Forum

Høns i hård frost

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 3. februar 2021 kl. 19.10

For et år siden fik jeg høns for første gang.
Dyrene, 7 dværghøns, er fantastiske.
De har indtil videre trivedes godt, men nu er jeg blevet bekymret pga. kulden. De bor i et uisoleret hønsehus der står i et åbent landskab - dog er huset tørt og uden træk - og de fodres og vandes godt, men kulden ser nu ud til at vare ved, og jeg er bekymret for, om de kan klare flere uger med både dag- og nattefrost ned til minus 10 grader om natten.

Er der nogen, der har erfaringer med hønsehold i uisoleret hus om vinteren?

Vil vintermåtter/isolationsmåtter viklet omkring huset kunne bidrage til, at de kan holde på varmen? Det er nogle små størrelser.

Venlig hilsen
Marie Louise

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. februar 2021 kl. 19.52

Det burde ikke være et problem, når træk og fugt er udelukket.

Jeg har det dog lidt på samme måde med mine løbeænder, som skulle være virkelig hårdføre, men de har lige fået en portion ekstra halm i rovdyrburet (natlogi) :)

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 3. februar 2021 kl. 20.23

Vi har haft høns siden 2012.
Problemet er for mig at se mest, at man skal sørge for at vandet ikke fryser.
Hønsene går ude i hønsegården hele dagen uden at have problemer med kulden, og de går først ind, når skumringen begynder.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 3. februar 2021 kl. 21.52

Tak for jeres svar.
Jeg sørger for, at deres vand ikke er frosset. Hønsene er begyndt at blive inde i huset de sidste par dage og vil ikke ud. Jeg stoler på, at de ved, hvad der er bedst for dem. Jeg er med på, at de godt isoleret. De har ikke haft halm, men det vil de få i store mængder fremover. De holdt op med at lægge æg for et par uger siden - da sneen og kulden kom.
Håber de klare den, de små.

Venlig hilsen
Marie Louise

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 4. februar 2021 kl. 7.31

Mine høns klarede også kulden fint.Jeg har et varmeelement til vandtanken. Men de var ikke så vilde med at få kolde fødder, når der lå sne i hønsegården. Måske kan du strø lidt halm ud i hønsegården.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. februar 2021 kl. 8.24

Jeg har tag over hele den hønsegård, de har adgang til her under fugleinfluenzaen, så der kommer ikke sne ned i hønsegården.
Der var ikke mange æg ved nytårstide, men nu lægger de æg igen, selv om det ikke er på fuld styrke endnu.

Nyt svar til emnet »Høns i hård frost«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Høns i hård frost

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider