Skrevet af: Lise D, 11. april 2012 kl. 15.22
Jeg har den 26.03 forspiret almindelig og bredbrystedes persille i vindueskarmen.. Den bugner nu af fine planter og mit spørgsmål er så - kan det tåle at komme i drivhuset nu dag og nat?
Skrevet af: Lilium J., 11. april 2012 kl. 18.08
Ja, du kan sagtens sætte dem i drivhus.Jeg har dog aldrig hørt om bredbrysted persille- lyder ret sjovt-mon ikke det er bredbladet :-)
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 12. april 2012 kl. 6.47
Hej Lise, når dine persilleplanter er vokset lidt til, kan du så ikke lægge et billede her på forum. Jeg er også spændt på at se den bredbrystedes. (Det snerper sådan lidt hen i retning af barmfager ?)
Men i øvrigt så har jeg også både alm. såkaldt krusepersille og bredbladet i potter i drivhuset. De er forholdsvist hårdføre, og ikke til at undvære i køkkenet.
Skrevet af: Henry G., 12. april 2012 kl. 15.19
Persille har er ret lang spiretid, derfor er der mange gartnere, der sår persille om efteråret, så man har tidlig persille, der har den rigtige kraftige smag, planterne tåler streng frost, når de ikke er sået indendørs. Henry G.
Skrevet af: Lise D, 15. april 2012 kl. 14.24
Hahaha - den pokkers ordbog på iPad'en!!! ;-)
Bredbredet skulle der selvfølgelig stå ;-) Mon jeg kan plante det direkte i køkkenhaven nu, istedet for drivhuset?
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 15. april 2012 kl. 21.09
Hej igen Lise.
Jeg er ret sikker på, at du sagtens kan plante det ud i drivhuset nu. Jeg syn's at persillen plejer at være ret hårdfør, og mon ikke vi er ved at være ovre den værste nattefrost ?
God fornøjelse med den bredbladede (som jo godt kan klare et par sæsoner før den skal skiftes)
Jeg har overvintret min nedklippede persille i mit frostfrie værksted, men har flyttet den ud i drivhuset for et par uger siden, og den er da taget til at gro igen (og det er jeg for øvrigt også, for det smager nu så dejligt af forår også!)
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 15. april 2012 kl. 21.12
Nåh jeg overså lige, at du skrev om at plante det ud i køkkenhaven og ikke i drivhuset. Jo det går nok også, men måske med lidt overdækning i frostnætter.
Skrevet af: Henry G., 15. april 2012 kl. 22.04
Ang. ovenstående jeg køber sammen med et par gode venner, en potte med persille i foråret, planter de 5-6 planter i 8 cm potter(resten til vennerne), sætter dem en kort tid i en lille mistbænk, så jeg kan beskytte dem mod evnt. frost, når rødderne viser sig i bunden, bliver persillen plantet med en afstand på min. 25 cm, i en hjemmelavet kompost (delvis formuldet ren træflis). Vi har plukket det fineste persille, de sidste 2 1/2 måned, og kan fortsætte til det nye er klar.
Hilsen Henry G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Forspiret persille