Skrevet af: Lottie, 12. februar 2007 kl. 16.57
Jeg er ved at samle informationer til opstart af et hønsehold. Jeg havde egentlig forelsket mig i de kære ager farvede wandotter, men det ser ud til at de kun fås som dværghøns? Ellers har jeg kik på New Hampshire hønsene. Jeg søger en rolig hønserace der både ligge æg og som kan bruges som slagtekyllinger. Desuden skal de selv udruge deres æg. Hvor kan jeg købe kyllinger/høns? De skal jo bare bruges til hobbyavl, ikke til udstilling. Jeg bor i Vestjylland. Jeg regner med at have omkring 810 høns+ en hane. Jeg er ved at få bygget hønsehus og hønsegård på omkring 50 m2. Er det nok at selve foderpladsen er overdækket og resten af hønsegården er dækket med trådnet? Her tænker jeg på fugleinfluenza.
Med venlig hilsen
Lottie
Skrevet af: Michael, 12. februar 2007 kl. 18.44
Kigger lige med her
Skrevet af: Annette, 13. februar 2007 kl. 11.40
Hej Lottie!
Vi havde Orpington (stor) i 67 år. Dejlige høns, rolige, tillidsfulde og gode kyllingeførere. Dem havde vi megen glæde af. Da fugleinfluenzaen var på sit højeste, besluttede vi at slagte dem; de dyr vi havde var alligevel blevet for gamle til at spise og de lagde næsten ingen æg. Hvert forår havde vi ellers forynget bestanden ved at få kyllinger, både vores egne og købte kyllinger for at få "nyt blod"; men året inden fugleinfluenzaen, havde vi bare haft for travlt til kyllinger. Vi savnede at have høns, derfor har vi nu købt nogle meget små dværge (mest som kælehøns); sabelpoot. Vi skal også have orpington igen, men som dværge. Orpington dværgene har vores børn haft før, også som kælehøns. De har de samme gode egenskaber som den store orpington, de sviner bare ikke så meget, hvilket har stor betydning for os, da vi kun har en alm. parcelhusgrund og derfor ikke har de store muligheder for at komme nemt af med deres møg. Selvfølgelig får vi så ikke så meget slagtekød, men æggene er faktisk ikke meget mindre end æggene fra de store. Vi har to hønsehuse og hønsegårde. Begge anlæg har vi valgt at have overdækket med fast tag af flere årsager; dels har vi tidligere haft ræve og dels beskytter taget hønsene mod både regn og sol. Med hensyn til regn betyder det måske ikke så meget for hønsene, hvis de bare kan gå ind i læ, men det betyder noget for os, da det er meget nemmere at holde rent i hønsegården, når underlaget er tørt. Med hensyn til reglerne for fugleinfluenza, har jeg fundet en pjece fra fødevarestyrelsen:
www.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2006217/rapport.pdf
Ellers klik ind på www.fugleinfluenza.com
Inden du bestemmer dig for en bestemt race, kan jeg anbefale dig at kontakte "Danmarks Fjerkæravlerforening for Raceavl" evt. på
www.racefjerkrae.dk. Her kan du få information om alle racerne og kontakt til opdrættere, hvor du evt. kan købe dine høns/kyllinger. Jeg har haft meget glæde af at være medlem af foreningen og kontakten med erfarne opdrættere der har hjulpet mig, selvom mit hønsehold absolut kun er for hyggens skyld.
God fornøjelse med dit projekt.
Annette
Skrevet af: Simon Hansen, 14. februar 2007 kl. 8.58
Hej
Vi har haft danske landhøns i flere omgange. Det er en meget robust høne, ikke for stor, og med instinkterne i god behold. De har altid gået frit omkring, og kan flyve op i træerne, hvis ræven er på spil. Den brune fjerdragt er smuk at kigge på. Lægger gode ikke for store æg, selv om æglægningen kan gå i stå, hvis det er for mørkt og koldt. I øvrigt er det en af de ældste hønsracer, der findes og den er pæredansk.
Alt i alt er det er race jeg varmt kan anbefale.
Du kan se mere om den på:
www.danskelandhoens.dk
Venlig hilsen
Simon Hansen, Orø
Skrevet af: T.Rasmussen, 14. februar 2007 kl. 9.19
Hej Lottie.
Du har jo allerede fået nogle fine bud på gode hønseracer, her er et par mere:
Førsteklasses slagtekød giver de svære racer som f.eks. Orpington, Dorking og Faverolles, det er også meget rolige høns at holde, de bliver nærmest helt tamme. En meget tillidsfuld race er også Wyandotter, hvor vi selv har holdt agerhønsfarvede dværgwyandotter med stor glæde og fornøjelse. Æggene er en smule mindre, men ikke meget og så er dværgwyandotter gode ruge og kyllingefører.
De fleste æg får du nok fra de lette racer som f.eks. Minorka og brune Italilienske, de er tilmed meget smukke, men har det med at flyve.
Det kan således være svært at vælge, vi valgte wyandotterne fordi de er så tillidsfulde, rolige og gode til at ruge. Og grunden til at vi valgte dem i dværg er den begrænsede plads vi har.
Hilsen
maj.
Skrevet af: Mads Jørgensen, 14. februar 2007 kl. 12.20
Hvis du vil have høns der skrukker, skal du forhøre dig hos sælger om han vil garantere at hans høns kan skrukke, det er som regel de lidt ældre høner der vil ligge sig.
Jeg ville nok vælge en race der ligger brune æg, og da dværgene er mere tilbøjelige til at skrukke, kunne jeg foreslå RIR, Barnevelder, og Wyandotter. Men Jeg ville nu hellere have dem i store, men hvis du henvender dig på www.racefjerkrae.dk vil du kunne få mere hjælp om hvilken race der vil passe dig.
ps der findes store agerhønedefarvede Wyandotter.
Mads
Skrevet af: Lottie, 15. februar 2007 kl. 22.32
1000 tak for alle de gode råd! Det lyder til at wyandotter og Orpington er noget for mig. Er der nogen der kan henvise mig til en opdrætter der har store wyandotter, helst agerhønefarvede? Jeg er nemlig kun stødt på dværgwandotter. Er der nogen der har prøvet New Hampshire hønsene og evt. kan fortælle lidt om dem?
Der hvor hønsegården skal ligger, står der en gammel hyld. Jeg regner ikke med det dårligt for hønsene. De får vel skygge og noget hoppe rundt i.
Hønse Hilsner
Lottie
Skrevet af: T.Rasmussen, 16. februar 2007 kl. 8.42
Til Lottie Holm.
Wyandotter bliver i meget glade for! dem kan jeg varmt anbefale, har selv haft dem i dværg.
De agerhønsfarvede er meget flotte.
New Hampshire er også en stor flot og rolig hønserace, dem har jeg dog ikke selv holdt.
Hyldebusken / træet kan fint blive stående, det er næsten lige før at man kan sige, at hønsegård og hyld passer så fint sammen.
Du finder let frem til gode opdrættere ved at kontakte Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.
prøv tlf. 66 15 04 25 (det var tlf.nummeret for nogle år tilbage)
hilsen Maj.
Skrevet af: T.Rasmussen, 16. februar 2007 kl. 8.48
Har lige set på nettet at Danmarks Fjerkræavler Forening for Racehøns nu har tlf. 97 40 58 44 og at adressen er: Nørreport-Centret, Postboks 1327, 7500 Holstebro.
Her kan du få alle ønskelige oplysninger om racefjerkræ.
Hilsen Maj.
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 16. februar 2007 kl. 20.06
Nu er jeg spændt til bristepunktet. Er vores gode kendte Karna Maj lige pludselig blevet "fin på det" eller hvad? Karna Maj ønsker jeg bestemt ikke sådan lige udskiftet. Så må vi have nogle særdeles gode fats på hylderne, der virkeligt vægter noget.håp
Skrevet af: Lottie, 17. februar 2007 kl. 12.41
Hej Maj. Det var nogle fine tips :o) TAK
Men hvad hulen er det du skriver om Hans Åge? Jeg forstår ikke en lyd?!
Venlig hilsen
Lottie
Skrevet af: T.Rasmussen, 17. februar 2007 kl. 17.50
Til Lottie Holm.
Glædeligt at du kan bruge mine tips og råd om dit kommende hønsehold.
Men nu må jeg undres:
Jeg skriver da ikke noget om nogen Hans Åge?
Jeg kan godt se og læse, at en Hans Åge har skrevet noget om en Karna Maj der skulle være "fin på den "
jeg ved ikke hvad dette egentlig drejer sig om?
Men det har ikke meget med emnet og hønsehold at gøre. Men mit navn er altså Maj (ikke Karna) så Lottie Holm, jeg skriver intet om nogen Hans Åge jeg skriver blot om emnet hønsehold, og er glad for at du kan bruge mine tips.
hilsen
Maj.
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 17. februar 2007 kl. 20.01
Jeg kan selvfølgeligt ikke vide om dit navn Maj er fornavn eller efternavn, men når vores gode velkendte Karna Maj oplyser noget vil jeg gerne vide at det er vores velkendte redaktør som kommer med sine instruktive gode kommentarer. Maj/(L.H.), hvis du/I ikke kender Karne Maj, har I noget at glæde Jer til. Men undskyld. håp
Skrevet af: Lottie, 18. februar 2007 kl. 18.41
Undskyld Maj, Jeg skrev til både dig og Hans Åge, det kan jeg godt se nu, havde lidt travlt...
Vi vender tilbage til snak om hønsehold, TAK for de gode tips. Har ikke nået at få fulgt op på dem endnu. Men indtil vidre har jeg jo fået gode svar og glæder mig til at komme igang.
Lottie :o)
Skrevet af: Connie Broberg, 13. april 2007 kl. 11.18
Jeg kunne godt tænke mig og købe nogle kyllinger af racen, wyandotter (store agerhønefarvede) eller gule orpinton (store) eller faverolles. Jeg har haft høns før, men måtte slagte dem p.g.a. fugleinfluensa. Nu er det forår og jeg savner lidt liv i haven. Jeg vil gerne købe ca. 8 stk.
Skrevet af: Jens -Aage Kristensen, 26. oktober 2007 kl. 19.50
Jeg søger efter en 4 eller 5 Gule Orpington Dværghøns. Så er der nogen her,der vil sælge, så kontakt mig endelig. På forhånd Tak!
Jens Kristensen!
Skrevet af: Hanne Lottrup, 13. maj 2008 kl. 17.46
Jeg kan kun anbefale jer at kigge på dansk fjerkræ forum, her er alt hvad man skal vide om fjerkræ i haven.
Lige nu snakker vi meget om dræbersnegle og ænder.
Velkommen
Skrevet af: Jytte Frandsen, 1. maj 2009 kl. 11.40
Jeg har købt høns for første gang hvornår plejer de at begynde æglægning
Skrevet af: Jytte Frandsen, 1. maj 2009 kl. 11.40
Jeg har købt høns for første gang hvornår plejer de at begynde æglægning
Skrevet af: Majbrit, 25. maj 2009 kl. 10.25
Hej Jytte. Hvornår høns lægger æg første gang afhænger af racen; de kan være mellem 4 og 9 måneder gamle før du ser det første æg. Spørg den du har købt dem af.
Skrevet af: Jytte Frandsen, 26. maj 2009 kl. 11.37
Svar til lottie Holm
jeg har new hampshire det er meget rolige høns og fine æglæggere jeg købte 15 stk 26 uger gamle og efter 14 dage fik jeg det første æg nu får jeg i snit 12 om dagen
meget flot synes jeg.
og til Majbrit tak for svaret
Skrevet af: Dorthe Reher, 23. juli 2009 kl. 22.19
Hej jeg er ny i det her men har købt silkehøns store og dværge og kunne godt tænke mig af vide hvor gamle sådan nogle bliver både høns og haner de er kælehøns og kun det.
Hilsen Dorthe.
Skrevet af: Lone Brems, 24. juli 2009 kl. 8.26
Hej Dorthe Reher
Tillykke med din debut som hønseholder smukke og underholdende er de jo :-)
Indlæg nr 8 har en henvisning til et rigtig godt sted at starte med at spørge om det, du gerne vil vide mere om. Og det er nok også der, du kan få at vide, hvilken pasning, der giver de længstlevende, sunde høns.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Apl, 2. august 2009 kl. 17.57
Tager æg skade af hvidløgspulver
Skrevet af: Lone Brems, 2. august 2009 kl. 20.59
Hej A.P.Larsen
Mener du mon, om det kan smages i æggene, hvis hønsene får hvidløgspulver?
Eller hvad kan du mon have tænkt på?
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Apl, 3. august 2009 kl. 9.49
Ja kan det det jeg tænker på hvis de får hvidløg pulver holder det så lus og lopper væk
Skrevet af: Jytte Frandsen, 3. august 2009 kl. 11.29
Jeg ved det ikke men du kan pudre med Maladan
det ved jeg er effektivt og skader ikke hønsene
hilsen jytte
Skrevet af: Emilie, 5. august 2009 kl. 21.13
Hej.
Jeg er en pige på 12 år,
som rigtig gerne kunne tænke mig høns.
I starten bare en høne og en hane.
Kræver det meget arbejde at have høns?
Skrevet af: Jens -Aage Kristensen, 5. august 2009 kl. 22.51
Hej EMILIE!
Tak for dit søde indlæg. Høns passer næsten sig selv, men bliver meget tamme hvis man passer dem godt og taler med Dem!Det er best hvis man har en lille flok med 2 eller 3 høns og en Hane, for det er jo en Flokfugl!
Venlig hilsen fra MARIA og JENS
på Røsnæs!
Skrevet af: Emilie, 6. august 2009 kl. 11.31
Tusind tak for den fine hjælp:)
jeg kan helt sikkert bruge det til noget
EMILIE:)
Skrevet af: Jens -Aage Kristensen, 21. august 2009 kl. 17.25
Hiiiiiiii EmiLIE!
Har du fået fat i nogle Høns? Hvis ikke, kan du få nogle af os, hvis ikke du bor forlangt væk fra Røsnæs!
Hilsen MARIA og JENS!
Skrevet af: Eivin Knidsen, 21. august 2009 kl. 18.30
Hønsehold var tidligere et helt almindeligt supplement til mange hushold. Man kan bruge høner til mangt og meget. Det er et næsten perfekt dyr.
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Gry, 4. oktober 2009 kl. 21.25
Hei. Eg har faatt meg honer i hagen-5 kvite italienarar, 3 dverg kokin og ein hane. Det er so koseleg, dei trippar rundt i hagen vaar, roter i komposten, tek seg turar opp i ura og rundtomkring der dei vil. Hin dagen eg skulle hente egg, laag det to kattungar i honsehuset. kattemora har funne ut at der kan dei bu. Ser ut til at dei trivst godt ilag. Synest det er litt ok eigentleg med tanke paa mus og slikt som kan samle seg rundt honsehus, men kva trur de?
Skrevet af: Anja Egeriis, 5. oktober 2009 kl. 8.51
Hej Gry -
det kan sagtens fungere med høns og katte, og du får i hvert fald ikke problemer med mus og rotter i hønsehuset på den måde!
Hvis du får kyllinger, kan det godt være en udfordring at lære kattene, at de ikke må røre dem, men det kan faktisk lade sig gøre. Vi plejer at holde katten hen foran en hønemor med kyllinger så fortæller hun meget klart, hvad hun synes om det!
mvh
Anja
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Opstart af hønsehold