Forum

Svaler som bygger rede på vores nye hvide hus

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Laila, 5. juni 2008 kl. 21.23

Er der nogle der kan hjælpe os! Jeg er græde færdig, da svalerne har været i gang med at bygge rede på vores nye hus... Huset er helt hvidt og er filset så et super dejlig sted for svalerne, men ikke så sjovt for os. Det sviner og ødelægger vores vægge. Der er 9 meter op til oversted lægge, så vi har svært ved at komme op og sætte papir skræmmer i og de bygger hele vejen rundt. Når vi har fået fjernet et sted påbegynder de rede et andet sted. Vi spuler klatterne ned så de ikke når at bygge rede, men de har ødelagt huset øverst. Er der nogle der kan hjælpe med nogle gode råd så vi ikke får svalerne. Jeg har intet imod svaler, men rede-byggeri må være et andet sted.

Jeg har hørt lidt om nogle lydbølger som kan skræmme dem!

På forhånd tak fra en desperat hus-ejer

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 6. juni 2008 kl. 7.39

Hej Laila

Jeres arkitekt må (burde) da for katten have tænkt på, at han tegnede en bolig perfekt for jer OG for svalerne.

Så nu må det være hans tur til at svede lidt og udtænke en god løsning, så svalekrigen ophører!

Venlig hilsen
Lone

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Bach, 6. juni 2008 kl. 9.33

Hej.

Vi har også lige bygget nyt hus i træ og her er de "skide" svaler også igang med at bygge rede hele vejen rundt. Så vi er lige så meget interesseret i at få nogle gode men også gerne nemme og billige løsninger til at holde svalerne væk.

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 6. juni 2008 kl. 22.13

Årh – det er da dejligt med alle de svaler! Ved I hvad, der er mange mennesker rundt om i Danmark, der ville være glade for at have jeres problemer! Forsat god pip-fornøjelse med fuglene!

Mvh Eivin

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Kallehave, 7. juni 2008 kl. 0.30

Hej Laila
Jeg syntes det er hyggeligt med svaler, men nu bor jeg også på en gård.

Prøv at gå ind på "Google" og skriv "hvordan holder man svaler væk" og første link fortæller en del om hvad i kan gøre for, at i måske kan holde svalerne væk fra huset.

Hilsen Pia

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Laila, 7. juni 2008 kl. 13.06

Hej alle,

Tak for jeres svar til mit indlæg. Jeg har prøvet alle de gode forslag som i er kommet med før jeg henvendte mig...

Og så vil jeg lige sige at jeg også er GLAD for svalerne, men ikke når de ødelægger vores hus.

OG til Eivin vil jeg bare sige at der er også mennesker som ikke har salt til ægget, men det er jo ikke dette handler om!

Vi har et konkret problem omkring svaler som bygger reder op ad filset hvid mur og ødelægger ikke kun muren, men også vores træ terasser og altan, da dette bleve spulet hver dag og mister maling og muren kan vi ikke redde, da det hele skal pudset og bygges op igen.

Jeg har fået et tip om at man kan sætte nogle Uro- op, som laver forskellige typer musik og det vil da være helt fantastisk hvis det vil fungere. Selvom jeg skal 9 meter op!

Så nu er jeg på vej til at købe Uro.

Jeg vil fortælle om effekten på mit forsøg.

Mange hilsner fra en
FUGLE-glad
Laila

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 7. juni 2008 kl. 16.36

Hej Laila

Du er øjensynlig ikke den eneste, der har et nybygget hus, som svalerne satser på at bruge til redested.

Det er en seriøs opgave at kombinere nytænkning i byggeriet med viden om fuglenes foretrukne opholds- og redesteder.

Eksempelvis er en en tilbygning til Holbæk Sygehus voldsomt hjemsøgt af måger.

Derfor kunne det være interessant at få at vide, hvad arkitekten havde af kommentarer – og om han kan oplyse, om det er et emne arkitektskolerne beskæftiger sig med.

Venlig hilsen
Lone

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulla Bach, 8. juni 2008 kl. 17.46

Hej Laila
Jeg vil rigtig gerne høre om, hvad du forsøger. Jeg overvejer at hænge nogle kroge i hvert hjørne at husets udhæng og så lave en snor hvor jeg binder plasticstykker på. Det er selvfølgelig ikke så kønt men det er jo heldigvis kun for en periode. Så kan jeg genbruge snoren de kommende år da det her "problem" nok vil gentage sig. Vi er nemlig også rigtig kede af at det ødelægger vores hus. Så EIVIND jeg har svært ved at forstille mig at ret mange husejere misunder os vores problem.

Hilsen Ulla

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Henningsen, 16. januar 2010 kl. 13.52

Jeg har drømt og drømt om at have svaler i haven, siden vi havde adskillige i stalden da jeg var barn. Og så må de ellers svine alt det de lyster. De er så smukke og det lyder så fantastisk når de flyver rundt med mad til deres unger. Det I kan gøre er i stedet at give dem en lille hjælpende hånd, ved at sætte en lille træplade op de kan bygge næste års rede på, så affaldet ender på jorden i stedet for på væggen. Så sker der heller ikke noget hvis reden ved et uheld skulle falde ned, det er nemlig ikke sjovt ikke at kunne gøre noget for de stakkels små. Forældrene kom og fik vist den ene med sig, men de to andre døde efter kort tid. Jeg ved ikke om det fungerer i ni meters højde, men det er da et forsøg værd.

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 16. januar 2010 kl. 17.39

Vi havde engang en tårnfalk boende på gesimsen under udhænget i 6m. højde. Det var et værre svineri ned af de røde muresten. På den anden side af vægen stod vores radio, og hver morgen lige efter vejrudsigten, lettede fuglen. Den skulle lige have dagens vejr med. Jeg spraymalede noget hønsenet med hvid maling og bankede det fast under udhænget, så var det problem løst. Det samme kan vel gøres mod svaler.

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 16. januar 2010 kl. 20.42

Alternativt kan man jo sætte "tagrender" op under de benyttede områder, så fuglenes afføring bliver opsamlet før det løber hele vejen ned af muren.

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. januar 2010 kl. 15.02

Min far havde svaler inde under hans carport for år tilbage og var lidt stole af dem . Men det vidste sig hurtigt at den stolthed var ubegrundet . Så snart at æggene var klækket og ungerne skulle fodres havde forældrene overskidt han trailer og mest nervøs var han for lakken på bilen . Det er ikke små mængder , sådan fugle kan levere .

Heldigvis er min far en god dyrven og så ungerne fik lov til at komme på vingerne og forældreparret måtte fremover slå sig ned et andet sted . Svalerne siges at være i tilbagegang . Så det er en god ide at sætte reder op , hvor de kan være i fred .

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Sørensen, 19. januar 2010 kl. 10.19

Opsætning af reder andet sted og mange gode råd kan findes her.

www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/bysvalen

Hvis ikke rådene kan stå alene og afhjælpe problemet i tilstrækkelig omfang ,vil jeg anbefale opsætning af fuglepigge eller fuglewire i clipklemmer. Evt. som suplement til at give svalerne andre redemuligheder.

Svend Sørensen
www.elverdan.dk

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peder Skovmose, 10. juni 2013 kl. 14.21

hej laila ribe
pludselig efter 50 år er svalerne kommet retur på vores facade, har prøvet med plastik stykker kommet petrolium på reden intet har hjulpet.
Har derefter klippet vandrefalk og andre falke ud i pap, farve dem med alm. oliekridt, har ikke set en svale i 48 timer en meget skånsom måde at få dem til flytte.
prøv hilsen peder

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. juni 2013 kl. 23.53

Hej Peder Skovmose

Det er da godt, at du ikke blev svalerne kvit ved at hælde petroleum i deres reder - det er nemlig forbudt at gøre det.
Handlingen kan straffes med bøde eller i visse tilfælde med fængsel.
Det fremgår af Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter. Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i Naturbeskyttelsesloven.

Svaler er fredede og må hverken dræbes eller indfanges, ligesom deres reder og ynglesteder med æg eller yngel ikke må ødelægges.

Det betyder jo ikke at man behøver at "lade stå til" - din skræmmemetode er jo fredelig og kan frit kopieres af andre, som synes det er en god måde at holde svaler og formentlig også andre fugle væk - ihvertfald for en tid ;-)

Med venlig hilsen fra
Lone

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peder Skovmose, 11. juni 2013 kl. 11.06

Hej Lone
jeg kunne aldrig finde på at hælde petrolium i en svale rede, jeg har kun med en tørret let hen over det første af reden der kun var en streg på facaden. Vi har en svale rede i vores port, den venter vi på år for så er det blevet forår. Jeg håber det beroliger dig.
hilsen peder

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 30. juli 2013 kl. 16.48

Jeg tænker lidt: om det ikke snarere er den spulen, der ødelægger hus og træværk? Det lyder lidt som en højtryksrenser, og der er meget få ting, der har godt af sådan éen.

Og ja: svaler skider meget! Men man kan i det mindste dække fx sin bil af, køb noget af det der malerafdækningsdins (det der lidt som stof med plastbagside en rulle koster ingen penge) og læg på bilen og gulvet i carporten.

Svaler spiser myg og fluer, dem skal vi være glade for (men ikke skideriet!), de er en godt hjælp mht skadedyr.

Grunden til deres (og forresten gråspurve mfls ) tilbage gang er nok, at vi er mere flinke til at lukke bygninger af, lukke evt hulrum under taget- og har færre husdyr, der kommer ud.

Jeg kender en hesteavler, der elsker svaler, også selvom de af og til får klattet på hestene. De tager alle de der møgfluer, der er tusinde gange mere irriterende.

Og tårnfalke- er også nyttige de tager masser af mus....

Tsk tsk!

Men vi er allesammen forskellige, og sådan er det bare!

Mvh
Tine- hvis ene kat gik tur i tagrenden og "fiskede" spurveunger... Der kom dog masser af spurve alligevel. ;-)

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Bæk, 20. februar 2014 kl. 20.29

Der er helt klart tale om, at arkitekten har 'gjort i nælderne' her.

Modellen har sikkert set fin ud, men den skal jo også passe ind i den natur, den skal være en del af.

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan Stæhr, 31. august 2018 kl. 17.43

Laila, jeg er enig med dig. Har også et hvid-filset hus og vi har svalerne for andet år i træk. De startede med at bygge på facaden mod vejen, men det fik jeg stoppet ved at smøre eddike på muren med klud på en lang stang. Vi har huset til salg og vil ikke have muren ødelagt mod vejen. Så flyttede de om på havefacaden og det valgte vi at acceptere denne sommer. Men vi gør det ikke igen. De ødelægger to-tre meter filset murværk under tagudhænget, før de får ordentlig fat med redebyggeriet. Problemet er at man ikke kan rense muren af. Hverken med højtryksspuler eller kemikalier. Der er kun én udvej og det er at skrabe godt ned i filsningen og filse forfra - og man rammer aldrig farven på den eksisterende filsning. De er væk om dagen, men overnatter måske nogle dage endnu og så kan jeg gå igang med reparationerne.

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 31. august 2018 kl. 21.12

Nu er det jo sådan, at svalerne og al den anden dejlige natur var her længe før vi kom. Så uanset eget matrikelkort, ejendomsskat og realkredit, så bli'r vi nu en gang nødt til at dele med dyrene. Og så må vi prøve at indrette os bedst muligt efter forholdene. Det er nok Sissyfosarbejde at begynde at bekæmpe naturen (svalerne) fordi vi nu har besluttet os for at bygge et torneroseslot som slet ikke er egnet til at "stå ude".
Du kan trøste dig med, at når huset nu har stået ude i nogle år, så bli'r de fine hvide facader jo algegrønne pga. det let sure miljø, og så ses svalernes skidt slet ikke så meget !

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 31. august 2018 kl. 23.22

En smule patina, der vidner om levende sommeromgivelser kan måske ligefrem forøge husets herlighedsværdi. :-)

Men ellers kan det være noget med at indgå overenskomst med svalerne.
Hvis de f.eks. kan overtales til at rykke reden blot få centimeter længere ud fra muren og sige ja til en jernplade på huset, så er alle problemer måske løst.

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. september 2018 kl. 8.41

Helt enig Jakob - umådelig småligt at der ikke er plads til en fugleart i tilbagegang.

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. september 2018 kl. 16.11

En gang mellem må man lige kigge på datoen for trådens start, før man agerer.
Ingeborg

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H Neergaard Münter, 24. juni 2024 kl. 15.41

Vi har en svalerede lige udenfor vores soveværelse. Da svalerne begyndte at bygge forsøgte vi at fjerne reden, men det viste sig hurtigt, at de var mere stædige end os. Vi endte med at købe en plasticplantepotte til at hænge på en væg, som vi satte op ca 20 cm under reden. Nu samles alle klatter op deri, og både svalerne og vi er glade. De sidder på vores terassedør hver morgen og 'snakker' med hinanden - det er enormt hyggeligt at vågne op til.

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H Neergaard Münter, 24. juni 2024 kl. 15.41

Vi har en svalerede lige udenfor vores soveværelse. Da svalerne begyndte at bygge forsøgte vi at fjerne reden, men det viste sig hurtigt, at de var mere stædige end os. Vi endte med at købe en plasticplantepotte til at hænge på en væg, som vi satte op ca 20 cm under reden. Nu samles alle klatter op deri, og både svalerne og vi er glade. De sidder på vores terassedør hver morgen og 'snakker' med hinanden - det er enormt hyggeligt at vågne op til.

Nyt svar til emnet »Svaler som bygger rede på vores nye hvide hus«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Svaler som bygger rede på vores nye hvide hus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider