Bestøvning af sveskeblomme

En god ven fik for nogle år siden en aflægger fra mit gamle sveskeblommetræ.
Det blomstrer for første gang i år, men det bestøvertræ som er plantet ved siden af ingen blomster får i år.

Jeg har masser af Prunus domestica ssp. oceconomica, som også er i begyndende blomst nu.

Kan disse bestøve svesken?

Hvis ja havde vi planer om at sætte nogle afskårne grene op i træet i en spand vand, og skifte dem ud et par gange.

Mvh. Hans

Hej Hans ved du hvilke blomme det drejer sig om, Kirkes kan der være problemer med, men de fleste er selvbestøvere, sæt dog gerne et par grene ud som en sikkerhed. Hilsen Henry G.

Hej Henry.

I stedet for at skrive hele historien en gang til, er her et link til F&N, hvor jeg har det samme spørgsmål oppe.

www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=753165&ForumID=12

Jeg vil meget gerne høre din mening.

Mvh Hans

Hej Hans jeg kan ikke mindes at have hørt om Kvæge og Spellinger, måske findes de ikke her i det sydsønderjydske område, men efter fotoet, skal vi nok over i en Slåen type, der jo også skal have frost, som Kvæge åbenbart skal have. Vi har en Slåenhæk hvor der er 2 forskellige typer bær, den ene er næsten sort og ca. som en mellemstr. vindrue, den anden er mindre og er kongeblå, men begge er bitre før de får frost. Det er det nærmeste, jeg kan komme med min viden om dette emne. Hilsen Henry G.

Jeg har været ved at læse din tråd fra 2009, om de små vilde blommer du har, og Flensted slog jo fast at det var kræger, altså stamformen til vore blommer.

Med hensyn til den sveskeblomme som du ønsker identificeret nu -- og som stammer fra et træ, du husker fra 1952, --så må du jo igennem den samme historie med beskrivelse af frugten osv., gerne med billeder - hvis du ønsker vi skal identificere den. Med hensyn til bestøvning af den, så kan det måske hjælpe at huske tilbage på hvilke andre blommetræer som dengang var i en 75-100 meters afstand fra træet.

---

Og når nu vi taler om frugttræer, så er her nedskrevne referater af professor ved Landbohøjskolen, Anton Pedersen's, forelæsninger. , udfærdiget ca. 1945.

www.poha.dk/Frugt/AntonP2.htm#BLOMMETR%C3%86ET

Ingen har gjort mere for dansk frugtavl end Anton, og det er skønt at læse direkte fra kilden -- eller fra hestens egen mund, som man siger. For eksempel var det ham der tog initiativ til "Pometet" i Taastrup. Han nævner også at egnen omkring Kalundborg tidligere var center for frugtavlen.

Kenneth Sørensen.

Tak for svar.

De blommer, jeg har stående i en vildtplantning, er ikke rigtige kræger, men en art Priskablomme. Frugterne er for ovale til at være kræge.

Det sveskeblommetræ, jeg har herhjemme i haven, må oprindelig være en frøplante, da det er rodægte og dermed unikt. Det gamle træ er forlængst væk, og et rodskud har taget over og giver de samme frugter.

Spørgsmålet er om Priskablommerne kan bestøve sveskeblommen?

De står hver især ret isoleret, da der er 250m imellem, og 500m til nærmeste nabo.

Kan det helt udelukkes at de, hver især, er selvbestøvende?

Mvh. Hans

Hvordan ser de frugter ud? Prøv at læse Antons beskrivelser af de forskellige blommer.

Det er meget interessant at du får blommer på dit træ med 250 meter til nærmeste andet blommetræ. Rent logisk må det jo betyde at den er selvfertil.

Anton nævner dette i 1945:

". Der er for tiden 15000 træer af Ìtaliensk Sveske' under tiltrækning hos Hjortsø i Svebølle"

Og på hans skema vises "Italiensk sveske" som (f) , delvis selvfertil. så eftersom du befinder dig i et af landets bedste områder for blommedyrkning og Hjortsø i svebølle har "tiltrukket", dvs. "kultiveret" (i planteskolen) Italiensk sveske tiltænkt for dyrkning ved lammefjorden, så..... er det nok en af de planter eller ....etr rodskud herfra, som blve plantet i 1952 hos dig.

Kenneth.

Det oprindelige træ er betydeligt ældre.

Mine forældre købte gården her i 1952, og det var allerede dengang et ældre træ.
Her er endnu nogle gamle æble og pæretræer, som langsomt dør af alder. Hvornår de er plantet, har jeg ingen anelse om. Måske engang i 30´erne.

Hvor gammelt er denne valnød, som nok er sat samtidig?

Mvh. Hans

Med hensyn til hvor gammel den valnød er, må vi have ekspertisen ind over.

