Forum

Frøer og ukrudt

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Louise Nilsson, 3. september 2006 kl. 23.50

Jeg skriver for at spørge nogle der evt. kan hjælpe mig med følgende.

Min gamle far har en stor have, som han ikke selv magter at holde, så jeg gør hvad jeg kan når jeg besøger ham en til to gange pr måned.

Jeg har kæmpet med at komme af med ukrudt i de bede han har både med Round-up og almindelig knofedt. Men Round-up har ikke den ønskede virkning, ihvertfald kun meget lidt. Nu har jeg besluttet mig for at lade alle bedene beplante i det omfang at de holder ukrudtet mere nede. Stokroser bliver sat i de bede der står på den side af huset vi aldrig benytter, da de fylder godt og kommer igen år efter år og så har jeg sat hortensiaer og rhododendroner i de få bede hvor vi sidder ude om sommeren. Jeg har overvejet at lægge flis i de fleste bede, for skønhedens skyld og skal nok sætte mig ind i sagen når processen når dertil. Men, og her kommer det vigtige, vi har gennem de sidste år fået en kæmpe koloni af frøer, til ren glæde og fryd, for de er små brune nuttede frøer der springer rundt i bedene. Nu er jeg naturligvis nervøs for at lægge plast ud eller sprøjte med ukrudtsmiddel, da jeg ikke vil skade frøerne. Hvad gør jeg for at holde ukrudt nede i bedene, når jeg så gerne ville kunne lægge flis ud? Jeg er jo nødt til at rense jorden så vidt muligt før flisen skal lægges.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Louise

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B, 4. september 2006 kl. 8.53

Der findes noget der hedder et hakkejern, det kan man bruge til at fjerne ukurdt med, men det kræver selvfølgelig en indsats af fyisk karakter

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 5. september 2006 kl. 8.47

Hej Louise
Vi har med god held luget ukrudtet væk og dækket resten med et tykt lag flis(grønflis i surbundsbedene), og det er nu kun nødvendig at luge et par gange om året. Selv skvalderkål har mistet pippet. Senegræs er nemt at trække op med rod, da de løber i flisen.

Plastik og ukrudtsdug fortryder man og der pynter ikke.

Flisen skal fornyes, når det bliver omsat og for tyndt et lag. Træflis holder bedre end barkflis. Grønflis er fra nåletræer, der sænker reaktionstallet.

Det kvælstof omsætningen tager frigives senere til planterne.

Glæd dig over tudser og frøer. de stortrives i haver med flis.

Hilsen Anne Marie

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Louise Nilsson, 5. september 2006 kl. 18.24

Hej Anne Marie.

Tak for dit gode råd. Det ser ud til jeg skal have fat i noget grønflis. Jeg var ellers på vej ud i at købe en barkflis der bestod af 20% lærk og resten bark fra gran (tror jeg det var). Men nu vil jeg gå på jagt efter grønflisen, det passer jo perfekt til den surbundsjord jeg allerede har plantet blomsterne i i henhold til vejledning fra planteskolen, og samtidig kan vores små ''springfrøer'' få lov at blive boende. Alletiders, tusind tak!

mvh. Louise

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 6. september 2006 kl. 16.11

Og plant tæt med grønne urte agtige planter i bunden alle steder hvor du kan komme til det / så evt. stauder til det.

Immerbær, diverse storkenæb, akelejer, lammeøre, kærminde og kærminde søster breder sig og lukker ukrudtet ude – OG glæder jeres små frøer for de kan godt lide fugtigt grøn skygge.

Kender du nogen der har disse planter har de også at dele ud af for de breder sig så velsignet :) (men er også nemme at tage livet af når de løber for langt)

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Louise Nilsson, 7. september 2006 kl. 11.47

Hej Gitte.

Tak for de gode råd, det lyder spændende, jeg havde nemlig overvejet at lave et 30 m2 stort ukrudtsområde om til staudebed, men efter at have læst om hvordan man skulle arrangere og sætte de forskellige planter blev jeg i tvivl. Jeg må henvende mig til en planteskole og høre dem ad hvordan man etablerer et sådan staudebed. Jeg har forstået at noget af det er planter man køber og sætter og at der så skal sås blomsterfrø imellem de klynger af planter der er sat. Men er lidt i tvivl om hvorvidt ukrudtet vil kvæle blomsterfrøene. Især fordi jeg ikke er den helt store ekspert i at kende grønne blomsterspirer fra ukrudtspirer. Men tak for din besvarelse, jeg vil tage navnene på de planter du nævner med hen på planteskolen. Og så er det jo vidunderligt at der bliver lidt sommervejr i næste uge, hvor jeg skal igang med arbejdet.

mvh. Louise

Nyt svar til emnet »Frøer og ukrudt«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Frøer og ukrudt

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider