Gode råd til have og hund søges

Siden jeg i sommers har fået hund nr. 2, har jeg måtte konstatere, at den ikke har særlig meget respekt for planterne i min lilleput rækkehushave.

Mit mål med min lille have er en frodig plet, med masser af blomster, typisk stauder, roser og løgplanter sammen. Jeg har en lille dansk/svensk gårdhund, som ikke gør nogen skade på planterne - og nu en noget større Finsk Lapphund, som elsker at grave huller i et uset øjeblik (vi fortæller den at den ikke må, men har ikke altid et øje på den). Endvidere elsker den at spise stauder (helst purpur solhat, hosta og løvefod) og hortensier - og her i vinter har den ribbet vores lille rhododendron busk, så der kun står et par kviste tilbage.
Med andre ord en skøn planteglad hund!
Jeg kunne godt bruge råd omkring plantevalg, som er uspiselige for min hund (ikke giftige, naturligvis). Vi gør, hvad vi kan for at opdrage den til ikke at æde alt og grave overalt. Men jeg vil gerne sikre os mod flere angreb, i et uset øjeblik. Det ser ud til at den ikke bryder sig om buksbom, efeu, roser og bonderoser. Det virker også som om et tæt staudebunddække mindsker gravelysten.
Er der nogen som har bud på stauder og buske, som ikke er noget for hunde. Til skygge og halvskygge, gerne noget som også blomstrer. Eller andre forslag til hvordan have-interesse og hunde-interesse kan mødes i skøn forening på ca. 50 m2?

I mine hundes mad, der er dansk produceret, er der blandt andet cikorierødder, gulerødder...til at grave op ;0)
Der ud over er der æble, hyben, burresnerre, blåbær, rabarber, hvidløg, birkebark, lucerneurt, brændenælde, mælkebøtte med rød, kamille, hvidtjørn, enebær, valdnød og anis.....
Måske du kunne bruge bare lidt af disse ting.
Nu ved du i det mindste hvad en hundemave godt kan tåle at spise ;0)

Du skal ikke skifte planterne ud, du skal have hunden til ikke at gå ud i bedene...

Jeg har selv en Shetland Sheepdog, og den var godt nok glad for at grave den første sommer jeg havde den.
Hver gang jeg så den i et bed, fik den et bestemt nej og blev bedt om at gå ud på græsplænen igen.

Det virkede, og efter ca ét år går den aldrig ud i bedene igen. Selv når den jagter en anden hund i haven og den løber derud, stopper hun ved kandten af bedet eller løber udenom.

Det holdt hårdt, og var hårdt for div planter. Men det lykkes og har slet ingen problemer mere. Hun er 3år nu.

Held og lykke med projektet. det kan godt lykkes...

Tak for det råd? Måske kunne jeg træne ham til at æde mælkebøtter :-)
Det er en sød hund du har!

Til Steffen: Ja, træning og atter træning. Da min have er så lille, må mine hunde gerne gå i nogle af bedende, ellers er det ikke sjovt for dem. Og græsset graver han også i, så jeg må nok sætte specifikt ind over for gravning og gnavning - da rådet ovenfor, tydligt viser at hunde er altædende....

Slettet af administrator 12. februar 2011 kl. 8.00.

Slettet af administrator 12. februar 2011 kl. 8.01.

Måske hvis du gav hunden en sandkasse hvor den gerne må grave, efter ting som du har gemt i sandet...

Hej

Det kan godt være du kan træne din hund til ikke at grave dine planter op. men samtidig skal du huske at nogen hunde racer har det i generne at grave rødder op..

De fleste slæde hunde gør nemlig dette. da de spiser rødderne,
Og det gør de bare, og det ligger simpelthen i generne.

kunne du måske prøve at hegne ind omkring de bede du gerne vil frede? Måske bare med tynd kyllingetråd eller det grønne plastikhegn.
Hilsen Hanne

Slettet af administrator 22. januar 2018 kl. 21.01.

@Isabelle.
En smule hjortetaksolie steder hunden ikke må grave/spise er også effektivt. Men det kan selvfølgelig betyde, i en lille have, at det har ubehag ved at komme derud. Selvom vi ikke lugter en begrænset mængde hjortetaksolie gør hunden det (og rådyrene :).
/willy

... at den har ubehag ...