Skrevet af: Lene H., 22. juli 2012 kl. 9.55
Hej.
Jeg har en lille rækkehushave hvor jeg skal anlægge græsplæne. Der har nok i mere end 20 år ligget fliser. Under fliserne ligger der ca 10 cm grus/groft sand. Under dette ligger sort klæg leragtig jord, som lugter lidt. Det ligger meget komprimeret i mindst 2 spadestiks dybde.
Jeg har læst mig til, at leragtig jord skal blandes med sand og at man derefter kan lægge måske 10 cm harpet muld.
Skal jeg følge det råd eller skal jeg grave alt bort? Og hvad gør jeg i stedet?
Plænen er kun ca 3x3 meter, men den skal fungere bagefter til børneleg og hundehygge.
På forhånd tak.
LeneH
Skrevet af: Henry G., 22. juli 2012 kl. 19.05
Hej Lene når du har fjernet fliserne, vil det være en god idè, at trække en kultivator gennem det sand/grus, der kommer til syne, i en dybde af ca. 8-10 cm, derefter kan du fylde muldjord på i ønsket højde, planere det og så græsfrøene, regnormene vil i løbet af tiden blande de øverste jordlag, så der vil dannes en veldrænet overflade, og en fast plæne til børneleg og hundehygge. Hilsen Henry G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Anlægge græsplæne efter fliser