Planter til sommerfugle og brumbasser

Hej :-)
Jeg ønsker sommerfugle og brumbasser i haven.
Hvilke planter og blomster skal jeg gå efter?
Den oplagte sommerfuglebusk - I hvilket verdenshjørne har den bedst af at blive plantet? Kan den plantes i krukke?

Tak for hjælpen
Julie

Jeg er meget glad for, at jeg har fundet ud af at så Gyldenlak (Wall Flower). Den kommer tidligt med smukke farver, så man kan mærke, at det er forår, og den er også god til humlebierne.
Som det engelske navn antyder, så vokser den ofte godt langs en mur.

Men jeg søger også noget mere og endnu tidligere til humlebierne.

Sommerfuglebusken vil gerne have lys, og den kan fryse og drukne ihjel. Men generelt er den meget nem at dyrke og formere både med frø og ved stiklinge. Jeg har læst, at stiklinge bør foretrækkes, fordi det bevarer moderplantens egenskaber bedst. Den skal nok beskæres næsten hvert år. Hvis der kun er plads til en enkelt busk, så vil jeg nok anbefale 50% beskæring hvert år, fordi det kan forlænge blomstringstiden en smule.
Den kan godt dyrkes i krukke, og det er måske en fordel, hvis man gerne vil kunne flytte den og være sikker på, at man ikke senere får et stod at bøvle med. Men skal den blive stor og kraftig og fodre mange sommerfugle, så må friland nok være at foretrække.
Den har fået skyld for at være invasiv især i gammelt faldefærdigt murværk og ruiner, så hvis du f.eks. bor tæt på Hammershus, så er frøene nok ikke velkomne. I haver kan den også så sig selv, men det er min erfaring, at det kun kan blive til noget, hvor man har et meget dårligt bunddække.

Hej Julie Folting

For at tiltrække sommerfugle til haven skal der være taget højde for de meget forskellige behov som sommerfugle har:

De voksne skal bruge nektar fra blomstrende planter i perioden fra marts / april til oktober/november.
De har brug for varme tørre steder med læ - dvs områder med sten eller fast belægning hvor solen kan varme overfladen op over mange timer. Ikke mange m2 - men forskellige steder i haven.
Mulighed for at få vander også vigtigt - måske et fuglebad eller blot et skygget sted, hvor natteduggen ikke varmes væk af solen i de første formiddagstimer.
De har brug for præcist de planter, der kan give føde til deres larver. Sommerfugle er "virkelig meget kræsne" = udvælgende (fx er citronsommerfuglelarver helt afhængige at tørst- eller vrietornbuske, admiralsommerfuglelarver foretrækker brændenælder med friske blade, kålsommerfugle - nå ja: planter af kålfamilien. Og ud fra disse få eksempler bliver det tydeligt, at du skal sætte dit mål efter hvad der er muligt i din have..
Larverne har brug for steder at gennemgå puppestadiet - igen her er deres krav meget artsspecifike. Nogen foretrækker tæt buskads, andre visne blade i stabile dynger, og andre igen insekthoteller med god volumen (fx mindst 40 x 40 x40 cm), myretuer eller haveskure, hvor der er tørt gennem vinteren.

Så hvis du vil tiltrække mange sommerfugle til haven gælder det om at efterligne naturen - og acceptere, at det kan se kaotisk ud i perioder. Og ud over det er det vigtigt at vælge planter, der også trives i skovbryn / skovlysninger og på den naturtype, som kaldes overdrev. Men det er også vigtigt at vælge ud, hvilke sommerfugle, der kan skabes gode vilkår for lige der, hvor din have er.
Er der langt mellem din have og andre egnede sommerfuglesteder kan det være en god strategi at skabe muligheder for de sommerfugle som bevæger sig forholdsvis langt omkring - fx Citronsommerfugle eller de sommerfugle som trækker ligesom trækfuglene (kunne være admiral og tidselsommerfugl).
De sommerfuglearter som har meget specielle føde- og overvintringskrav kan du næppe gøre dig håb om at tiltrække - deres flyveradius er stærkt begrænset.

Du kan finde mere inspiration i "Den uendelige have" skrevet af Rasmus Ejrnæs, udgivet på Aarhus Universitetsforlag 2016.

Humlebier - kig forbi hjemmesiden Videnskab.dk, vælg bjælken "Forskerzonen". Brug derefter søgeordet Humlebier - der er en række artikler, som fortæller om humlebiernes krav til ynglesteder (genbrugte musereder fx), valg af nektarplanter og om de trusler mod humlebiens overlevelse der skyldes menneskets dyrkningsmetoder.

Med denne viden i baghovedet kan du fx vælge at satse på at opbygge et stengærde med gode hulrum, så mus, gærdesmutter og humlebier får redemuligheder. Eller du kan lade nogen stubbe eller lidt større stammestykker ligge på et sted med læ - det vil også give mulighed for musereder. Pil ikke i dyngerne - bare lad dem være gennem en lang årrække.
Du kan vælge planter, der tilsammen dækker lang blomstringstid- og sørge for at vælge danske hjemmehørende arter, fx:
Pil, mælkebøtter, viol, døvnælder , anemoner, vorterod, blåhat, katost, strandasters, sankt hansurt, almindelig gyldenris (Undgå Canadisk gyldenris og Sildig Gyldenris - de er invasive og er allerede et problem i den vilde natur!)

Held og lykke med at tiltrække nye beboere til dine nære omgivelser!

Venlig hilsen
Lone

PS - Lad sommerfuglebusken blive på planteskolen - den er i kategorien invasiv og spreder sig let til arealer udenfor haverne.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde faktaart om invasive arter - herunder også Sommerfuglebusk.
Miljøstyrelsens vurdering fra 2017 er at risikoen for spredning er høj og at de biologiske og økonomiske konsekvenser af en evt spredning også er høje.
Så Miljøstyrelsen og Jacob B er ikke enige ....

@Julie Folting

Lyt til Lone Brems, hun har næsten altid nogle gode økologiske pointer.

Mit eksperiment med sommerfuglebuske i haven er da også på retur.
Jeg fik den idé, at jeg ville undersøge, om der var proportionalitet imellem antal sommerfuglebuske og antal sommerfugle i haven.
Det er der selvfølgelig ikke, og er det et dårligt sommerfugleår evt. med for få værtsplanter, så er der i hvert fald slet ikke behov for de ca. 50 buske, som jeg har været oppe på.

Angående det invasive, så må jeg jo erkende, at det ser ud til, at sommerfuglebusken nu som noget nyt er blevet "forfremmet" til listen sammen med de mere slemme arter.
mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/
mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/froeplanter/sommerfuglebusk/

Det burde i mine øjne være en dødsliste, som man ikke burde kunne være i tvivl om.
Men jeg har alligevel svært ved at forstå og acceptere en så hård dom over sommerfuglebusken, og jeg må også stille spørgsmålstegn ved kompetencen, hvis alle og enhver kan indberette en art, som de oplever som invasiv.
At sommerfuglebuske skulle være et problem ved vandløb og skovbryn er nyt for mig. Umiddelbart får jeg mistanke om, at nogen har hjulpet dem på vej.
Men når de skriver, at busken kan blive mellem 1-1,5 meter høj, og jeg har nogle, som er over 3 meter, så bestyrker det heller ikke ligefrem sidens troværdighed for mig.

Man kan nok også undre sig over, at den ikke er på siden om invasive arter i haven:
mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/invasive-arter-i-haven/

Men det ændrer nok ikke noget ved, at man ikke bør anbefale folk at plante sommerfuglebuske mere, fordi det tegner til at kunne blive til fortrydelse.
Jeg havde egentlig tænkt mig at plante 50 meter hæk/læbælte med dem til foråret, men det vil jeg med de nye informationer droppe, og det kommer så nok desværre for insekterne til at udskyde projektet i nogle år.

Jeg mener, at man kan købe en sort, som ikke sætter frø. Men jeg ved ikke, hvordan den i øvrigt er at have med at gøre.

Der er også Buddleja alternifolia, som ikke ser ud til at være på invasivlisten.. endnu...
danmarksinsekter.dk/buddleja_alternifolia.shtml

Her et par supplerende links om de uundværlige værtsplanter til sommerfugle (tidsler har også en værdi):
www.lepidoptera.dk/dwnloadfiles/hostplants.pdf
www.danske-natur.dk/indexsyv.html

Tak alle sammen for input.
Jeg vil læse alle links.

Mvh
Julie

Tak alle sammen for input.
Jeg vil læse alle links.

Mvh
Julie

Jeg ved godt, at det sikkert ikke nytter noget, og jeg beklager, hvis det kommer til at fylde for meget, men jeg MÅ altså protestere noget mere over Sommerfuglebuskens dødsdom.

Til sammenligning med den nuværende beskrivelse fra Miljøstyrelsen, som jeg vil betegne som sørgeligt amatøragtig og mangelfuld, har jeg fundet nedenstående pdf-fil. Den er i mine øjne heller ikke god, men den er dog i det mindste lidt mere fagligt præcis og dybdegående.

2015
mst.dk/media/114016/invasive-arter.pdf
Citat:
-----
Sommerfuglebusk er et stort problem i mange lande – fx i Storbritannien, Belgien og Frankrig. Frøene kan f.eks.etablere sig i mørtlen mellem mursten i jernbanebroer og plantens rødder får mørtlen til at forvitre
Frøene, der produceres i store mængder, blokerer riste og afløb ved åer og vandløb. Det er samtidig en populær busk hos mange haveejere. Belgiske planteskoleejere har fundet en løsning ved at tage patent på at producere og sælge en steril varietet, der stadig tiltrækker sommerfugle.
-----

I tabellen kan man finde dette:
-----
Buddleja davidii Sommerfuglebusk / Dispersionpotential 3 / Colonisation of high conservation value habitats 1 / Adverse impacts on native species 3 / Alterationofeco‐systemfunctions 2 /
Economicaleffect 3 / Public health effects 1 / Total 13 /
-----

Oversat:
-----
Buddleja davidii Sommerfuglebusk / Spredningspotentiale 3 / Kolonisering af habitater med høj bevaringsværdi 1 / Alvorlige påvirkninger på oprindelige arter 3 / Ændring af funktionssystemfunktioner 2 / Økonomisk effekt 3 / Folkesundhedseffekter 1 / I alt 13 /
-----

Som jeg nævnte tidligere kan frøene godt lide dårligt vedligeholdte bygninger og ruiner, og det er nu dokumenteret.
Det bør man nok visse steder tage hensyn til, men jeg har endnu tilgode at se, at det er et stort problem i Danmark.
Det generer mig også, at en på flere måder gavnlig plante skal bøde for, at folk ikke vedligeholder deres bygninger.
Ser man på de økonomiske effekter, så har den fået hele 3 strafpoints, og havde den ikke fået det, så havde den slet ikke været på listen.
Jeg har ca. 50 buske og masser af ældre bygninger, men jeg har endnu ingen udgifter haft til bygninger på grund af sommerfuglebusken.

Læg også mærke til, at den scorer 3 strafpoints i forhold til at gøre skade på oprindelige arter, men den er samtidigt ringe til at indtage habitater med høj bevaringsværdi.
Det hænger dårligt sammen i mine øjne. Men jeg kan bekræfte, at i naturlig bevoksning har jeg endnu tilgode at se et eneste frø få fodfæste.!

3 strafpoints for spredningspotentiale passer fint, hvis man kun tæller frø. Det gør det måske også på en hanstork, hvis man kun tæller dens sædceller. Men det gør den jo ikke i sig selv til en invasiv art.

Jeg vil ikke anbefale, at man trodser Miljøstyrelsen.
Men jeg plæderer for, at vi bør stille betydeligt større krav til deres faglige dokumentation, kompetence og argumentation, når de udsteder dødsdomme på arter.