Skrevet af: Lasse Hansen, 7. april 2012 kl. 18.46
Jeg skal for første gang starte op i mit drivhus. Jeg har fået adgang til frisk hestemøg, og vil gerne have det hentet hjem i påsken. Jeg har bare svært ved at finde en ordentlig guide til hvordan det skal gøres.
Jeg har en kumme i den ene side af drivhuset. her skal der dyrkes tomat og agurk plus lidt andre småting. Jeg forventer at skulle starte med tomat i begyndelsen af maj. Jeg vil dyrke direkte i jorden, og jeg vil derfor gerne forbedre min sandjord med hestemøg.
Hvor tykt lag hestemøg skal der lægges i kummen?
Hvordan startes forbrændingen af møget? Jeg er stødt på få beskrivelser med hhv. hesteurin og jordbrugskalk.
Hvornår skal der lægges jord oven på møget, med det samme, eller skal møget være brændt af?
Hvor meget jord skal der lægges oven på møget?
Skal der gødes yderligere gennem sæssonen?
Det var vist de grunlæggende spørgsmål jeg havde, håber der er nogle der kan afklare nogle af mine spørgsmål.
/lasse
Skrevet af: Lone Brems, 7. april 2012 kl. 20.11
Hej Lasse
Winnie Poulsen har skrevet en spændende & meget informativ artikel om mistbænke. Du finder den ved at skrive: Mistbænke og varme bænke i søgefeltet øverst på Havenyt's hjemmeside.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 8. april 2012 kl. 16.58
Lasse det er vist en kendt sag, at frisk hestemøg oftest er fyldt med orm. Hestene behandles medicinsk, om ikke regelmæssigt så dog ret ofte for indvoldsorm. Derfor anbefales det også, at hestemøg komposteres 1 år inden brug, især når det skal bruges ved dyrkning af spiselige afgrøder.
Skrevet af: Lasse Hansen, 8. april 2012 kl. 20.57
Jeg syntes ellers at have hørt at mange benytter frisk møj, som brænder af i løbet af nogle uger i bedet?
Skrevet af: Anja Egeriis, 8. april 2012 kl. 21.45
Jeg fandt en ret grundig artikel her fra havenyt.dk:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/goedning/106.html
Skrevet af: Lasse Hansen, 11. april 2012 kl. 13.38
Jeg har nu læst artiklen og kan se at de anbefaler at kompostere møg før brug i drivhus/køkkenhave.
Jeg undrer mig bare fortsat over at man ikke bør benytte frisk møg.
Jeg har bl.a. "Politikens bog om drivhuset", og her anbefales det at benytte frisk møg til drivhusbeddet, for at komposteringen kan ske direkte i beddet, og dermed tilføre drivhuset varme. Når komposteringen har været godt igang, falder bedtemperaturen igen, og så kan tomat og agurk nyde godt af restvarmen og få "varme fødder" i starten af maj.
Jeg har desuden læst mig til at hele pricippet med en mistbænk er at benytte varmen fra komposteringen af møg, til at opvarme
Desuden blev der i andet indlæg henvist til denne artikel:
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/anlaeg_og_inspiration/329.htmlmistbænken i foråret.
\lasse
Skrevet af: H Jessen, 14. april 2012 kl. 11.17
Jeg har forsøgt mig med frisk hestemøg i drivhusbedet. Lagde et 3-4 cm tykt lag og gravede derefter bedene godt igennem. Det havde jeg læst var rigtig godt som jordforbedring.
Det gør jeg aldrig mere. Det blev det ringeste udbytte. Planterne blev slet ikke så frodige som årene før. Så hestemøg skal helt sikkert brændes af først. Det skulle være godt at smide en lille spand møg i sin kompostbunke en gang i mellem.
Skrevet af: Henry G., 14. april 2012 kl. 20.56
Hej Lasse det er lidt sent med at bruge friskt hestemøg i drivhuset, det gør man i januar-februar, det foregår på den måde, at man graver en grav ca. 40 cm.dyb og omkring 50-60 cm. bred, fylder op med ca 60 cm. frisk hestemøg, vander det godt igennem, og lægger 15 cm. jord over det hele, derefter lader man det ligge 14 dages tid for at samle varme, og derefter kan man plante Agurker men IKKE TOMATER.
Når tomater får så meget gødning, får man ikke mange frugter. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Lis P., 16. april 2012 kl. 7.19
Sidste år kom vi hestemøj i det drivhus som vi bruger til agurker og tomater, aldrig har vi haft så mange agurker og tomater,
Det var rene pærer der blev stoppet i jorden sammen med de gamle plantesække, så blev det hele blandet, vandet og så plantet til,
Skrevet af: Lasse Hansen, 13. april 2013 kl. 13.15
Jeg fik sidste år frisk hestemøg som blev dækket af 20 cm. Jord. Jeg gjorde intet andet end at vande hele sommeren, og jeg fik masser af fine tomater. Planterne blev nogle ordentlige moppedrenge 3-5 cm i diameter nederst. Planterne brugte måske for meget krudt på at vokse i stedet for at sætte tomater, men vi fik rigeligt med tomater.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hestemøg i drivhus – how to