Skrevet af: Mona Ibsen, 3. marts 2009 kl. 19.14
Jeg stod her til aften kl. 19 i haven og pludselig kom en summende ting forbi mig. Den faldt ned, da den ramte muren. Jeg tog den op og satte den i et glas. Det er en mahognifarvet 3 cm stor bille med to lyse pletter på oversiden af hovedet. Forbenene har en udposning midt på dem.
Forårshilsen fra Mona
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 7. marts 2009 kl. 8.35
Træbukke har gerne lange følehorn, hos nogle arter bagudvendte. Kendetegnende er også kroppens aflange form.
Den er vanskelig at bestemme præcist uden billede, men en træbuk er bestemt en mulighed. De lever af plantevæv. Du behøver ikke umiddelbart bekymre dig om skader i din have, selv om flere arter er kendte skadedyr i skovbruget.
Træbukke er, afhængig af art, knyttet til enten gammelt dødt træ eller levende plantevæv. Larverne gnaver under barken og kan gøre skade på veddet. Har du en brændestabel, kan insektet muligvis stamme herfra. Der findes knap 80 arter i Danmark.
Du kan evt. stille spørgsmålet på fugleognatur.dk. Her sidder mange interesserede entomologer. Du finder muligvis også et billede...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Er det en træbuk og skader den haven?