Selektiv fuglefodring.?

Jeg vil gerne spørge, om der er nogen, som eksperimenterer med selektiv fuglefodring med henblik på at få en solid bestand af netop de fugle, som er mest egnede til at pleje køkkenhave og frugttræer.?

Hvis du kunne vælge frit, hvilken bestand af fugle ville du så vælge.?

Jeg vil gerne have små mejser, og det prøver jeg at påvirke ved at opsætte fuglekasser med en huldiameter på 28 mm.

Lars Holt (svar 1)

Jeg tænker det samme.
Og derfra er der ikke langt til også at bygge en foderkasse med et 28 mm hul.

Har du så også nogle planter, som i særlig grad hjælper den type mejser.?

Hos mig er det især blåmejser.
Men jeg vil også gerne forkæle musvitterne, og blåmejserne flyver meget sammen med musvitterne.
Jeg vil ligefrem betegne det som en symbiose.
Musvitterne giver blåmejserne tryghed og madrester, og blåmejserne hjælper musvitterne med at holde vagt og finde mad.
Når jeg stiller foder ud, så kalder de alle på hinanden.

Jeg ved ikke, hvordan det vil spænde af, hvis det kun er blåmejserne, der fodres af mig.
Jeg kan frygte en tragedie.
Men det kunne være rigtig sjovt, hvis symbiosen når nye højder på den måde, at blåmejserne begynder at fodre musvitterne.
Hvis det skal lykkes, så må det nok også afhænge en del af foderkassens udformning.
Men hvordan gøres det lige bedst... Hmm.. bum.. bum..

Der er altid noget spændende at tænke på, når man arbejder med sit lokale økosystem. :-)

Omsæt lige emnet til mennesker i stedet for fugle! Så er det vist hverken bæredygtigt eller økologisk eller politisk i orden. I min have er ALLE fugle velkomne og det ved de, for der mange forskellige. Lige fra spætter til fuglekonge og gærdesmutte. Jeg var betænkelig da et husskadepar byggede rede i et at de høje træer i baghaven. Det var uden grund, for de fouragerede ikke på vores matrikel. Lad dog den side af naturen passe sig selv….. vild med vilje!
Ingeborg

Jeg fordrer ikke, så det har jeg ikke noget svar på. Men at satse meget på bare en slags fugl er vist ikke let.
Der kan bo musvit og blåmejse eller sortmejse tæt på hinanden, de har, som alle andre fugle revirer. Hvilket vil medføre en grundig afklapsning fra ejeren hvis endnu en mejse vover sig ind.
Den hakkeorden ser man også på foderbrættet.
Så med mindre haven er meget stor er det efter min mening ikke nogen god ide.

@Lars Holt.
Vi har også mange mejsekasser med anbefalet huldiameter. men…. Mejserne har et instinkt for at ville beskæftige sig med hakning omkring redehullet og det gør de uanset om vi har lavet hullet efter mejseønske.
Jeg vil gerne fotografere fuglene i min have og synes det er sjovt at kunne forfølge de bølger af andre arter der trækker over landet i løbet af vintermånederne.
Billeder er nok mit bedste fuglefoto, selvom det kostede en solsort livet at have den på besøg.

Jeg tænker, at det måske kan være en fordel med noget konkret emnerelevant input til den videre diskussion.

Forsøg 1 begynd:

Jeg bør måske minde om, at alle, der fodrer fugle, fodrer selektivt.

Jeg giver ikke så meget for dem, der tonser fedtkugler og pillede solsikkefrø ud på deres foderbræt og siger, at det er fordi, de dyrker "vild med vilje". ;-)

Fuglene lever jo ikke bare når de fodres, men om vinteren har vi ved foderbrædtet:musvit, blåmejse, spætmejse, sortmejse, sumpmejse, skovspurv, grønirisk, stor flagspætte, af og til stillids, grønsisken, gråsisken, sjældent halemejser, silkehaler, nøddekrige, dompap (yngler her). Husskade og skovskade (mindre velkomne, da de tømmer fedtfoderet lynhurtigt). Jeg har sikkert glemt nogle. Om sommeren er broget fluesnapper altid på pletten. Da er der selvfølgelig også rigeligt med redekasser.
Velkommen er også grønspætten, da den tager de myrer, der æder mine bier.
Masser af sargentæbler, æbletræer, blomster (mere eller vilde) med frøstande, som står vinteren over.
Så er der selvfølgelig også de små sangere, som jeg ikke er helt sikker på navnet.
Spurvehøg, duehøg, musvåge og glente hører selvfølgelig også til. (duehøgen koster 3 - 4 høner om året.)
Der fodres med jordnødder, solsikkefrø, margarine/havregrynsblanding i træklodser med huller. Året rundt.

Anne Demant (svar 4)

Jeg oplever det ikke så skarpt og konsekvent hos mig.
De hårdeste kampe ser jeg omkring redekasserne.
På foderbrættet er stemningen generelt lettere nervøs, og de fleste er nemme at jage på flugt.
Men når kun blåmejser og måske et par fyrremejser kan nå føden og mæske sig i fred i foderkassen, så ændres spillereglerne.
Jeg tror måske, at den mest oplagte tragedie kan blive, at flere musvitter dør af sult, og det vil jeg ikke være tilfreds med.
Jeg har især en gammel han, som står mit hjerte nær. Han har lært at spise af hånden, så han kan fodres helt selektivt. Men det er jo hverken fornuftigt eller holdbart i længden at gøre det på den måde.

Alice Greifenstein (svar 8)

Bor du zoo.? ;-)
Så mange arter er der slet ikke hos mig, og det illustrerer meget godt, hvor forskellige lokale økosystemer kan være, så forskellige hensyn kan være påkrævet.
Jeg tror måske, at du glemte bogfinken.
Hos mig har jeg ikke set bogfinken siden det tidlige forår, og det undrer mig lidt.

Jeg bemærker, at du fodrer hele året.
Det er der ikke så mange, der tænker på, men når man har mange redekasser og fodrer om vinteren, så bliver bestanden hurtigt for stor til reviret, og når det så bliver forår og fodringen stoppes, så kan det føre til alvorlig sult på reden.
Har du også erfaret, at nogle fugle kan spise forbløffende meget om foråret.?

Jeg har købt finkefoder beregnet til tamfugle (kanariefuglefrø). Der findes mange finker i den danske natur, Udover bogfinker, stillits, grønirisk og sådan nogle, har jeg haft grøn- og gråsiskener. I nogle år kvækerfinker.
Men det dyre frø har måttet tilsættes det billige.

Husk solsorter vil have æbler (og de slås om dem)- så giv god afstand.
Flagsætten æder (hos os) gerne mejsebolde.

Hej.
Nej jeg bor i Markaryd, men med skov, våde enge og små græsmarker omkring. Som regel se vi omkring 60 forskellige arter over vore få hektarer.
Jeg glemte bogfinke, kvækerfinke, stær (yngler 7 par hos os, 50 stære giver "sort sol", når de ikke gider være her længere), solsort,enkelte sjaggare, bysvaler, landsvaler, mursejlere(alle yngler her, besøg af mange andre arter. Som regel kan jeg bogføre omkring 60 forskellige arter, som enten har landet eller er fløjet over vores ejendom (tranerne lander ikke, men jeg vinker farvel og velkommen til dem)
Lige da vi flyttede herop, var fuglene bange for hinanden, men nu har de fundet ud af, at der er nok til alle. De flygter ikke længere for spætten eller spætmejsen.
Vore fugle grovæder, når de har unger, og når det er koldt.
Flagermus er også velkomne gæster. Jeg tror, de bor på loftet.I det store hele er der fred på foderbrædtet, alle bliver mætte
og det ved de.
Fodertips: En tyk gren forsynes med huller. Deri stoppes fedtfoder. Mange fugle kan spise samtidigt.

Det er fantastisk, at du har skabt sådan et rum for fugle! Vi har også en lille grund, men vi ser mange arter indtil videre.

Alice Greifensteins indlæg bekræfter på udmærket vis, at fuglefodring forpligter.

Når man fodrer, så opbygger man en bestand, som reviret reelt ikke kan bære.

Det er faktisk også det, som jeg med lumske og grumme bagtanker arbejder på at gøre med de små mejser.
De skal være min hær, der fører krig imod uønskede insekter i køkkenhaven.

Hvis afgrøderne angribes, så fjerner jeg blot foderkassen og peger over på køkkenhaven og råber: "ANGRIIB.!!"
Og så vil min mejsehær straks flyve i flot formation over i køkkenhaven, hvor de lander som elite faldskærmssoldater, der hurtigt og effektivt vil udrydde fjenden i nærkamp.
Det er i hvert fald teorien. ;-)

STATUS på forsøg 1 (svar 6)

Efter ca. 4 timer.
Ingen små mejser har endnu vovet sig helt ind i foderkassen. De stikker kun hovedet ind og tager, hvad de kan nå.
Men jeg har allerede set den første musvit tigge mad fra en blåmejse.
Blåmejserne synes, at det er meget spændene, og de optræder i større antal end normalt.
Musvitterne virker forståeligt usikre, så for at berolige og bevare orden fodrer jeg også lidt udenfor foderkassen.
Lang næse til skovspurvene.
Fyrremejserne hamstrer.

-

Jeg tror måske, at foderkassen bør være større. Den minder dem måske for meget om en redekasse, hvor de riskerer det, som Anne Demant (sv4) betegner som "en hård afklapsning".
Jeg overvejer at gøre hullerne større i en periode, så musvitterne også kan komme ind.

STATUS forsøg 1 dag 2, opfølgning til svar 14

Jeg kom i tanke om, at der ikke er grund til at fedte med hullerne, så jeg har nu boret mange flere.
Det må lette adgangen, give mere lys og gøre det nemmere at forstå, at det ikke er en redekasse.
De nye huller er boret 32 mm, så musvitterne også burde kunne komme ind. Det gør de dog ikke endnu.
Senere vil jeg også gøre foderkassen større for at modvirke klaustrofobi og hysteri.
Men ellers går det langsomt lige nu, fordi der er faldet sne, og jeg vil derfor ikke presse for hårdt, så jeg fodrer ekstra meget udenfor foderkassen.

Og tilvænning tager tid, men i dag (dag 3) har jeg set den første blåmejse hoppe rundt og mæske sig inde i foderkassen. :-)