Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juli 2022 kl. 9.49
Vi har rigtig mange fugle i haven. Måske et resultat af at vi fodrer fugle året rundt. Vi kan næsten stille uret efter spætternes måltider. Vi har et rottesikret foderhus lige udenfor vinduet. I flere år har jeg ventet på at flagspætten skulle vise sine unger frem ved foderhuset og det skete endeligt for nogle uger siden.
Jeg fodrer mest i regnvejr/blæsevejr, så fuglene navnlig i denne tid med unger kan klare sig. I pænt vejr stopper jeg fodringen.
Vi har mange forskellige fugle og rigtig mange dompapper. Stillits og kærnebidere kommer også ofte.
I slutningen af vinteren var jeg ked af at et par skader byggede sig en enorm rede i toppen af nogle høje træer i udkanten af haven. Dem har jeg så heldigvis ikke set noget til på vores matrikel.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juli 2022 kl. 9.51
Spætte i dag
Skrevet af: Lene Skelmose, 5. juli 2022 kl. 7.12
Vi fodrer året rundt - hver dag - undtagen når vi er på ferie. Det er mest for vores egen skyld, så vi kan se fuglene på tæt hold. Giver vist nok standfuglene en fordel ift at få fat i de bedste redesteder. Det gør det så sværere for dem, der trækker. Måske forrykker vi også balancen, så der bliver flere af de arter, der kommer til foderbrættet og måske er det slet ikke en god ide at fodre. Vi gør det nu alligevel. Bruger rigtig meget tid med at følge deres liv og færden - især nu hvor der er unger. Synes det er nu de spiser mest og behovet er størst.

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Fuglefodring om sommeren