Selektiv fuglefodring.?

Jeg vil gerne spørge, om der er nogen, som eksperimenterer med selektiv fuglefodring med henblik på at få en solid bestand af netop de fugle, som er mest egnede til at pleje køkkenhave og frugttræer.?

Hvis du kunne vælge frit, hvilken bestand af fugle ville du så vælge.?

Jeg vil gerne have små mejser, og det prøver jeg at påvirke ved at opsætte fuglekasser med en huldiameter på 28 mm.

Lars Holt (svar 1)

Jeg tænker det samme.
Og derfra er der ikke langt til også at bygge en foderkasse med et 28 mm hul.

Har du så også nogle planter, som i særlig grad hjælper den type mejser.?

Hos mig er det især blåmejser.
Men jeg vil også gerne forkæle musvitterne, og blåmejserne flyver meget sammen med musvitterne.
Jeg vil ligefrem betegne det som en symbiose.
Musvitterne giver blåmejserne tryghed og madrester, og blåmejserne hjælper musvitterne med at holde vagt og finde mad.
Når jeg stiller foder ud, så kalder de alle på hinanden.

Jeg ved ikke, hvordan det vil spænde af, hvis det kun er blåmejserne, der fodres af mig.
Jeg kan frygte en tragedie.
Men det kunne være rigtig sjovt, hvis symbiosen når nye højder på den måde, at blåmejserne begynder at fodre musvitterne.
Hvis det skal lykkes, så må det nok også afhænge en del af foderkassens udformning.
Men hvordan gøres det lige bedst... Hmm.. bum.. bum..

Der er altid noget spændende at tænke på, når man arbejder med sit lokale økosystem. :-)

Omsæt lige emnet til mennesker i stedet for fugle! Så er det vist hverken bæredygtigt eller økologisk eller politisk i orden. I min have er ALLE fugle velkomne og det ved de, for der mange forskellige. Lige fra spætter til fuglekonge og gærdesmutte. Jeg var betænkelig da et husskadepar byggede rede i et at de høje træer i baghaven. Det var uden grund, for de fouragerede ikke på vores matrikel. Lad dog den side af naturen passe sig selv….. vild med vilje!
Ingeborg

Jeg fordrer ikke, så det har jeg ikke noget svar på. Men at satse meget på bare en slags fugl er vist ikke let.
Der kan bo musvit og blåmejse eller sortmejse tæt på hinanden, de har, som alle andre fugle revirer. Hvilket vil medføre en grundig afklapsning fra ejeren hvis endnu en mejse vover sig ind.
Den hakkeorden ser man også på foderbrættet.
Så med mindre haven er meget stor er det efter min mening ikke nogen god ide.

@Lars Holt.
Vi har også mange mejsekasser med anbefalet huldiameter. men…. Mejserne har et instinkt for at ville beskæftige sig med hakning omkring redehullet og det gør de uanset om vi har lavet hullet efter mejseønske.
Jeg vil gerne fotografere fuglene i min have og synes det er sjovt at kunne forfølge de bølger af andre arter der trækker over landet i løbet af vintermånederne.
Billeder er nok mit bedste fuglefoto, selvom det kostede en solsort livet at have den på besøg.

Jeg tænker, at det måske kan være en fordel med noget konkret emnerelevant input til den videre diskussion.

Forsøg 1 begynd:

Jeg bør måske minde om, at alle, der fodrer fugle, fodrer selektivt.

Jeg giver ikke så meget for dem, der tonser fedtkugler og pillede solsikkefrø ud på deres foderbræt og siger, at det er fordi, de dyrker "vild med vilje". ;-)

Fuglene lever jo ikke bare når de fodres, men om vinteren har vi ved foderbrædtet:musvit, blåmejse, spætmejse, sortmejse, sumpmejse, skovspurv, grønirisk, stor flagspætte, af og til stillids, grønsisken, gråsisken, sjældent halemejser, silkehaler, nøddekrige, dompap (yngler her). Husskade og skovskade (mindre velkomne, da de tømmer fedtfoderet lynhurtigt). Jeg har sikkert glemt nogle. Om sommeren er broget fluesnapper altid på pletten. Da er der selvfølgelig også rigeligt med redekasser.
Velkommen er også grønspætten, da den tager de myrer, der æder mine bier.
Masser af sargentæbler, æbletræer, blomster (mere eller vilde) med frøstande, som står vinteren over.
Så er der selvfølgelig også de små sangere, som jeg ikke er helt sikker på navnet.
Spurvehøg, duehøg, musvåge og glente hører selvfølgelig også til. (duehøgen koster 3 - 4 høner om året.)
Der fodres med jordnødder, solsikkefrø, margarine/havregrynsblanding i træklodser med huller. Året rundt.

Anne Demant (svar 4)

Jeg oplever det ikke så skarpt og konsekvent hos mig.
De hårdeste kampe ser jeg omkring redekasserne.
På foderbrættet er stemningen generelt lettere nervøs, og de fleste er nemme at jage på flugt.
Men når kun blåmejser og måske et par fyrremejser kan nå føden og mæske sig i fred i foderkassen, så ændres spillereglerne.
Jeg tror måske, at den mest oplagte tragedie kan blive, at flere musvitter dør af sult, og det vil jeg ikke være tilfreds med.
Jeg har især en gammel han, som står mit hjerte nær. Han har lært at spise af hånden, så han kan fodres helt selektivt. Men det er jo hverken fornuftigt eller holdbart i længden at gøre det på den måde.

Alice Greifenstein (svar 8)

Bor du zoo.? ;-)
Så mange arter er der slet ikke hos mig, og det illustrerer meget godt, hvor forskellige lokale økosystemer kan være, så forskellige hensyn kan være påkrævet.
Jeg tror måske, at du glemte bogfinken.
Hos mig har jeg ikke set bogfinken siden det tidlige forår, og det undrer mig lidt.

Jeg bemærker, at du fodrer hele året.
Det er der ikke så mange, der tænker på, men når man har mange redekasser og fodrer om vinteren, så bliver bestanden hurtigt for stor til reviret, og når det så bliver forår og fodringen stoppes, så kan det føre til alvorlig sult på reden.
Har du også erfaret, at nogle fugle kan spise forbløffende meget om foråret.?

Jeg har købt finkefoder beregnet til tamfugle (kanariefuglefrø). Der findes mange finker i den danske natur, Udover bogfinker, stillits, grønirisk og sådan nogle, har jeg haft grøn- og gråsiskener. I nogle år kvækerfinker.
Men det dyre frø har måttet tilsættes det billige.

Husk solsorter vil have æbler (og de slås om dem)- så giv god afstand.
Flagsætten æder (hos os) gerne mejsebolde.

Hej.
Nej jeg bor i Markaryd, men med skov, våde enge og små græsmarker omkring. Som regel se vi omkring 60 forskellige arter over vore få hektarer.
Jeg glemte bogfinke, kvækerfinke, stær (yngler 7 par hos os, 50 stære giver "sort sol", når de ikke gider være her længere), solsort,enkelte sjaggare, bysvaler, landsvaler, mursejlere(alle yngler her, besøg af mange andre arter. Som regel kan jeg bogføre omkring 60 forskellige arter, som enten har landet eller er fløjet over vores ejendom (tranerne lander ikke, men jeg vinker farvel og velkommen til dem)
Lige da vi flyttede herop, var fuglene bange for hinanden, men nu har de fundet ud af, at der er nok til alle. De flygter ikke længere for spætten eller spætmejsen.
Vore fugle grovæder, når de har unger, og når det er koldt.
Flagermus er også velkomne gæster. Jeg tror, de bor på loftet.I det store hele er der fred på foderbrædtet, alle bliver mætte
og det ved de.
Fodertips: En tyk gren forsynes med huller. Deri stoppes fedtfoder. Mange fugle kan spise samtidigt.

Det er fantastisk, at du har skabt sådan et rum for fugle! Vi har også en lille grund, men vi ser mange arter indtil videre.

Alice Greifensteins indlæg bekræfter på udmærket vis, at fuglefodring forpligter.

Når man fodrer, så opbygger man en bestand, som reviret reelt ikke kan bære.

Det er faktisk også det, som jeg med lumske og grumme bagtanker arbejder på at gøre med de små mejser.
De skal være min hær, der fører krig imod uønskede insekter i køkkenhaven.

Hvis afgrøderne angribes, så fjerner jeg blot foderkassen og peger over på køkkenhaven og råber: "ANGRIIB.!!"
Og så vil min mejsehær straks flyve i flot formation over i køkkenhaven, hvor de lander som elite faldskærmssoldater, der hurtigt og effektivt vil udrydde fjenden i nærkamp.
Det er i hvert fald teorien. ;-)

STATUS på forsøg 1 (svar 6)

Efter ca. 4 timer.
Ingen små mejser har endnu vovet sig helt ind i foderkassen. De stikker kun hovedet ind og tager, hvad de kan nå.
Men jeg har allerede set den første musvit tigge mad fra en blåmejse.
Blåmejserne synes, at det er meget spændene, og de optræder i større antal end normalt.
Musvitterne virker forståeligt usikre, så for at berolige og bevare orden fodrer jeg også lidt udenfor foderkassen.
Lang næse til skovspurvene.
Fyrremejserne hamstrer.

-

Jeg tror måske, at foderkassen bør være større. Den minder dem måske for meget om en redekasse, hvor de riskerer det, som Anne Demant (sv4) betegner som "en hård afklapsning".
Jeg overvejer at gøre hullerne større i en periode, så musvitterne også kan komme ind.

STATUS forsøg 1 dag 2, opfølgning til svar 14

Jeg kom i tanke om, at der ikke er grund til at fedte med hullerne, så jeg har nu boret mange flere.
Det må lette adgangen, give mere lys og gøre det nemmere at forstå, at det ikke er en redekasse.
De nye huller er boret 32 mm, så musvitterne også burde kunne komme ind. Det gør de dog ikke endnu.
Senere vil jeg også gøre foderkassen større for at modvirke klaustrofobi og hysteri.
Men ellers går det langsomt lige nu, fordi der er faldet sne, og jeg vil derfor ikke presse for hårdt, så jeg fodrer ekstra meget udenfor foderkassen.

Og tilvænning tager tid, men i dag (dag 3) har jeg set den første blåmejse hoppe rundt og mæske sig inde i foderkassen. :-)

1) Alle indlæg skal være haverelaterede og faglige og må ikke opfordre til at bruge sprøjtemidler eller andet, som kan skade mennesker, dyreliv og miljø. Havenyt.dk er ejet af Landsforeningen Praktisk Økologi, og det er derfor et økologisk forum.
Dette er regel 1 i Havenyts forum.

Hvis alle haveejere fodrede selektivt ville det gå ud over dyreliv og miljø.
Fuglenes hakkeorden klarer selv det selektive hos dem der fodrer åbent tilgængeligt for alle arter.
Bortset fra at jeg går ud og vifter duer væk når de har mæsket sig længe nok, kan jeg iagttage at selv fugle har en vis disciplin, skræk eller flugtsans på en måde så der er plads til alle..

Største udfordring er at fodre for fugle og ikke for rotter. Det har vi klaret ved at have glatte plastrør omkring stammerne til husene og ved at sætte husene væk fra hække og træer, som rotter kunne bruge som springbrædt.

Normalt fodrer jeg året rundt. I år har det regnet så meget at det har været svært at holde foderet tørt selvom husene har stort tag.
Det ses lige nu at der er færre fugle ved huset end normalt.

I dag (dag 6) er den første dag, jeg har set en musvit helt inde i foderkassen.
Jeg funderer stadig over, hvorfor musvitterne har været så tilbageholdende, selvom jeg borede mange flere og større huller.

--

Ingeborg Hansen - Svar 17

Jeg ser ikke, at regel 1 har så meget med dette emne at gøre.
Det er netop et forsøg, der skal modvirke, at nogen overhovedet vil tænke på sprøjtemidler i fremtiden.

Er du bange for, at skovspurvene skal blive udryddet, fordi jeg ikke voldfodrer dem.?
Jeg er tæt på at se skovspurve som invasive spurve, der f.eks. næsten har udryddet gråspurven.

I haven forrykker vi de naturlige balancer på utallige måder, og det har endnu flere utallige implikationer.
Så spørgsmålet er ikke, om vi må gøre det, spørgsmålet er kun hvor meget og hvordan.

Og som jeg skrev i svar 7:
--------
Jeg bør måske minde om, at alle, der fodrer fugle, fodrer selektivt.
--------

Så du f.eks. mange gærdesmutter på dit foderbræt.?

Har du tænkt på, at fuglefodring i det hele taget skader evolutionen, fordi man giver gode betingelser til de fugle, som er dårligst til selv at finde føden.?

Hvis vi vil understøtte det naturlige, så bør vi nok gøre som Anne Demant og helt undlade fuglefodring.

Men så bliver det næste, om vi ikke gør det alligevel med de planter, som vi dyrker i haven.
Det viger jeg heller ikke tilbage for.

--

Alice Greifenstein

Du ser meget i din have, og du skrev noget om frøstande i svar 8
Jeg tænker, om du evt. har nogle bud på, hvad det vil være bedst at plante eller så, hvis man især ønsker at give vinterfoder til blåmejser og musvitter.?

Sådan ser vores fuglefodring ud

Undskyld, at billedet er vendt på siden.

Vi har berøvet de vilde dyr, her iblandt fugle, så mange af deres naturlige foderkilder.
Fuglene æder gerne frø, og de er ikke specielt selektive m.h.t. arter. En plante, der sætter mange frø, er selvfølgelig attraktiv i længere tid.
Da vore katte er interesserede i fugle, har vi sat hønsenet rundt om foderbrædtet.
Vi kan se, hvilke fugle, der er "hjemme": De ved nøjagtigt, hvordan de kan smutte gennerm hønsenettet. De ved også, hvordan de kan få fat i fedtfoderet. De "fremmede" leger kolibrier, indtil de fatter fidusen.
Mange fugle trækker rundt i et vældig stort område eller er på vej sydpå (måske), så de tanker op til den lange rejse.
En del fugle tolererer ikke andre artsfæller, f.eks max. et par spætmejser, sortmejser eller sumpmejser. 2 spættefamilier er en for meget; de jager hinanden væk. Her er der åbenbart plads til 1 eller 2 vipstjerter.
Stillidser, halemejser, nøddekriger, kerenebidere, stære og mange andre kommer i flokke. Dompapper i flokke om vinteren.

Alice Greifenstein

Hos mig er den farligste gæst ikke en kat, men spurvehøgen.
Den har slået ned to gange i buske tæt på foderbrættet, mens jeg stod og så på det. Den sidste gang, stod jeg på trappen og blev så vild for at jage den væk, at jeg faldt over mine egne ben ned på havefliserne ligeså lang, jeg var.

Sidst på dagen i går var der stor nervøsitet omkring foderkassen.
Den gamle musvit har sin egen måde at sige det på. Da jeg kaldte på den, kiggede den ikke på mig, men demonstrativt op i himlen og fløj væk. Giv mig tryghed, ellers sultestrejker jeg, sagde han.

Så jeg overvejer også hønsevæv, men det skal nærmere være over fuglenes sidepladser end omkring foderkassen.
Andre muligheder.?
Det er jo ikke spurvehøgen, der skal fodres selektivt.

STATUS på forsøget - Dag 8

Som man nok kan se på nedenstående billede, så er der siden svar 6 blevet justeret en del på foderkassen.
Flere huller, større huller, ruden er fjernet, og et hul meget tæt på bunden er blevet lukket.

Jeg tænkte, at det kunne være ligegyldigt med ruden, fordi foderkassen står så tæt på mit køkkenvindue (5,5 cm), at fuglene alligevel ikke kunne benytte åbningen. Men fuglene var ikke enige. De sidder ofte på kanten, og de bruger jævnligt åbningen til udflyvning som en slags hurtig nødudgang.
Det er en udmærket opdagelse, men det er umiddelbart på tværs for konstruktionen, for det skulle jo gerne ende med en foderkasse, som ikke er afhængig af et køkkenvindue.

Man kan hurtigt bygge en fuglefoderkasse. Det er justering og optimering, der tager tid. Jeg er glad for, at jeg valgte at begynde med pap, som ikke er så besværligt at ændre.
Der er også en balance imellem tilvænning og foderkassens åbenhed, som ikke er helt nem at fastlægge.
Hvis andre har idéer og inspiration til videre optimering, så skal de bare spytte ud. :-)

Som værn mod spurvehøgen har vi på 3 sider: Hyld, æbletræ og et lille formklippet piletræ.
Nogle gange flyver fugle i panik mod vinduet, men heldigvis ikke så ofte. Meget sjældent har spurvehøgen held med sit angreb.

I dag blev prognosen for min papkasses levetid forkortet betydeligt af et uforudset naturfænomen, som hverken var regn eller sne.

Jeg fik besøg af en sjælden gæst: Flagspætten.! LOL

Hej Jakob.

Jeg fodrer ikke fuglene af hensyn til rotter og jeg har også læst at det ikke skulle gavne dem. Så mine høns får i stedet alt det gode lige fra hampefrø, solsikke, tørrede melorme mv. Jeg tør derfor ikke at regne på, hvad mine æg koster en mig i sidste ende . :-)...
Men jeg kan sagtens forstå at hvis man boer et sted med masser af vild natur omkring sig at man så vil fodre fuglene i haven . Jeg selv bor i et "sølvbryllups kvarter" hvor haverne blive pudset og velplejet at der ikke er tænkt på fuglene . Ok nogle her på vejen fodre dem..bare ikke mig.

Jeg håber, at jeg fik det gjort klart i svar 13, at dette emne hverken er startet for fuglenes eller den vilde naturs skyld.
Det primære mål er at hjælpe køkkenhaven ved at forstærke et virkemiddel, som gør minimal varig skade.

Er her slet ingen, som får lyst til at lege med.?

STATUS - forsøg 1 - Efter 10 dage

Det ser ud til at fungere nogenlunde, som det skal.
Jeg ser kun musvitter og blåmejser benytte foderkassen, og musvitterne er blevet pænt mere fortrolige med den.
Man skal ikke underkende betydningen af tilvænning.

Nå ja, så er der de små vakse fyrremejser, som hamstrer lidt, og det får de lov til.
Hvor meget, de kan hjælpe i køkkenhaven, ved jeg ikke.

Jeg tager foderkassen ind om natten, så den beskyttes imod vejret og er tør om morgenen, når den skal ud igen.
Det indebærer også den fordel, at den ikke tiltrækker mus og rotter om natten.

Jeg forventer, at denne status er afslutningen på forsøg 1.

-

-

FORSØG 2

Forsøg 2 er ikke helt klar til start endnu.
Men jeg kan løfte sløret for, at det bliver en større kasse.
Som man måske kan se på nedenstående billede, leger jeg nu også med en konstrueret nødudgang.
Det er meningen, at den skal virke som en form for "faldskakt" og ventil, så fuglene kan falde/flyve ud, men ikke ind.
Jeg er spændt på, om det kan bringes til at virke efter hensigten. :-)

Kassen er med dobbelt bund, og jeg har forstærket hjørnerne med lister, så den bedre kan bære et tungere låg.
Jeg lægger også en avis, som er nem at udskifte, så jeg bedre kan holde bunden ren og dermed reducere risikoen for spredning af diverse sygdomme.

Kære Jacob.
Jeg synes, det er noget pladder med at fodre selektivt (bortset fra mus og rotter).
Alle fugle har deres plads i økosystemet. Stærene tager gåsebiller, mejserne larver af alle slags, og det gør de andre også. Uglen spiser mus og muldvarpe.
Fugleunger skal have protein, som regel animalsk. De stressede fugleforældre tager gerne en bid til sig selv ved foderbrædtet. De KAN dog godt finde på at give deres skrigende unger en bid med.
Hvis du har problemer med bladlus er mariehøns og guldøjer fine, hvis du altså ikke selv skyller lusene af.
Kålorme kan man selv fjerne (og give til fuglene)
Rådyr og harer lader sig ikke skræmme af fuglene, men de har en gevaldig appetit.
Mangfoldighed giver sunde dyr og planter.
Venlig hilsen
Alice

Alice Greifenstein - svar 28

Mit forsøg med selektiv fuglefodring kan ikke anbefales til alle.
Det er nok bedst at starte et sted, hvor der ellers ikke bliver fodret, og fodring forpligter.
Hvis f.eks. du går i lag med kun at fodre små mejser, så skønner jeg, at dit lokale økosystem på flere måder hurtigt vil kollapse, fordi mange arter pludseligt kommer til at sulte.

Men der er forskel på, hvor dygtige de forskellige fugle er til at bekæmpe skadedyr i køkkenhaven.
F.eks. blåmejser og musvitter ser jeg ofte mæske sig i mine frugttræer, mens skovspurve arbejder mere på jorden.
Duer er nok bedst til at spise nysåede ærter.

Du har ret i det med, at nogle fugleunger kræver særligt foder om foråret, og det kan måske på sigt give problemer, fordi bestanden bliver for stor, og så er der for lidt naturlig føde i reviret. Men den bekymring bør nok være betydeligt større hos dig end hos mig. ;-)

Men selvom det kan være topmålet af hygge, så kan jeg af hensyn til fuglenes sikkerhed og fugleinfluenza mv. ikke anbefale selektiv fuglefodring i maksimeret form.
D.v.s. håndfodring af en fugl af gangen.
youtu.be/H1OHRZef5Ig

Noget tyder på at småfugle bestanden falder med tiden.

Artikel fra BT

www.bt.dk/samfund/taellinger-viser-halvering-i-antallet-af-smaafugle-i-haverne

Her i Sverige tæller ALLE fugle ved foderbrædtet sidste weekend (fredag - mandag, så skolerne kan være med) Det afhænger selvfølgelig af vejret, hvor mange man kan tælle (største flok, samme race - kun 1 gang), men da undersøgelsen er landsdækkende, er de "manglende" sikkert at se et andet sted.
Nogle fugle går tilbage, andre frem. Der er ikke panik hos SOF.
Hos os (lokale . ikke bare ved foderbrædtet) har vi bemærket, at dobbeltbekkasinen er blevet meget sjælden i de sidste 20 år. Der er til gengæld glenter. Der er heller ikke så mange tjurer og urfugle. Dompappen er på fremmarch, hos os kernebideren ligeså.
Det vrimler med blåmejser og musvitter. Gråspurve i Halland, skovspurve her i Kronoberg.

Det smuttede: Sidste weekend i januar.

Søren Duun - svar 31

Jeg kan dårligt mindes, at jeg nogensinde har set en god nyhed om det danske økosystem.
Alt går den forkerte vej og har gjort det hele mit liv.
Den økologiske depression er fortvivlende.
Og det hjælper ikke en disse i det store billede, at jeg fodrer mine blåmejser og musvitter, så de strutter af livskraft, sundhed og humør.

Men jeg gætter på, at en vigtig årsag til færre småfugle er færre insekter.
dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/faerre-insekter-i-danmark

Voldsomme skybrud grundet klimaforandringer er nok heller ikke det bedste for små fuglefamilier og deres fødegrundlag.

Forsøg 2 begynd - Se evt. svar 27

Der gik kun få minutter, før den første blåmejse indtog den nye større foderkasse.

Og efter en time så jeg den første benytte den nye nødudgang.

Måske bør der justeres lidt for musvitterne, fordi der kun er et enkelt indgangshul, som har en størrelse, der gør det nemt for dem.
Men de er alle meget nysgerrige, så jeg afventer lidt for at se, om ikke lidt tid og tilvænning vil bringe nyhedens usikkerhed til ophør.
Der vil derfor også gå lidt tid, før jeg kan vurdere, hvor meget mere tryghed, der vil opstå inde i foderkassen, fordi den er blevet større og har fået monteret en nødudgang.

Men stort set fungerer det hele allerede efter hensigten. :-)

STATUS - forsøg 2 - efter fire dage.

Alt fungerer stadig efter hensigten.

Nødudgangen virker langt over forventning.
Når en blåmejse sidder i foderkassen og hyggemæsker sig, og der kommer en sulten og småsur musvit ind, så kaster blåmejsen sig bare ud i faldskakten, hvor den dropper ned og er væk på et splitsekund. :-)