviste du skal have på køl, kan de lægges i et stykke flamingo fra elektronik, hvor der er et hul ind i flamingoen og så øverst, inderst i køleskabet, ind mod køleelementet, som normalt har frostgrader der, det vil podekvistene så også få og de kan ligge til hen i april uden der sker noget med knopperne. En anden sikker måde er at opbevare dem uindpakkede i jorden, nedgravet vandret i 20 cm dybde, sand/grus over og en plastiksnor om kvistene, så de forsigtigt kan trækkes op, når de skal bruges, de skylles under vandhanen før de bruges og det er her vigtigt at de ligger et sted, hvor der er god skygge og ikke ind til en opvarmet mur, bag et plankeværk, tætte buske eller lav selv skygge med et stykke krydsfiner eller lignende. Jorden er med til at konservere grenene når der ikke er noget luft omkring dem.
God held med podningerne og det er fint at klippe podekviste nu, hvor vi har tøvejr, og husk så lige mærkesedler på kvistene, så du ved hvad der er klippet.
www.de-gamle-sorter.dk

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 1. januar 2013 kl. 16.25

Er der nogle ,som ved om de får et bedre resultat ved at skærer podekviste nu frem for at vente til eksempelvis Marts . Jeg har altid skåret mine podekviste når jeg skulle pode og fået et blandet resultat.
Mange steder står det skrevet som om at man SKAL tage podekviste i januar, eller i en frost fri periode og så gemme fem frem til podetidspunktet . Fordelen skulle være at podekvisten er i dvale ......har det noget på sig?

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 1. januar 2013 kl. 18.11

Hej Søren og andre i podeafdelingen.
Det gør ingen forskel, bare der ikke er begyndt saftstigning i "modertræet", og for de fleste amatører er det helt sikkert bedst at klippe podekvistene i første halvdel af april og pode med det samme. Så er der nemlig ikke gjort noget forkert i opbevaringen af podekvistene, som efter min erfaring er det sted, det oftest går galt.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 1. januar 2013 kl. 18.28

Ok tak for svar. Jeg ville også mene at denne metode er den mest sikre . Jeg ville kun benytte den anden hvis jeg stod overfor at skulle tage podekviste fra et fældet træ eller ikke kunne få mine podekviste når jeg skulle bruge dem. Da metoden er usikker.

Nyt svar til emnet »Opbevaring af podekviste i køleskab«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Opbevaring af podekviste i køleskab

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider