Skrevet af: Clara Andersen, 30. juni 2008 kl. 22.44
Mine solsorte og jeg synes at fungere fint med en fornemmelses-aftale om, at:
– de lodrette, øverste grene på ribsbusken tilhører solsortene, de nederste tilhører mig
– solbærbuskene har jeg lovet solsortene ikke at plukke helt rene. Og slet ikke at beskære dem ved høst, men først i september eller senere. Så spiser solsortene dem gerne, især når deres ribsforsyning er slut og hvis de ikke har tidlige æbler.
– stikkelsbærbuskene må jeg heller ikke plukke rene, for solsortene spiser gerne de overmodne, hvis der er en tør periode sent og man ikke har tidlige æbler til dem på det tidspunkt.
– hver morgen året rundt spiser jeg som det første et æble om morgenen. Og jeg tager altid æbleskroget med i haven til solsortene, som elsker æbleskroget. I år med tørken er de der fra deres skyggeskjul i hækkene næsten før jeg har smidt det på græsset. – Og vandskålen har været tom bare efter een dag, hvor jeg ikke har været der. Det er så lille en gestus at huske disse æbleskrog, og det giver solsortene så megen glæde, kan man se med den iver, de spiser af dem.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Solsorte og bærbuske