Skrevet af: S. Petersen, 9. august 2012 kl. 13.53
Jeg har sået omkring 50 forskellige stauder indendørs i potter og de er så godt som alle spiret nu. Men det er jo bare bittesmå planter, så hvad skal jeg forvente at gøre med dem til vinter?
Skal de plantes ud her i efteråret eller skal jeg opbevare dem frostfrit og lyst (jeg har et f.eks et loftrum med vindue) indtil foråret?
Og hvornår må jeg gå fra så- og priklejord til alm. pottemuld? De står jo ret tæt, så jeg vil gerne plante dem om, men med det store antal, bliver det dyrt med priklejord.
På forhånd tak.
Skrevet af: Lone Brems, 9. august 2012 kl. 18.36
Hej S. Petersen
Det som adskiller stauder fra en-årige frøformerede planter er at de kan klare at overvintre udendørs - og dermed også at de uanset hvor meget lys og kølighed du kan give dem på loftet vil de trives bedre udendørs.
Så der er ingen vej udenom at give den enkelte plante mere plads at udvikle sig på - og priklejord er nødvendigt i denne sammenhæng.
Du kan selv fremstille en god priklejord - opskriften finder du i Havenyt's arkiv ved hjælp af søgeorden "Priklejord".
Når planterne er priklet skal de have fred nogen dage og derefter "hærdes" under åben himmel under lidt beskyttede forhold - dvs ikke blæst, ikke fuld sol og med moderat vandforsyning - evt tages de indenfor om natten. Derefter kan du plante dem på det sted, hvor de fremover kan få lov at vokse sig store.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Henriette H., 9. august 2012 kl. 19.55
Hej,
Hvis du har mod på at så flere stauder næste år, vil jeg klart anbefale dig at så dem udendørs om vinteren/i februar.
Så vokser planterne sig forholdsvist store i løbet af sommeren og får ingen problemer med at klare den følgende vinter.
- og allerede sent forår/tidlig sommer, kan du prikle om i alm. pottemuld.
Derudover sparer du dig selv for at planterne tager plads op indendørs :-)
Mvh. Henriette
Skrevet af: S. Petersen, 11. august 2012 kl. 18.28
Hej Lone og Henriette.
Tusind tak for jeres fine svar. Så vil jeg droppe alt omkring loftrummet og gøre som I siger :) Jeg troede bare at jeg var alt for sent ude, til at de sådan kunne overleve vinteren.
Eftersom jeg allerede vælter i spirer, vil jeg vente med at så flere indtil februar. Tak skal I have.
Skrevet af: Henriette H., 12. august 2012 kl. 16.43
Hej igen,
lige en lille tilføjelse til hvis du vil koldså til vinter:
Husk at dække din ny-såede jord med fx. fin fiberdug - ellers tager fuglene frøene! :-/
Hvis du har drivhus kan du også sætte dine potter/bakker dér, så skal du bare huske at vande lidt/smide sne på en gang imellem :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Nysåede stauder… hvad skal jeg gøre?