Forum

Hul i jorden.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Preben Badstue, 4. juli 2009 kl. 14.54

Under vores tætte azaliebed har der i et par år været et rundt hul i jorden – ca. 15cm i diameter. Det er næsten ikke til at komme til for planterne.

Men i foråret stak vi en vandslange ned i hullet og lød det løbe i en halv times tid. Ingen dyr kom ud. Så opdagede vi et tilsvarende hul en ca 5–6 m derfra inde i et lavt buskads – måske er det dyrenes reserrvedgang.

Vi tror bestemt ikke, at det er rotter, der holder til der. Snarere mår eller ilder. Der mærkes en "duft" af pelsdyr i bedets nærhed -som af ræv, men vi mener ikke, at hullet er stort nok til ræve.

En opsat mårfælde har stedse været tom – bortset fra en kat – men vi vil gerne af med "fyren".

Nogle idéer?

Preben

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter, 4. juli 2009 kl. 15.31

Jeg gætter på at det er mosegrise?

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Sørensen, 4. juli 2009 kl. 15.43

Hej Preben

Umiddelbart vil jeg tro at det er en ræv, selv om hullernes diameter også forekommer mig lidt lille. Hvis det er en ræv
er en normal mårfælde for lille til fangst.

Du kan evt prøve at drysse noget mel ud i tørt vejr og så få et fodaftryk af dyret så det kan bestemmes.

MVH
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Preben Badstue, 11. juli 2009 kl. 17.05

Når vi går forbi vores azaliebed, mærker vi stadig en lugt som fra en hel pelsdyrfarm.

Jeg har end-nu ikke prøvet det med mel, for det har regnet for meget.

I dag fandt vi en ret stor lort som fra en ræv. Den var fyldt med kerner fra et kirsebærtræ. Men hvilke ret store dyr klatrer i træer for at æde kirsebær/moreller?

Preben

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Sørensen, 11. juli 2009 kl. 17.26

Hej Preben

Jeg er næsten sikker på at det er en mår, mår elsker kirsebær
og deres ekskrementer er på nuværende fyldt med kirsebærsten.

MVH
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Preben Badstue, 12. juli 2009 kl. 10.12

Mange tak Svend for værdifuld oplysning.

At komme af med kalorius bliver nok vanskeligt. Dens opholdssted har eksisteret i flere år – undertiden tils. ubeboet. Der er et tilsv. hul ca 15 m derfra.

Vi har af og til lagt noget over indgangen og senere opdaget, at hullet var retableret.

Det er først i år, at vi er helt klar over, at der bor nogen dernede, og at rovdyrlugten er blevet meget udtalt. Vi har også opdaget et nyt hul under en thuja ca 40 m derfra. Vi er måske ved at have en veritabel mårkoloni på stedet. Forrige nat hørte vi tumult oppe på tagrygningen. De kan også komme ind i skunkrummene – en gåde hvordan.

For nogle år siden fandt vi et stort stykke kød – en griseskank – i et skunkrum. En gåde, hvordan det er kommet der. Opad mur og ind under tagsten. En genbo har set en mår løfte en tagsten på sit hus. Men vi kan ikke "gå rundt og finde løse tagsten" overalt på taget.

Mon en af de meget små gravhunde kan tage kampen op mod en mår og jage den ud? Vel næppe.

Der er ikke vist interesse for kyllingerester i mårfællen og lige udenfor indgangen.

Nu vil jeg prøve med hønseæg.

Venlig hilsen
Preben

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Sørensen, 12. juli 2009 kl. 23.40

Hej Preben

Prøv at supplere hønseæggene med lidt dessert, kirsebær ;
Det kræver ofte lidt tålmodighed at fange måren, pas på ikke at fingerere for meget med fælderne brug handsker. Jeg ved ikke hvilken type fælde du bruger? men ofte er mange af de fælder der er gængse i handlen for små og måren bliver skræmt af de trange forhold og tør ikke at gå ind i fælden, husk at dække fældens bund af med sand eller jord, måren bliver bange ved at skulle træde på trådnettet. Knæk og bræk

MVH
Svend Sørensen
www.skadedyrene.dk/Husmaar/2001_maarfaelde.htm

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Http:///Jane Mortensen, 14. august 2009 kl. 14.23

Vi har det samme problem. Jeg tror ikke at det kan være mosegrise, de skubber jord op. Vi startede med at have 3 huller af ca 15 cm. Nu har vi opdaget 4 nye huller ca7m. til venstre for de første. Vihar hældt kogende vand i, vi troede det var myrer. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal tro.

Er der nogen der ved noget?

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Http:///Jane Mortensen, 14. august 2009 kl. 14.23

Vi har det samme problem. Jeg tror ikke at det kan være mosegrise, de skubber jord op. Vi startede med at have 3 huller af ca 15 cm. Nu har vi opdaget 4 nye huller ca7m. til venstre for de første. Vihar hældt kogende vand i, vi troede det var myrer. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal tro.

Er der nogen der ved noget?

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgitte Ryberg, 21. august 2009 kl. 15.00

Skruptudser laver også store huller. Jeg har også ret store huller i min have. Nogle af dem er kattene interesseret i, men faktisk ikke de helt store. For et par år siden havde jeg
en snog i haven, men har ikke set den siden. Måske kan det også være sådan en der har boet der... Men lugt at pelsdyr har jeg ikke mærket. Til gengæld har jeg været plaget af muldvarper og mosegrise, men efter at jeg næsten har fjernet græsplænen og sat sirener op her og der, har det hjulpet på problemet.

Nyt svar til emnet »Hul i jorden.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hul i jorden.

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider