Skrevet af: Helle M., 14. juli 2012 kl. 14.27
Jeg vil gerne bruge mit græsafklip til jorddække i køkkenhaven, men, jeg har en del ukrudt i græsplænen (det generer mig ikke ellers).
Spørgsmålet er om jeg kan bruge græsafklippet hvis der er lav/krybende ranunkel i græsset. Jeg formoder at kløver er fint nok, men er usikker på om ranunkel vil være noget skidt, da den dels er ret invasiv og vist nok også er giftig?
/Helle
Skrevet af: Søren S Duun, 14. juli 2012 kl. 20.42
Du kan godt bruge græsset som gødning, for selvom der er ranukel i sker der intet ved det . Giften som den indeholder vil blive omsat i jorden og ikke optages af andre planter som du spiser, hvilket jeg formoder at du frygter. Du kan risikere at du får nogle ukrudtsfrø fra plænen med over i dine bede og må luge noget mere, men er til at overkomme .
Du skal bare være klar over at jo mere græs du fjerner med tiden ,jo mere ukrudt vil der komme i din græsplæne , hvis ikke du gøder den, da du ved at fjerne græsset fjerner næringstoffer . Hvis du har kløver heri vil den begynde at dominere . Så giv plænen lidt at leve af.
Skrevet af: Helle M., 14. juli 2012 kl. 22.20
Hej Søren,
Tak for et godt og uddybende svar.
Jeg havde nok regnet med at det kunne give lidt ekstra lugning, men det betyder mindre - det er jo ren Zen at gå og luge i køkkenhaven :-)
Jeg vil huske at være opmærksom på at græsset også får hvad det behøver.
/Helle
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Jorddække med »græs«