Skrevet af: Christian Johansen, 16. juli 2012 kl. 16.36
Vi har i flere år med stor succes haft en vinplante under taget på den overdækkede terrasse. Jeg beskærer sideskudene, men lader hovedstammen vokse og denne skæres så ned til nytår, så der er en tilvækst på ca 1 meter pr år.
Jeg har lagt mærke til, at der kun bliver afsat nye klaser på ca 1 meter af tilvæksten på hovedstammen.
Mit spørgsmål er så, kan jeg med fordel beskære hovedstammen, når den sidste klase er afsat eller skal jeg vente til nytår som jeg plejer?
Mvh.
Christian Johansen
Skrevet af: Rigmor Sveistrup, 13. november 2012 kl. 12.39
Du behøver ikke at være så nøjagtig med tiden, når du beskærer din vin.
Jeg har et hus i Sydfrankrig omgivet af vinmarker, og jeg kan se, at vinbønderne beskærer deres vin lige så snart bladene er visnet. De lever jo af udbyttet, så de må vel vide, hvad der er bedst.
Jeg har selv en vin i min havestue (½ drivhus) og den beskærer jeg en dag, hvor vejret er passende, før eller efter nytår, og den er altid meget rigtbærende. Om sommeren skærer jeg den også tilbage, hvis der er for mange ranker.
Mvh.
Rigmor Sveistrup
Skrevet af: Henry G., 13. november 2012 kl. 21.13
Hej Christian en vin bærer frugter på sidegrenene, ikke direkte på hovedstammen, og da vi ikke bor i Sydfrankrig, er vi nødt til at vente med at klippe planten tilbage, til saftstigningen er gået i stå, da den ellers kan "forbløde" derfor klipper man beskyttede planter fra ca.1-1 til 15-1, før saftstigningen starter, i sommertiden kan man klippe sidegrenene af, TO blade over en klase. Henry G.
Skrevet af: Flemming Lindberg, 13. november 2012 kl. 21.20
I 1988 satte jeg en blå drue, da den var nået udhænget, lod jeg den gro til begge sider, og hver vinter klippede jeg den, så nye sideskud kun havde 2 øjne hver, og det var ifølge Politikens havebog fra 1961, og hvad tidspunktet angik fulgte jeg overtroen, og de gamles udsagn om at tiden var mellem jul og nytår.
I dag er hver af afgreningerne over ti meter lange, og jeg har hvert år langt over 100 klaser.
Forrige år lavede jeg ca. 20 liter vin, og i år spiste vi og solsortene hvad det var os muligt, efter den første frost plukkede jeg resten, som blev mast gennem et dørslag. Ud af det blev der ca. 9 liter saft, som nu er frosset, d.v.s. det er så sødt, at det knap kan fryses ved de 18 grader frost, vores fryser er stillet til.
Nu kan saften så bruges både til at lave gelé af, eller direkte i mad og desserter.
Hilsen Flemming Lindberg!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Beskæring af vin