Skrevet af: Anja Egeriis, 15. februar 2006 kl. 8.22
Jeg efterlyser kreative idéer til, hvordan man kan lave et indelukke til sine høns, når man ikke lige har en staldbygning eller andet, som man kan lukke dem ind i, så længe fugleinfluenzaen lurer i baggrunden. Mine høns har kun et "sovehus" på omkring en kvadratmeter, og det kan jeg jo ikke have dem i så hvad skal jeg finde på til dem?
Mvh
Anja
Skrevet af: Knud Halskov, 15. februar 2006 kl. 20.58
Hej Anja.
Hønsene skal lukkes ind, skriver du. "Skal" er vel afhængig af, hvor mange du har? Jeg har 14, som jeg ikke har tænkt mig at spærre inde. De har adgang til en meget stor hønsegård (ca. 300 m2), og det har jeg ikke tænkt mig at ændre på. Ligeså vel at sunde og raske mennesker, med et godt immunforsvar sjældent får influenza, får sunde og raske høns det vel heller ikke. Jeg har høns for fornøjelsens skyld, altså fornøjelsen ved at se dem gå og skrabe i jorden og plukke det grønt, de lyster. Hvis der kommer forbud mod det, tror jeg det er slut for mig at holde høns.
Håber du har den samme fornøjelse og kan fortsætte med den!
Venlig hilsen, Knud
Skrevet af: B, 15. februar 2006 kl. 21.14
Sunde og raske får også influenza...vi overlever bare ;-) Vil gøre opmærksom på at der ved en almindelig influenza-epidemi i Danmark dør 15002000 så alt er relativt...lad du bare hønsene blive ude
Skrevet af: Susanne Hansen, 20. maj 2006 kl. 12.23
Jeg vil lige oplyse at der er ændrede regler for hønsehold, efter at truslen om fugleinfluenza kom tæt på.
Desværre er der nu udbrudt fugleinfluenza i en privat hobbybesætning. Manden står til en politianmeldelse for ikke at have overholdt gældende love.
Derfor; sørg for at følge de restriktioner fødevarestyrelsen kommer med. Det skulle jo nødig blive sådan at vi skal i zoo/museum for at se en høne!
Flere oplysninger om fugleinfluenza:
www.fjerkrae.dk/
www.fvst.dk/
www.fugleinfluenza.info/
www.fugleinfluenza.com/
Skrevet af: Kjeld Michelsen, 20. maj 2006 kl. 21.06
Hvad er det for en moral personerne Knud og Chris ligger for dagen. Det kan da ikke være rigtigt, at man sætter sine høns højre end det menneskelige hensyn til så en alvorlig sag, som en fugleinfluenza kan udvikle sig til.
Vi bør rette os efter lovgivningen i dette land alt andet bør straffes, hvis man ikke overholder det foreskrevne.
Skrevet af: Ditlev Sørensen, 21. maj 2006 kl. 0.10
Jeg mener der en god del hysteri forbundet med den påståede fugleinfluenzaepedemi. Jeg har talt med en biolog der sagde at vi da har haft fugleinfluenza i flere år, det er blot et spørgsmål om hvor mange døde dyr man undersøger.
Jeg ser chancen for smitte i min hønsegård som minimal. Der skal værre sammenhæng mellem smittefaren og forholdreglerne.
Det virkelige problem som jeg ser det er at der ikke skelnes mellem industri og hobby. Hvis man ved at det får kæmpemæssige konsekvenser for en fjerkræavler i nabolaget hvis der skulle findes fugleinfluenza blandt sine hobby høns, og man ved at hans beætning slåes ned uden kompensation, så tror jeg mange vil skynde sig at skaffe sig af med et dødt dyr.
Jeg mener endeligt at det er dræbende for et debatforum at angribe andres moral og derigennem deres integritet. Ueninghed bør udtrykkes gennem argumenter. I mine øjne var der intet i de to herrers indlæg der ikke tåler en god debat...
mvh
Ditlev
Skrevet af: Susanne Hansen, 21. maj 2006 kl. 9.00
Jeg vil et stykke hen af vejen give dig ret Ditlev. Et lille fjerkræhold hvor der ikke besøges af andre end indehaveren, er ikke specielt disponeret for angreb af fugleinfluenza. Jeg vil desuden påstå at det lille hold, med god plads og adgang til det fri har større modstandskraft end de store erhvervsbesætninger, samt de store hobbyhold, med mange dyr. Det er set ved udbrud bl.a. i England.
Og ja, vi har haft fugleinfluenza i Danmark gennem flere år. Bare ikke den type vi nu rammes af. Den type der hidtil har været fundet er kun farlig for fugle. Den variant vi nu "trues" af kan overføres til mennesker via tamfjerkræ. Derfor den øgede fokus.
Der er mange tanker omkring at få delt fjerkræhold op i en erhvervsmæssig og en hobbydel. Med to adskilte sæt love, så erhvervet ikke påvirkes af udbrud i hobbygården, og omvendt.
Der er et stort stykke arbejde igang der nok skal gøre sit til at hobbyhold igen bliver med fritgående fjerkræ. Det er bare brandærgeligt at manden fra Fyn, har bombet arbejdet tilbage, ved ikke at overholde et sæt regler.
Regler der gælder for alle, og skader så mange når de ikke overholdes.
Alle er velkomne til at have deres egen holdning til fortolkning og overholdelse af regler. Men jeg vil nu gerne have mine høns ud i haven igen. Og kræver det en indespærring her og nu, så tager jeg den med. Og venter på at vi får gjort arbejdet færdigt og får indført seperate regler.
Men som du også skriver der skal være en fornuftig sammenhæng mellem forholdsregler og smittefare. Overdækket hønsegård. Fint nok, men jeg har endnu ikke kunnet forklare de vilde fugle at der er skidning forbudt over mit nettag. Måske skiltning vil fremme dette :-)
Venlige hilsner fra Susanne.
Skrevet af: Kjeld Michelsen, 21. maj 2006 kl. 10.26
Hej Ditlev,
jeg syntes ikke, at der er så meget at holde debat om, når man fra lovgivningens side ønsker, man skal holde hobby høns inde, hvorfor man så bare ikke kan melde ud, at man ikke vil ændre på sine forhold.
De folk som udstikker retningslinier må jo vide, hvad det her drejer sig om, uanset om man er ejer af sunde og raske dyr.
Det her er jo en sygdom som kan være farlig for mennesker, hvilket i sig selv er alvorligt. Det er vel heller ikke for sjov at nogle lande allerede nu har lukket for import af fjerkræ fra Danmark.
Det koster og i sidste ende også arbejdspladser, så set i det lys, er der jo ikke ret meget at holde debat om. Indlægget var skrevet som en konstatering af, at det er nødvendigt med forholdsregler og ikke bare lade stå til.
Skrevet af: Ayse, 21. maj 2006 kl. 11.22
Jeg har haft hobbyhøns i haven i 34 år nu. Med det samme der blev udstedt retningslinier for hønsehold gik jeg ud i haven og overdækkede hønsegården med plast. Dette gjorde jeg både for mine høns' skyld, min egen og for de eventuelle erhvervsbesætninger der kunne være inden for 10 km afstand. Tanken om at mine 10 høns kunne blive skyld i at en landmand måtte dreje nøglen om eller et slagteri måtte lukke med fyringer til følge var nok til at det faldt mig naturligt at følge instrukserne.
Mine høns kommer ikke ud i haven mere, taget i gården er overdækket, de bliver fodret indenfor (med undtagelse af de ukrudsplanter jeg smider ind til dem i gåden) og jeg er lidt mere opmærksom på hvordan de har det.
Jeg er enig i at der også er hysteri inde i billedet. Pressen har malket denne "katastrofe" til det yderste. Folk har direkte været bange for de vilde fugle og deres egne huskatte. Hvilket jeg finder lidt fjollet.
På trods af de lidt ændrede forhold har mine høns det fint. Det skyldes måske nok at deres hønsehus er et 4 kvadratmeter stort gammelt legehus med flere niveauer indenfor og deres hønse gård er lidt større.
Med hensyn til ideer til hønsehus kunne du, hvis det bare skal være midlertidig, lave en mindre gård på 23 kvadratmeter i hønsetråd eller almindeligt hegnstråd og bagefter dække det med pressening på alle sider også taget. Gulvet kan dækkes af ca.1020 cm grus.
Skrevet af: Ditlev Sørensen, 21. maj 2006 kl. 14.01
Hej Alle,
Til susanne:
Du fremfører gode argumenter og jeg er enig med dig. Mit indlæg skyldes en blanding af frustration over de tåbelige regler og en indignation over Kmi moraliseren over hvad der i mine øjne er uhysterisk reaktion på et forhold der ellers debateres på et hysterisk plan.
Til Kmi:
Jeg mener bestemt der er noget at debatere og i det øjeblik man ophører med at forholde sig kritisk til de love og foreskrifter der udstikkes (og bevæggrundene herfor) så mener jeg demokratiet begynder at skride. Jeg tænker her på det kraftige lobbyarbejde der i mange sager får vores politikkere til at "mene" noget bestemt.
Jeg kan sagtens følge Susannes argument om at det er uheldigt at der er hos en person der ikke følger loven at der finde sygdom, men mener samtidigt at det sagtens kunne være sket hos samme person selvom han havde haft net over = loven er meningsløs
Pressening...? ja det er selvfølgelig en mulighed, men mine høns har et indhegnet stykke jord på små 1000 m2 med budskads og grønt. Det er en umulig opgave at dække det over. Altså må mine høns nøjes med at se ud på det naturlige grønne areal der altså nu er et minefelt af smittefarer... Jeg håber Susanne og hendes får held med deres arbejde for hønsenes velfærd.
mvh
Ditlev
Skrevet af: B, 21. maj 2006 kl. 17.16
Jeg synes det er ok at køre 180 på motorvejen herregud jeg har aldrig slået nogle ihjel, derfor er jeg ligeglad med fartgrænserne...eller måske føler jeg bare trang til at være sarkastisk overfor de enkelte der udviser ligegyldighed overfor love og regler
Skrevet af: Ditlev Sørensen, 21. maj 2006 kl. 23.23
Til B:
Hvis der i morgen blev indført en landsdækkende fartgrænse på 10 km/t ville du så overholde den? Der skal naturligvis være respekt for love og regler, men når der bliver vedtaget regler man er uenig i må man da have lov til at ytre sin uenighed og forsøge at påvirke beslutningstagerne. Man burde også kunne ytre sine holdninger uden at blive udstillet som værende moralsk udfordret!
Ikke for noget, men mit postulat er at du bringer flere liv i fare ved at køre 180 km/t end hobbyavlere gør ved at have et par høns i haven. sarkasme eller ej...
mvh
Ditlev
Skrevet af: B, 22. maj 2006 kl. 9.14
Der er begrænsning på 15 km/t i vores stillegade og jeg kan jo tydeligt se at der er mange med Ditlevs holdning sørgeligt!
Skrevet af: Ditlev Sørensen, 22. maj 2006 kl. 12.00
Modent konkluderet B!
Jeg tror jeg slutter min meningsudveksling med dig.
Jeg tror du ville blive en fremragende politikker.
/Ditlev
Skrevet af: Kjeld Michelsen, 22. maj 2006 kl. 14.39
Til Ditlev
B har da ret, så hvis man ikke er enig, så er det klogt at stoppe.
Jeg forstår godt i er glade for jeres høns, som skal have det godt, men sygdom kan jo sætte mange grænser, som man bør og skal tage hensyn til.
Derfor har jeg skrevet som jeg har gjort, hvis vi ikke skal have et anerki, så bør og skal man rette sig efter lovgivningen. uanset at man føler det kan være skørt.
Der må være veterinærer i Danmark der har fod på, hvad de gør, og udsteder af forbud.
Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 1. juni 2006 kl. 15.59
Tænk at folk har en sådan tiltro til deres politikere og "eksperter" at de ikke engang overvejer at tænke selv. Min ydmyge holdning er, at hvis ingen nogensinde stiller spørgsmålstegn ved de love og regler vi har i landet, så ville ingen nogensinde blive klogere. Det er nu engang sådan, at verden udvikler sig; man lærer for hver dag der går. Således lærer man også ting, som i går stod til troende.
Men B og KMI lev i da bare videre i jeres tro på at jorden da bestemt er flad.
Tsk
Skrevet af: Kjeld Michelsen, 1. juni 2006 kl. 23.38
Det er da utroligt, at man bringer eksperter og andre i tvivl. WHO har da i den grad advaret mod risikoen for en epedemi. Nu håber jeg ikke, at vi i morgen skal høre, at man skal til at aflive en besætning på Fyn med ællinger, som muligvis har sygdommen.
