Skrevet af: M. Olesen, 21. august 2012 kl. 19.25
Hej,
vi har planer om at anlægge et par højbede. Overvejer at finde nogle i lærk, som bare skal samles, og placeres løst.
Der hvor de skal stå, er der i dag græsplæne.
Planen er, at fjerne græsplænen ved at fjerne de øverste ca. 10-12 cm græstørv. Så tænker vi lidt på, at fylde hele området op med sorte granitskærver, så der kommer et ret tykt lag skærver, og afgrænse med en fliserække ud imod græsplænen. Den tykkelse burde vel kunne holde det meste ukrudt væk? Men bliver det for 'blødt'?
Højbedene kommer så til at stå direkte ovenpå skærverne - er det smart? Det vil vel give et godt dræn, men det er måske ikke optimalt?
Området med skærver komme til at gå fra fliser til hæk - findes der en smart måde, hvorpå skærverne ikke kommer i kontakt med jorden omkring hækken? Man kunne selvfølgelig bare smide dem ud ved hækken, med det aktuelle område er ikke så stort, så det vil nok se lidt mystisk ud, med granitskærver ved 10m hæk, og så bare jord ved resten. Man kunne selvfølgelig bare smide skærver over hele hække-arealet, men jeg har endnu ikke set nogen smart måde hvorpå man kan adskille skærver og græsplæne, og jeg gider ikke have skærver i græsset (det gør min plæneklipper heller ikke!).
Skrevet af: Tom Andersen, 21. august 2012 kl. 19.44
Hvordan ser du detfærdige resultat for dig, hvis det er præcis som du drømmer om - med planter og det hele....og hvordan vil du bruge det?
Har du søgt inspiration på www.haven.dk?
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 21. august 2012 kl. 19.51
Jeg fik lavet 8 højbede her i foråret. Jeg gravede også græstørv af, lagde ukrudtdug, placerede højbedene og fyldte så op med barkflis.
Det har fungeret fint - der er ikke kommet ukrudt. Barkflisen elsker solsortene at rode i, så det vil du slippe for, hvis du lægger skærver i stedet. Men det med ukrudtdugen fungerer godt. Det er selvfølgelig lidt afhængig af, hvor meget ukrudt, du har i plænen.
Billedet er taget for ca. en måned siden.
Skrevet af: Tom Andersen, 21. august 2012 kl. 20.27
@Elsebeth
Er designet med fliserne oprindeligt til et solitært træ?
Det kunne ligne et stød der i centrum...
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 21. august 2012 kl. 20.35
Hej Tom,
Nej, det stammer fra før vi købte huset. Den tidligere ejer havde faktisk en swimmingpool i cirklen. I vores tid har der bare været græs der, men det virkede lidt formålsløst med en cirkel. Det er bare en løs stub, der står i midten. Nu har vi placeret en gammel bænk, og stubben fungerer som et lille bord, og vi synes, der er rigtig hyggeligt.
Det er i øvrigt sibirisk lærk, som har fået en gang linolie.
Elsebeth
Skrevet af: Henriette H., 21. august 2012 kl. 21.18
@ Elsebeth
Hold da op hvor er jeg vild med den cirkel, hvor ser det godt ud - og praktisk :-)
Tillader mig at kopiere dit foto til inspiration :-)
Hilsen Henriette
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 21. august 2012 kl. 21.48
Tak - og du er velkommen!
Skrevet af: ’Trine Petersen, 22. august 2012 kl. 7.40
Jeg er den lykkelige indehaver af højbede i lærk, i en bund af granit. Så her kommer mine erfaringer til fri afbenyttelse eller forkastelse. :o)
Vores bed blev, som dine, anlagt på gammel græsplæne. Vi Fjernede græstørven, lagde ukrudtsdug, satte bedene og fyldte granitskræver mellem bedene ovenpå ukrudtsdugen.
Altså ingen skærver under bedene - det vil være spild af den dyre granit og helt unødvendigt. Det største problem i højbede er som regel ikke dræningen men at holde på vandet.
Vores bede er løse kasser, ca. 60 cm. høje bygget af et skelet af stolper og lægter med yderbeklædning i lærk (klink) og foret med kraftig plast (bassinfolie er ideelt). De står på fliser, bare almindelige herregårdssten, som ikke kan ses.
Jeg tror ikke det kan betale sig at købe færdiglavede bede og det var bestemt ikke svært at bygge dem.
Vi har nu haft bedene i 7 år og det fungerer helt uden problemer, ikke et eneste brædt er blevet skiftet. Vi behandler ikke træet, da jeg godt kan lide den grå patina lærk får som ubehandlet.
Ukrudtsdugen under granitten forhindrer ikke frøukrudt, men det er nemt at fjerne, så jeg vil klart anbefale dig at lægge dug under - alt det flerårige ukrudt vil sagtens kunne finde vej gennem granitten og så bliver det for alvor et seriøst problem hvis det skal fjernes mellem granitskærver.
Hvis du vil se et billede af mine bede kan du kigge på min blog her:
morshave.blogspot.dk/2012/05/orden-i-kaos.html
God fornøjelse med dine kommende bede.
Skrevet af: Peter Sindrup, 22. august 2012 kl. 8.57
Hvis man lægger ukrudtsdug under højbedene, forhindrer man så ikke planterne i at sætte dybe rødder? Og er det ikke lige netop det man ønsker i højbede?
Peter
Skrevet af: ’Trine Petersen, 22. august 2012 kl. 10.23
Du har ret Peter, der bør ikke være ukrudtsdug under højbedene - medmindre de altså er så høje som dem jeg har.
Det er trods alt de færreste grøntsager der har rødder på 60 cm.
Men har man lavere højbede på måske 25-30 cm, ja så er det en dårlig ide med ukrudtsdug.
Skrevet af: Hanne Christensen, 22. august 2012 kl. 12.03
Grøntsagers rødder når dybere ned end 60 cm, er jeg ret sikke på både at have læst og erfaret.
Jeg har inddraget et stykke af naboens græsplæne til køkkenhave i år. Der har været græs i mere end 13 år.
Der er ikke mulighed for at vande. Kun de nye spirer er i tørre perioder, vandet med kande.
Jorden er dækket hele tiden.
Grundvandet er 70 cm nede og jorden er meget sandet.
Nu er jeg så spændt på hvordan det går i en sommer der er mere tør end denne.
I drivhusene har jeg vandet et par gange efter udplantningen, og 2 gange siden.
Men altså, jeg vil kalkulere med at rødderne går dybere ned end vi umiddelbart tror.
Hilsen
Hanne
Skrevet af: Karna Maj, 22. august 2012 kl. 12.52
Roddybdeb er meget forskellig for de forskellige grønsagsarter. Jordbær, løg og salat går ikke ned i mere end ca. 30 cm dybde - derfor skal de holdes vandet i tørre perioder. Kål har rødder ned i to meters dybde. Tomater kan sende rødderne ned i lignende dybde, og det gør, at de ikke skal vandes. Andre grønsager har roddybde mellem de her to yderpunkter.
Højbede tørrer lettere ud, og lægger man fiberdug under, bliver planterne mere afhængig af vanding, hvis de ikke kan sende rødderne ned i jorden og udnytte vandet her. Jeg ville gøre rigtig mange krumspring for at få højbede, hvor planternes rødder kan komme i dybden. Jeg tror faktisk, at jeg hellere ville døje med lidt flerårigt ukrudt, som jeg langsomt kunne udsulte.
I øvrigt er der ikke ret meget flerårigt ukrudt, som vil overleve fjernelse af græsplæne og et nyt jordlag på 40 cm. I den ny jord kan der også være ukrudtsfrø af flerårige planter, som kan etablere sig. Skalderkål etablerer sig fra frø til ret store planter på en sæson.
Derimod er det en god ide med ukrudtsdug under gangarealer. Problemet bliver i overgangszonen mellem gangarealet og bedet. Hvis jeg skulle anlægge, ville jeg overveje at lægge ukrudtsdugen f.eks. 15 cm inden for bedrammen. Det ville give planterne mulighed for at sende rødderne nedad og samtidig mindske risikoen for, at der dukket flerårigt ukrudt op ude på gangarealet.
En anden mulighed er at lægge en type ukrudtsdug under bedene, som nedbrydes efter 3 år. Det vil efter nogle år give fuld rodadgang nedad. Den er beregnet til at nyplante i, hvor man ikke ønsker ukrudtsdug, efter at planterne er etableret og dækker jorden. Jeg har set den på Fagmessen for planteskoler i Odense i januar måned. Firmaet, der fremstiller den, er tyske og hedder Meyer - og produktet hedder Ôkolys:
www.meyer-shop.com/item/1070651/107/0/40559/oekolys®.html
Hilsen Karna
Skrevet af: M. Have, 22. august 2012 kl. 14.17
jeg har haft højbede i mange år på forskellige adresser. Jeg har aldrig brugt dug under dem, og jeg har aldrig haft store problemer med ukrudt, udover det almindelige små ukrudt, men det kommer jo uanset om der er dug eller ej( med vinden eller fugle osv.).De fleste gange har jeg heller ikke fjernet græsset, før jeg satte højbedet op, men der har det også haft en højde på mindst 40 cm. så for mig er højbede simpelthen genialt.
Skrevet af: Anders Mikkelsen, 22. august 2012 kl. 16.50
Det ser godt ud, Elsebeth. Kunne være man skulle gøre noget i den stil med krydderurterne.
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 22. august 2012 kl. 22.12
Tak. Ja, det ville være godt til krydderurterne, for det er godt af have en afgrænsning af en slags. Ellers er nogle af dem lige pludselig de mest mærkelige steder - og mynte er overalt! :-)
Skrevet af: ’Trine Petersen, 23. august 2012 kl. 7.27
Vi har ikke dug under højbedene for at hindre ukrudtet i at trænge i gennem - det vil være omsonst når bedene er så høje. Men det gjorde nu engang arbejdet med at lave arealet til bedene klar noget nemmere når vi blot kunne rulle dug over det hele. Men ja, vi kunne i princippet godt have klippet huller der hvor bedene står.
Jeg har nu gennem årene høstet utrolig flotte og store grøntsager af alle slags fra mine højbede - på trods af dugen som befinder sig 60 cm nede, så jeg vil vove at påstå at det ikke gør nogen forskel.
Skrevet af: M. Olesen, 23. august 2012 kl. 8.22
Tak for en masse input og færdige resultater.
Hvad med fliser i stedet for skærver?
Hvis jeg bare fjerne græstørvet og så smider fliser ovenpå lidt sand, og så ikke har fliser i 'bunden' af højbedene - det ville vel også virke? Så kommer højbedene til at stå på fliserne, men kun de yderste 10-20 cm. på alle sider vil der være fliser under - resten vil have fri adgang til den underliggende jord.
Det er måske endnu nemmere at holde end skærver, måske også lidt billigere, og så vil det være en naturlig forlængelse af den eksisterende terrasse.
Skrevet af: Jeanette Clausen, 17. marts 2015 kl. 13.50
Hej Elsebeth
Det ser brand godt ud og rigtig god idé - hvorfor skal alt også være firkantet.
Har du mål på dine trekanter?
Skrevet af: Lars Holt, 18. marts 2015 kl. 21.54
Der gror meget ukrudt op mellem fliser, og det er svært at fjerne med håndkraft. Jeg kan ikke - heldigvis ved min kone, hvordan man gør :o). Eller også er det fordi hun bruger ukrudtsbrænderen.
Ukrudtsdug spærrer for ukrudt nedefra. Men det forhindrer ikke at planter etablerer sig over og sender rødderne ned gennem dugen.
Skrevet af: Anja Egeriis, 18. marts 2015 kl. 23.35
Hvis man luger regelmæssigt, sender de nu ikke rødder gennem dugen - den virker begge veje :)
Skrevet af: M. Poulsen, 19. marts 2015 kl. 11.10
Slettet af administrator 21. marts 2015 kl. 10.35.
Skrevet af: Lars Holt, 20. marts 2015 kl. 8.45
@Anja.
Ukrudtsdugen (mypex) virker kun mod underliggende ukrudt. Hvis du har sten liggende på dugen for at undgå, at den skal flyve, vil der etablere sig ukrudt ved stenene, og de sender rødderne ned gennem dugen.
Skrevet af: Anja Egeriis, 20. marts 2015 kl. 9.24
Hvis man bruger Geotextil, som er beregnet til at ligge under fliser, kan ukrudtet ikke sende rødder gennem den oppefra.
Det er rigtigt, at de kan gøre det ved brug af Mypex, men det er normalt heller ikke det, der bruges til det :)
Jeg har lagt Geotextil under mine fliser, da de blev lagt for 15 år siden, og det er helt tydeligt, når jeg hiver ukrudt op, at deres rødder kun ligger ovenpå dugen.
Skrevet af: Lars Holt, 20. marts 2015 kl. 17.50
Ja, mypex er beregnet til at lægge oven på jorden - men man bruger jo det, man har for hånden, når der skal udføres en opgave. Jeg har brugt det under fliser, og der er det fint.
Vi skal måske huske at skelne mellem forskellige former for ukrudtsdug, når vi giver vore velmenende råd, og ikke blot sige ukrudtsdug.
Skrevet af: Anja Egeriis, 21. marts 2015 kl. 1.04
Det er en god idé - det fremmer altid forståelsen, når man taler om det samme :)
Og ukrudtsdug er mange forskellige ting...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > En masse om højbede