Forum

Akeleje, Lupiner o.a. – frøformering

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Henriette H., 11. juni 2012 kl. 14.15

Hej,

Jeg har i dag været rundt i haven for at tage billede af mine forskellige blomstrende stauder - og har givet dem et nummer (som derefter er hængt i en lille snor omkring stilken), så jeg nemt har styr på dem når jeg samler frø.... Kaffefilteret får simpelthen bare det samme nummer, så behøver jeg ikke at skrive i lange baner. Billedet med nr. osv. har jeg lagt på computeren. Så der er er nemt overblik :o)

Synes egentlig selv at det er en super god idé, men kan jeg være sikker på at blomsterne får den samme farve næste år som i år? Ellers er det jo spildt krudt... :-/

De fleste af planterne har jeg selv frøformeret.

Mvh. Henriette

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 11. juni 2012 kl. 15.25

Hej Henriette.

Lupiner er jeg ikke sikker på, men Akelejer er ikke " farvesikre".
Jeg startede med 3 storblomstrende langsporede købte Akelejer, som jeg tog frø af, og nu har jeg Akelejer i mange flere farver end dem jeg lagde ud med- både en og to-farvede, og også nogle der er blevet ""fyldte/dobbelte" i blomsten. Så jeg er altid spændt på, hvor mange nye farver der dukker op :-)

Mener at kunne huske at jeg også engang fik selvsåede Lupiner i andre farver end dem jeg havde i forvejen, men er ikke helt sikker.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 11. juni 2012 kl. 15.35

PS : Mine såede stauderiddersporer kommer også i flere blå og lilla nuancer, og har oplevet en der blev dobbelt i blomsten.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 11. juni 2012 kl. 17.12

Hej Henriette

Jeg er ikke helt sikker på, hvad du spørger om, nu jeg ser Anne-Grethes svar, men...

De flerårige planter du tager billeder af, burde have samme udseende næste år.

De frø du sår giver vilkårligt afkom.

Jeg har nogle selvsåede akelejer, som "viser ansigt", hvor de almindeligvis skal have vendt blomsten med hånden, før de bekender kulør :)

Er der andre, som har oprette akelejer - altså akelejer, hvor selve blomsten vender opad?

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henriette H., 11. juni 2012 kl. 19.07

Tak til jer begge for svar :0)
Desværre jo ikke lige det jeg havde håbet på... Men jeg havde godt på fornemmelsen at jeg ikke kunne være 100% sikker på farveudkommet når jeg sår frø fra dem...

Og så kan jeg endda forstå på dig Anne-Grethe, at jeg ikke engang kan være sikker på at de altid kommer med samme type blomst! Værre bliver det da ikke så :-D

Tom: jeg har rigtig mange forskellige slags akelejer, og nogle af dem viser ansigt/strutter/hænger ikke nedad. En af dem er den på billedet... Jeg holder blot blomsten for at få lys og nummer til at vende rigtigt for at få et tydeligt billede af begge.

Jeg må lade min nummer/foto ide komme an på en prøve og så se hvad jeg får ud af frøene næste år. Det ville da være rart at kunne frøformere dem man bedst kan lide :0)

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henriette H., 11. juni 2012 kl. 19.16

Tom, her kan du se den i "fri figur". Den hører under dem der hedder Cottage Garden.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 12. juni 2012 kl. 17.45

Hej

Jeg siger tak - så var det alligevel ikke en ny og fantastisk variant :-D

Nyt svar til emnet »Akeleje, Lupiner o.a. – frøformering«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Akeleje, Lupiner o.a. – frøformering

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider