Blomstereng

Min ven og jeg diskuterede i går om vejledningen i at blomsterengen skal slås om efteråret efter frøene er faldet til jorden, for at fjerne kvælstof måske er et rudiment fra dengang man havde husdyr til at spise det afslåede. Vil det nu til dags hvor vi ønsker blomsterengene for insekter og andre smådyrs skyld være bedre at vente til det tidlige forår, således at afkom af disse smådyr samt andre insekter kan overvintre i fred i skjul???

Jeg er mest tilbøjelig til, at det skal ske ca. 1. september (hvis det passer med blomsterfloret) eller i marts eller april, så det kan fjernes inden nyvækst.
Der bør være planter om vinteren til at fange blade og sne.

Der hvor jeg ønsker at tynde i græsset slå jeg og river i september. De andre steder lader jeg stå til ca marts, kommer an på vejret. Klippe højde er ca 10cm.
Mvh

Hej Nini Højby Pedersen

Tidligere tiders brug af de områder, der kan beskrives som blomstereng / overdrev indebar fjernelse af hø og løv på de tidspunkter af året, hvor de indeholdt mest mulig næring.
Gennem tørring og tør opbevaring kunne man på den måde skaffe husdyr et værdifuldt næringstilskud i vinterhalvåret.
Det betød høslet i maj måned og igen i juli / august og løvhøst i juni måned.
Gennem århundrederne helt fra bronzealderen og langt op i 1800-tallet kendes denne driftsform i Danmark og langt op i Mellemskandinavien.

I perioder, hvor man ønskede at forberede høslet og løvhøst friholdt man enge / overdrev for kvæg, heste, får, geder og gæs.
I mellemperioder satte man disse husdyr på græs - især kvæg og heste har en adfærd, der giver forstyrrelser i de øverste jordlag.
Denne forstyrrelse betyder gode spiringsforhold for en lang række urter.

Så med den baggrund kan man tage pejling på optimale perioder for fjernelse af næringsstoffer og for forstyrrelser i vegetationslaget og de allerøverste jordlag. Og det er let at holde fokus på det grundlæggende princip om at fjerne næringsstoffer fra et givet areal, hvor vegetationen, der kræver at der er lysåbent, kan trives.

Det er meget relevant at sørge for, at faunaen har gode overvintringsmuligheder - så blivende dynger med store sten, enkeltstående store træer og buske kan være med til at sikre, at der er spredte områder, hvor insektlarver, pupper, små rovdyr og krybdyr kan finde uforstyrret vinterskjul.
Mange insekter overvintrer nede i jorden i op til 50 cm dybde, hvor fx larver, puppestadier og voksne individer af Oldenborre holder sig skjult i flere år. Derved eliminerer de risikoen for at blive ædt eller på anden måde gå til grunde, før de er kønsmodne.
Andre insekter er mindre forsigtige og befinder sig i eller tæt ved jordoverfladen under et lag vegetation - derfor er også relevant at undlade at bruge samme klippehøjde alle steder, hvor man vil fremme floraen som hører til på blomstereengen /overdrevet.

Så nogen steder kan man gå meget tæt til jordoverfladen, andre steder løftes le / buskrydder op til ca 10 cm over jordoverfladen og nogen steder kan man undlade at slå hvert eneste år, men måske blot hvert andet / tredje år.
Denne måde at lave naturpleje på efterligner det som sker, når der er afgræsning med husdyr i vintermånederne.
Endelig kan man år for år (som H Christensen beskriver det) variere tidspunkter for slåning med flere måneder.

Med et øje for hvor mange forskelllige behov planter og dyr har, så må man medgive, at det er "noget værre rod" at se på et areal, der står tottet, nogen steder bart, andre steder fx med et tykt lag visne bregneblade osv, osv.
Men det er netop "rodet" der er forudsætningen for, at mange forskellige organismer kan trives på et givet sted, stort eller lille.

Der findes en rigtig grundig håndbog, som jeg vil anbefale:
"Overdrev, enge og moser - Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet"
Faglig rapport fra DMU nr 727, 2009
Forfatterne er Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard og Jesper Fredshavn

Og hvis Jeres vej skulle falde forbi Langå i Midtjylland her i vintertiden vil jeg foreslå, at I tager Jer tid til at gå en tur på de 17 hektar med
200 - 300 år gammel egeskov, som Naturfonden ejer ved Langå.
Her er i særklasse bevaret et stykke overdrev og der er givet permanent dispensation fra Fredsskovloven, så området afgræsses af kvæg i en del af året.

Held og lykke med blomsterengen !

Venlig hilsen
Lone

Hej alle. Især flittige Lone. Tak for jeres skriverier. Meget tankevækkende og inspirerende. TAK.
Hilsen Nini 🤗
Et lille billede af noget af min have. Jeg må sige at her er rigelig plads til mere varieret vildskab.

Hej alle. Især flittige Lone. Tak for jeres skriverier. Meget tankevækkende og inspirerende. TAK.
Hilsen Nini 🤗
Et lille billede af noget af min have. Jeg må sige at her er rigelig plads til mere varieret vildskab.