Det er bedre at forebygge end lade stå til, hvor jeg ikke skal gøre mig klog på noget som helst, men alene lytte til de retningslinier der bliver givet.
Sådan er verden engang skruet sammen i et demokrati.
Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 2. juni 2006 kl. 8.21
Eksperter tager også fejl. Det er nu engang sådan at skiftende regieringer bruger de eksperter de vil dem som falder bedst i hak med egne meninger. Indimellem viser det sig at eksperter tager fejl hvor mange "eksperter" havde f.eks. ikke sagt at der 110% sikkert fandtes masseødelæggelsesvåben i Irak?
Jeg er enig i at det er bedre at forebygge, men dermed ikke sagt at jeg er enig i at hobbyhøns ikke skal have lov at gå frit nej, lad os hellere forebygge ved at sikre at den største synder, industrien, sikrer bedre dyrevelfærd for deres høns.
Det er min mening, og folk er velkomne til at have deres meninger.
Nu gider jeg ikke fodre troldene mere, men hvis andre har fornuftige kommentarer så er jeg interesseret i at høre hvad jeres holdninger er.
Skrevet af: Frederikke, 13. februar 2008 kl. 10.16
Hej.
Min ene høne er lige død af fugleinfluenza. Nu har jeg kun en tilbage. Skal jeg købe en ny til den anden?
Mvh Frederikke 11 år
Skrevet af: Bente, 13. februar 2008 kl. 16.38
Søde frederikke hvis din høne var død af influenza havde det både været i nyhederne og på cnn, så mon ikke den døde af noget andet? uanset hvad, ja så vil din høne nok have godt af lidt selskab
Skrevet af: Lars Lyngsø, 14. februar 2008 kl. 14.47
Din høne kan sagtens have haft fugleinfluenza, men den kan også dø af andre sygdomme. Kun hvis du sender den ind til test, kan det fastslås om det er fugleinfluenza eller ej.
Køb du bare en ny.
Skrevet af: Karl.L. Steffensen, 31. juli 2008 kl. 17.56
Jeg bor i en lille landsby, her er landcone. jeg er træt af,at en beboer 2nr, længere oppe af gaden, lader sine høns, rende hvor de lyst, hønseejeren, bor i no5a, jeg i nor,3, og jeg fodrer vilde fugle små almendelige fugle. så kommer, nr 5a høns og spiser fuglenes mad, hvilket, jeg er meget træt af, jeg har henvendt mig flere gange, men det hjælper ikke, jeg har klaget til fåborgmidtfyns, kommune, de vil.eller de siger det er politiet,. opgave, hvad gør jeg,
Skrevet af: Anja Egeriis, 31. juli 2008 kl. 18.08
Kan du ikke lave en aftale med naboen om, at du så i det mindste kan få nogle æg af ham? Når du nu alligevel er med til at fodre hønsene, så de kan producere æggene, så er det da det mindste, han kan gøre...
Bortset fra det, så kan jeg da godt forstå, at du er irriteret over det. Det ville da også irritere mig at have andres høns rendende i min have. Jeg har selv høns, og de er lukket inde godt nok i en meget stor hønsegård, de har vel 20 m2 pr. høne. Det ville klæ' din nabo at sætte hegn om sin egen grund, synes jeg!
Skrevet af: Karl.L. Steffensen, 31. juli 2008 kl. 18.28
Jeg spør igen,,er der regler for hønsehold og er de forskellige. fra kommune til kommune eller der fastlagte regler der gælder alle steder, er det kommunen, eller hvor kan man klage, eller skal man bare finde sig i at blive vågnet, af hanegal,kl.6 om morgenen.og fugle er bange og tør ikke komme. må man indfange. hønsene hvad med, fugleindfluensa? kan myndigheder ikkke hjælpe en. venligst karl steffensen
de kære høns?
Skrevet af: Anja Egeriis, 31. juli 2008 kl. 18.37
Hej igen -
da du bor i landzone, kan du ikke gøre noget ved hanegal det er jo en lyd, man må forvente på landet.
Mht. regler, så er det kommunen, der fastsætter dem. så de må da kunne oplyse, hvordan deres regler er, og så må du tage den derfra. Der må jo findes nedskrevne regler, som de kan sende til dig.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hønsene skal lukkes ind