Pæretræer kan blive meget gamle. Her skriver Anton i 1945 (i første del, hvor jeg tidligere linkede til anden del):

"På godset Korselitzes veje blev der i ca. 1830 plantet frugttræer, der står endnu, bl.a. står der nogle store pæretræer. I 1906 blev der plantet ved sognevejen på Stevns. I 1909 blev plantet ved vejene til Kærhave Husmandsskole ved Ringsted, træerne står der endnu. På Lolland-Falster blev der plantet mange træer, der nu næsten alle er væk."

www.poha.dk/Frugt/AntonP1.htm#DANMARK%20I%20PERIODEN%201807-1850.

------------------

Altså pæretræer plantet i 1830 stod der endnu i 1945.

Her er billeder af alle de gængse blommer:

www.dyrkfrugt.dk/index.php/blommer/blommer-i-haven-blommesorter-blommetraeer.html

Du kan prøve at se om den er imellem, hvis den ikke er, så er jeg sikker på at den er imellem de blommer som Anton lister. (her er blot intet billede) men eftersom vi taler om sveskeblommer så er udvalget jo begrænset og Anton kendte alle blommesorter i landet.

Hej Hans hvis du har ældre træer, du gerne vil vide hvor gamle de er, kan du skrive omkredsen i cm, 1 m. over jorden, men jeg skal vide vilke træer med mål. Hilsen Henry G.

Hej Henry.

Det lyder spændende.
Nu har jeg været ude og måle, og der er 2 opgaver:

1. Blodbøg. fritstående i stor have. Omkreds 390cm i 1m´s højde.

2. Broget opstammet kristtorn (podet). 2 1/2 m fri stamme, derefter klippet i paddehatfacon. Omkreds 100cm også i 1m´s højde.

Mvh. Hans.

Hej igen Henry.

Og så har jeg et egetræ stående midt på gårdspladsen. det er 192cm i omkreds.

Det ved jeg så nøjagtig, hvornår det er plantet.

Hvad er dit bud på alder?

Mvh. Hans

Hej Hans her er et par hurtige udregninger, Blodbøg 79-80 år + - 3 år. Ilex 44 år + - 2 år. Blodbøg 160 år + - 3 år. Det er nok det nærmeste jeg kan komme, nu er jeg spændt på hvor-dan det passer med dine tal. Hilsen Henry

Hej Henry.

Den første, du skriver som blodbøg, må være egetræet. Det er plantet for nøjagtig 60 år siden i 1952. Det har nok været ca 5 år, da det var et, som min far fik foræret af en skovfoged, da vi flyttede herop.

Ilexen er betydelig ældre end det du angiver. Den var her i 1952, og var allerede dengang stammet op og paddehatteformet.
Det kan muligvis have betydning for størrelsen, at den hvert år til jul er blevet klippet til pyntegrønt. Den har en speciel bladstilling på de unge skud, som er eftertragtet hos blomsterhandlerne.

Den store blodbøg ved jeg ikke andet om end den var her i 1952 som et betydeligt træ.
Stuehuset her er bygget i 1855. Om det er plantet i den anledning sammen med valnødden på billedet ovenfor, kan der kun gisnes om.

Men tak for budet.

Mvh. Hans

Hej igen Hans Blodbøgen er åbenbart plantet kort tid efter, at stuehuset er bygget, sikkert som "brandtræ" som man gjorde dengang, 1855 +160 = 2015. (+ - 3 år) Resten senere Henry G.

Hej Hans Egetræet har været mindst 12 år gammelt, da din far har fået det, men jeg er 99 o/o sikker på, at træet med den omkreds er 73 år +3.
Ang. din Ilex kan jeg ikke komme nærmere, jeg har selv en opstammet Juniperus, dens alder er heller ikke udregnelig. Hilsen Henry G.

Hej Henry.

Vi er ved at komme lidt langt væk fra bestøvning af blommetræ , men sådan går det en gang imellem :-).

Jeg var 16 år i 1952, da egetræet kom med som barrodsplante fra Falster til Røsnæs. Jeg var selv med til at plante det.

Jeg har et andet egetræ stående, som er lidt specielt og som jeg kender nøjagtig alder på.
Det er 37cm i omkreds og ærkedansk. Hvor gammelt er det?

Alder og historie kan komme senere.

Mvh. Hans

Hej Hans svar på sidste spørgsmål: 15 år + - 1 år.
Hilsen Henry G.

Hej Henry.

Det sidste er faldet som agern i efteråret 1993 fra Kongeegen i Jægerspris Nordskov.

En dame, jeg kender , havde samlet en håndfuld ved besøg deroppe, og jeg fik det som toårig i 1996.

Så må vi hellere slutte her. Tak for svarene.

Mvh. Hans