Skrevet af: Lene Skelmose, 2. september 2022 kl. 7.26
Jeg har læst at sidste generation af kålsommerfuglens larver ofte gemmer sig vinteren over og altså overvintrer. Men hvor? Kan finde noget om Auroraen, hvis larver gemmer sig i græsset under /ved planten. Tænker at kålsommerfuglelarverne nok gør det samme. Nu er der bare ikke noget græs under vores kål (flerårig sort)- så spekulerer på om jeg skal lave et jorddække af noget diverse planteaffald - afklip fra ligusterhækken o.l. Nogen af jer der har prøvet det - ved noget om det - eller har ideer?
Skrevet af: Jakob B., 4. september 2022 kl. 10.43
Hvis du har set mange kålsommerfugle i år, så er du ikke den eneste:
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/22176.html
Det kan altså tyde på, at det ikke er et særligt lokalt fænomen hos dig, fordi du har flerårige kål.
Her noget om den gængse forebyggelse, som du nok allerede har set:
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/4.html
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/38.html
Et jorddække omkring planterne kan måske være godt af flere årsager, men som du f.eks. kan se på denne kilde, så nævner de det ikke som et særligt gemmested for pupperne:
02 nov. 2018
ugeavisen.dk/ugeavisenvejle/artikel/hvor-er-insekterne-om-vinteren
---
Både lille og stor kålsommerfugl har haft en fin sommersæsonen sluttede med en larvegeneration på især kålplanter. Larverne har forpuppet sig og sidder nu og vinteren igennem på vægge, under udhæng mm. Musvitterne og blåmejserne er allerede nu på vej rundt for at finde disse pupper, men en del skal nok komme ud af puppen og flyve i løber af foråret.
---
Skrevet af: Lene Skelmose, 5. september 2022 kl. 14.36
Tak for svar Jacob. Synes altid vi har haft mange kålsommerfugle. De er så smukke. Da vi havde høns fik de nogle gange nogle blade med larver på - eller de snuppede dem gennem hegnet, men når larverne nåede en vis størrelse fik de fred. Smagte måske ikke godt.Vi er flyttet til mindre have uden den diversitet vi havde tidligere, så må arbejde lidt på at skabe den her. Har aldrig før tænkt på overvintring.
Skrevet af: Jakob B., 9. september 2022 kl. 10.01
Hos mig har der været påfaldende mange kålsommerfugle i år, selvom jeg har betydeligt færre kål end normalt.
Jeg ser nok tiden an et par år endnu, men jeg overvejer at aflive mine kattehaler, som kålsommerfugle ser ud til at have en særlig kærlighed til.
Jeg har også hørt, at kattehaler nogle steder i USA betragtes som invasive, dog endnu ikke i Danmark.
De kunne også bruges til at fange kålsommerfugle, men det er jo snyd, som giver bagslag, når man arbejder på at få de økologiske balancer til at styre det.
Håbet hos mig må være, at mange kålsommerfugle i år har givet anledning til flere rovinsekter, som til næste år vil føre til meget få kålsommerfugle, selvom jeg har mange kål. :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Gemmested for kålsommerfuglens larver?