Forum

Hjortetaksolie mod uønsket bibo

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. juni 2022 kl. 19.12

I middags kunne jeg se en del bier sværme omkring tagudhænget på vores garage, lige der, hvor vi har vores dejlige morgenhjørne. Nogle bier sad og gnavede i brædderne, så de var ved at lægge an til et bibo under tagudhænget. Der har tidligere været et bibo samme sted, som vi opdagede for sent til at kunne bruge den del af terrassen i flere måneder.
Det skulle ikke ske igen. Jeg har respekt for bier. Derfor skulle der ske noget straks. Jeg tog to klude, hældte noget hjortetaksolie på og viklede kludene omkring en gren, hvor jeg havde bøjet de yderste 12 cm om til et L. Nu kunne jeg sætte grenen med kluden op gennem sprækken på to brædder, dreje grenen, så kluden lå fast på et brædt. Bierne var væk efter et par timer. Senere på eftermiddagen havde vi så besøg af dronningen, hele to gange, men jeg håber at hun finder et andet sted til sit folk end på vores matrikel.
Jeg lader gren og klude sidde et par dage. Det stinker, men er effektivt.

Ingeborg

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 23. juli 2022 kl. 9.47

Du kan vist ikke kende forskel på bier og hvepse.
Du ser aldrig bier der gnaver i brædderne, men det gør der imod hvepsene fordi de bruger noget af træets ligning til byggearbejdet med deres nye hvepsebo.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. juli 2022 kl. 10.17

Tak for rettelsen! Ja, det var selvfølgelig hvepse. Tak fordi du gør mig opmærksom.
Iøvrigt blev de fordrevet af hjortetaksolien, men fandt et nyt sted under tagudhænget. Det fik jeg fjernet fordi det var lige over døren til garagen.
Ingeborg

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 24. juli 2022 kl. 23.54

Der ligger en tråd omhandlede samme emne, nemlig bekæmpelse af hvepse på en "økologisk måde"...https://www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/20266.html
Men din metode med at benytte Hjortetaksolie havde jeg aldrig støt på før. Jeg undre mig over at de frygter PGA lugten .
Min erfaring er at de kæmper med at holde liv i deres bo og derfor ikke lader sig skræmme af evt vores indgriben. At det eneste, der kan afskrække dem er vand/væske evt med sæbe i og så gift med pyretrin. De vil ikke have glæde af forlade boet med larver og mad. Men jeg vil lade det komme an på en prøve . Jeg vil gerne afprøve metoden når jeg får mulighed for det .

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. juli 2022 kl. 7.08

#indlæg 4
Jeg var for hurtig til at svare. Selvfølgelig kender jeg forskel på bier og hvepse. Ved nærmere eftertanke var de fordrevne insekter mindre og mere behårede end hvepse. 2. Hold var derimod hvepse, som blev bekæmpet med et lovligt middel.
Ingeborg

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. juli 2022 kl. 7.09

Undskyld, mit svar var til Gert.

Nyt svar til emnet »Hjortetaksolie mod uønsket bibo«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hjortetaksolie mod uønsket bibo

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider