Skrevet af: Søren Duun, 20. oktober 2020 kl. 22.59
Der er al mulig grund til at lade bladriven og løvblæseren blive stående i skuret. Artikel af Camilla Linnebjerg
Visne blade og nedfaldne kviste kan få de fleste haveejere til at gå i krig bevæbnet med løvblæser, rive og sække til at gemme det hele væk i. Men der er mange gode grunde til at spare kræfterne og turen til genbrugsstationen og i stedet lade bunkerne med blade blive i haven.
Selv om det er fristende at samle det sammen og fjerne det fra haven, bør haveejere i stedet samle det sammen og lade det ligge, så solsort og insekter kan få gavn af det. Det fortæller biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen:
– Mange haveejere bander over de nedfaldne blade, fordi det betyder arbejde med at rode dem sammen og få dem væk i sække. Men bladene skal slet ikke væk. Bladene fungerer som lune dyner og føde for insekter og andre smådyr. De skaber derfor et fantastisk spisekammer for solsorten, som er afhængig af at kunne gå og vende blade og rode efter smådyr under dem, siger Michael Carlsen fortsætter:
– De isolerende blade er et oplagt levested for biller, edderkopper, bænkebidere og andre smådyr. Når solsorten skal finde føde, kan den gå på opdagelse i bladene og finde en masse lækkerier.
Vil man som haveejer gerne se en solsort ude i sin have, kan man derfor med fordel give dem et bedre spisekammer.
Paradis for dyrene
Mange haveejere har typisk en brændestabel eller en bunke med mursten stående i et hjørne af haven, hvor plæneklipperen og riven ikke kan nå hen. De steder er guld værd for dyrene, og biodiversiteten får lov at blomstre, fordi man netop ikke forstyrrer området.
– Måske har man rester af mursten liggende, fra dengang huset blev bygget, eller de sidste teglsten fra da taget blev skiftet flere år tilbage. Men det gør slet ikke noget, for det er et paradis for bænkebidere, skovsnegle og edderkopper, siger Michael Carlsen.
Så hvis man gerne vil være en dyre- og biodiversitetsvenlig haveejer, må man tage en beslutning om, hvor de nedfaldne blade og kviste skal ligge og være uberørt. Jo mere opryddet en have er, jo mere artsfattig er den også.
Tre gode grunde
Derfor skal du lade blade og kvas blive i haven
* Blade fungerer som levested for insekter og andre smådyr - og derfor som spisekammer for solsort og pindsvin.
* En bunke kvas er et spisekammer for gærdesmutte og musvit, der kan gå på opdagelse og finde insekter dér. Og samtidig er det vintersoveværelse for pindsvinet.
* Naturens smådyr er langt vigtigere føde for småfugle end frøblandinger og mejsekugler.
Skrevet af: Doris Møller, 21. oktober 2020 kl. 9.10
Hej Søren D.
Jeg er lidt forundret over dit indlæg. Du bringer angivelig en artikel af en kvinde ved navn Camilla Lindebjerg. Normal god skik, når man bringer den slags, er at fortælle, hvor man har artiklen fra, og desuden kort fortælle, hvem forfatteren er. Er det en journalist, eller er det en med en have-relateret uddannelse?
Jeg har lidt svært ved at forstå årsagen til, at du bringer denne artikel. Dette er et økologisk forum, og jeg kan da ikke forestille mig, at der er nogen her, der putter blade i plasticsække og kører dem væk i bil!
Men ellers må vi vel selv om, hvad vi gør ved bladene. Du skriver, at vi skal lade dem ligge. Men jeg kunne altså ikke drømme om at lade blade ligge på græsplænen. Det har den ikke godt af. Jeg river dem omhyggeligt sammen og lægger dem ud i bedene eller på kompostbunken.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. oktober 2020 kl. 9.20
Selvfølgelig skal man lade bladene ligge, men ikke ubetinget lige der, hvor de falder ned. Blade fra græsplænen skal fjernes og især hvis der er så mange at de dækker græsset. Vi plejer at kunne samle en stor del af bladene op ved den sidste græsslåning. Græs og blade kommer så på komposten. Til alt held er det ofte sådan at blæsten fejer bladene ind i bede og rabatter, hvor de kan blive liggende. Jeg gider ikke feje blade på terassen, men venter på at et blæsevejr samler i bunke, klar til at fordelecet andet sted i haven.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. oktober 2020 kl. 9.23
Hej Doris... vores svar krydsede sig. Og “fordelecet” skal redigeres til fordeles :-).
Ingeborg
Skrevet af: Svend Høst, 21. oktober 2020 kl. 11.12
Søren Ryge skriver i Politiken ........Det er sæson for årets tåbeligste havearbejde
Der rives og pustes visne blade over det ganske land. Men lad dem bare ligge.
Dette har jeg skrevet om hvert år i oktober så længe, jeg kan huske. At nu begynder bladene at falde ned, skoven falmer trindt om land, året hælder dybt, og så går danske haveejere samt kommunale gartnere i gang med et af årets mest tåbelige arbejder.
De river blade. De puster blade. De støvsuger blade. Der flyttes millioner af poser med visne blade fra de pæne haver og parker til private eller offentlige komposteringsanlæg. citat slut..
Mit eget største problem med de nedfaldne blade er at de blæser ind til naboen , det skal de jo ikke , mine dejlige og gratis muldskabende medium skal blive i min have.............
Skrevet af: Søren Duun, 21. oktober 2020 kl. 11.42
Jeg ved ikke noget om forfatteren/journalisten til artiklen, men det syntes jeg også er ligegyldig, da hun skriver noget fornuftigt heri. Måske er hun bare blevet inspireret af andre og så er det ligegyldigt med hvem forfatteren er.
Mange af de mennesker, der læser artiklerne på Havenyt ved ikke ret meget om økologi, ej hellere hvad der er rigtigt eller forkert da vi ofte ikke er enig og man kan hellere ikke forlange at folk generelt sætter sig ind i tingene.
Angående Søren Ryges artikel så han han jo ret. Jeg har selv fjernet massevis af blade i min tid som gartner og senere gårdmand/varmemester. Men jeg mener selv at det er en stor misforståelse, men den kan folk bare ikke selv se.
Skrevet af: Søren Duun, 21. oktober 2020 kl. 11.48
PS selv bruger jeg mine få blade inde ved hønsene, der så omsætte det til den herligeste muld på kort tid
Skrevet af: Doris Møller, 21. oktober 2020 kl. 12.39
Hej Søren D.
Hvis man citerer fra en avis eller et tidsskrift er det altså almindelig god tone at fortælle, hvorfra man citerer.
Det er absolut ikke ligegyldigt! Hvis det nu var dig, der var redaktør af et tidsskrift eller en avis, ville du så acceptere, at der blev citeret fra din publikation, uden at der stod, hvor det var taget fra?
Det er heller ikke ligegyldigt at vide, hvilken baggrund forfatteren har. Hvis læserne skulle være så uvidende, som du påstår, vil de sikkert gerne vide, om der er tale om en kompetent person, så de kan danne sig en mening om værdien af det læste.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. oktober 2020 kl. 12.59
Nu er Søren Ryges problem nok ikke det største, for jeg samler da heller ikke bladene fra naboens træer op for at kaste dem over hækken til ham igem. Jeg lader bladene bestemme deres hvilested.
Iøvrigt er naboens blade fra hasselhækken ret besværlige og længe om at formulde :-)
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. oktober 2020 kl. 13.08
Undskyld til Søren Ryge, det var ikke hans , men Søren D’s. Problem med blade der gerne ville ende hos naboen :-)
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 21. oktober 2020 kl. 14.20
Det var for at undgå alle de åndssvag reklaremer at jeg lagde den ind med tekst
Men her er den oprindelige artikel.
www.avisen.dk/derfor-skal-du-ikke-fjerne-nedfaldne-blade_619500.aspx
Skrevet af: Søren Duun, 21. oktober 2020 kl. 14.49
Nu vrøvler du vist Ingeborg. Det var Søren Ryge, der mistede sine blade indtil naboen... Ikke mig :-)
Skrevet af: Svend Høst, 21. oktober 2020 kl. 17.15
Alt det der står i mit indlæg , efter citat slut , er mine personlige oplevelser med nedfaldne blade.................
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. oktober 2020 kl. 17.28
Hej mit vrøvl skyldes at det var Svend Høsts indlæg jeg refererede til og ikke Søren D.’s. Undskyld, men lad bladene flyve derhen hvor de har lyst til!
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 21. oktober 2020 kl. 17.55
Doris Møller
Blev du klogere af at jeg nu lagde linket herind, hvor det fremgår at forfatteren til artiklen hedder Camilla Linnebjerg og skriver for Avisen?, nej vel og hvilket oplysninger har du så fået nu som jeg tidligere har givet dig? Det skulle gerne være de samme.... Jeg mener i øvrigt også at notere mig hvem der skriver de artikler jeg har lagt herind, hvis ikke jeg bare ligger et link istedet..
Jeg kan stadig ikke se hvilket oplysninger du eller den mening læser skal bruge det du efterlyser. Om det er en fagmand eller ikke spiller da ingen rolle. Bare artiklen er god og har en pointe. Det har denne artikel, derfor lagde jeg den herind.
Karna Maj er ikke uddannet gartner, men har så mange års erfaring. Det gøre da ikke hendes artikler ringere, nej tværtimod. Hun arbejder seriøs med tingene. Det kan jeg godt lide ved hendes artikler og hun skriver i et sprog så alle kan være med...
Jeg kan hellere ikke se hvorfor at det skulle være en fagmand, der skriver en sådan artikel om at bevare bladene i haven. Artiklen er ikke speciel rettet til gartner, men til alle, der har en have og handler bare om sund fornuft i haven.
Derfor forstår jeg ikke at du er faret i blækhuset og skrevet negativ omkring mit indlæg her. Men det er så det valg du nu engang har taget og fred være med det.
Skrevet af: Søren Duun, 21. oktober 2020 kl. 18.07
Ingeborg..
Herfra er kun at sige, ingen kommentarer :-)
Skrevet af: Tom Andersen, 21. oktober 2020 kl. 21.56
@Søren D
Hvor har du ret! PS - Søren Ryge har ingen relevant uddannelse ud i havebrug, men han er da, som med Karna Maj og andre havedyrkere med stor erfaring, ofte langt bedre læremester end grønne akademikere, der ofte blot citerer de samme gamle skrivebordsteorier - ind til de slev er gamle og erfarne :)
Appel til autoriteter er et svaghedstegn i min optik.
Skrevet af: Søren Duun, 21. oktober 2020 kl. 22.40
Problemet for de gamle grønne akademiker (hvor jeg bestem ikke hører til :-)) kører ofte i de samme riller og bliver sjælden opdaterede med nyt og jeg kan godt forstå at også de har problemer med at holde sig til fakta da fakta ofte flytter sig.
Jeg erfaret det dengang jeg var i lærer som gartner og fandt ud af at det var begrænset hvad man (overgartner og formænd) vidste og at det ofte var overleveringer man havde hørt og ikke den gamle mesters erfaringer.
Jeg har kun mødt en mester som var planteskole ejer, var 80 år gammel og havde ca 70 års erfaring og hvad han ikke vidste.. Disse mennesker vil fremover være en uddød race, da ingen bruger et hel liv på at specialisere sig. Så er det godt at vi stadig har nogle få tilbage af dem, men desværre er de gået over på Facebook :-(...
Men jeg vil lige indskyde at Karna majs artikler er væsentligt mere lærerigt end Søren Ryges artikler, der ofte bære præg at en journalist, der ikke ved ret meget om Havebrug og slet ikke økologi. Men har alligevel en god underholdning værdig.
Skrevet af: Doris Møller, 22. oktober 2020 kl. 13.40
Hej Søren D.
Som svar på dit spørgsmål (indlæg nr.14) kan jeg oplyse, at jeg ikke havde noget ønske om at blive klogere. Jeg ønskede bare redelig information. Når nogen forsøger at hemmeligholde noget, så bliver man da mistænksom.
Det er skik og brug, når man citerer, at man fortæller, hvor citatet stammer fra. Det er af hensyn til skribenten og til avisen. Og når du ikke ville ud med det - i første omgang – gik jeg ud fra, at der måtte være noget fordækt ved det hele.
Ja, du skrev godt nok navnet på skribenten. Men Camilla Linnebjerg er ikke nogen kendt person, sådan som Søren Ryge eller Karna Maj. Derfor kunne det da være interessant at vide, hvem det var, som bonusinformation.
Jeg synes ikke, at jeg har været negativ. Jeg har blot skrevet, hvad jeg synes, var rigtigt. Jeg beklager, hvis du har følt dig krænket.
I øvrigt er det morsomt, at du ikke selv følger rådet fra overskriften (jf. indlæg nr. 6). Tihi!
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. oktober 2020 kl. 13.53
Ifølge loven om copyright, må man højst kopiere et par sætninger eller nogle få takter fra musik. Så man skal altid angive ophavsmanden/kvindens navn. I mange tilfælde skal man endda have vedkommendes accept på at stoffet må videregives.
Hvor jeg ved det fra? Mit liv som designer på vore store Ugeblade.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 22. oktober 2020 kl. 15.12
Det var simpelthen for at undgå alle de reklamer, som der ofte kommer op når man vil læse en artikel. Om det så er den ene eller anden digitale avis skal man bombes med, undskyld mig, åndssvage reklamer der for mig er lige gyldigt. Ved godt at det sikkert er noget jeg har søgt på tidligere, men alligevel :-(.. Det samme gælder sikker ogå for jer andre.
Jeg kan se at der i Havenyt i denne uge også kommer en artikel om at lade blade ligge så budskabet kommer trods ud til folk og det skal hellere ikke undre mig af denne Camilla Linnebjerg, som jeg tror er en ung menneske, der bare lige skulle bruge en artikel og sikkert har "lånt lidt inspiration fra Havenyt. Jeg har Google navnet, men blev ikke klogere.
Nej jeg føler mig ikke krænket, selvom det i disse tider burde være mændenes tur,:-) men bare forundret, men det betyder ikke noget nu
Skrevet af: Søren Duun, 22. oktober 2020 kl. 15.23
PS grunden til at jeg ikke bruger rådet om at lægge bladene i bedet er at jeg ikke har ret mange blade. Af en eller anden årsag har man min onkels have og resten af nabolaget set sig sure på de høje træer og fældede dem indenfor en kort årrække og mente at ved at fælde dem slap man for bl. a duerne, men det gjorte man bare ikke de sidder bare på tagene, skider og får stadig masser af unger.
Så det er yder begrænset hvad have og tagrenderne kan bidrage med af blade. Sidste år fik jeg blade oppe fra min forældres sommerhus og det burde ikke være det der skal til.
Skrevet af: Peter Sindrup, 23. oktober 2020 kl. 15.05
Uanset hvad andre måtte mene, og har skrevet, så syntes jeg at det er en super relevant artikel.
Jeg bor selv på en kæmpe naturgrund, og vi kunne ikke drømme om at samle blade sammen og køre dem væk.
For det første ville det være et gigantisk arbejde og for det andet ville det slet ikke give mening.
Også på græsplænerne får bladene lov at blive liggende. Hvis ikke hønsene tager sig af dem, skal regnormene nok klare resten :-)
Peter
Skrevet af: Peter Sindrup, 23. oktober 2020 kl. 15.05
Uanset hvad andre måtte mene, og har skrevet, så syntes jeg at det er en super relevant artikel.
Jeg bor selv på en kæmpe naturgrund, og vi kunne ikke drømme om at samle blade sammen og køre dem væk.
For det første ville det være et gigantisk arbejde og for det andet ville det slet ikke give mening.
Også på græsplænerne får bladene lov at blive liggende. Hvis ikke hønsene tager sig af dem, skal regnormene nok klare resten :-)
Peter
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. oktober 2020 kl. 16.49
Det sidste indlæg viser, hvordan vores individuelle forhold til nedfaldne blade er.
Hvis man har en kæmpestor grund omgivet af træer, mange eller få er der også en stor eller lille mængde blade.
Min have er omgivet af store træer og min græsplæne ville være totalt dækket af blade i et tykt lag. Høns har jeg ingen af, og jeg tvivler på at regnormene kan overkomme den mængde blade jeg har, altså skal de væk fra græsplænen før eventuel sneskimmel tager over.
Ingeborg
Skrevet af: Svend Høst, 24. oktober 2020 kl. 11.35
jeg citerer Søren Ryge igen fra Politiken
Det er nemlig noget sludder, at man risikerer, at græsplænen visner, hvis der ligger visne plade på den. Sneskimmel, som mange tror, det også kan forårsage, er heller ikke aktuelt. Ifølge Søren Ryge har klimakrisen nemlig gjort kål på netop klimakrisen.
Tilbage er der selvfølge det æstetiske.
Nogen vil mene, at det er grimt. Andre synes, det er pænt.
Derfor anbefaler Søren Ryge også, at man i stedet for at fjerne bladene kører over dem med sin græsslåmaskine. Det medfører nemlig, at bladene bliver klippet i småstykker, og et par dage senere vil de være væk.
Samtidig vil de også fungere som det rene paradis for dyrelivet i ens have.
»Konklusion: At fjerne blade fra haven er tåbeligt og overflødigt. De visne blade er naturens årlige festmåltid, for orm og andet kryb æder hvert eneste. Det er jo derfor, at skovbunden i en løvskov er noget af den mest frugtbare jord, der findes,« slutter han sit indlæg i Politiken.
Skrevet af: Doris Møller, 24. oktober 2020 kl. 13.08
Det er utroligt, at denne debattråd kan blive så lang, når nu alle er enige om selve emnet! Alle er enige om, at det er skørt at fjerne bladene fra haven – dog undtagen trådens ophavsmand, Søren D., som river bladene sammen og giver dem til hønsene ;-)
Jeg vedgår, at en del af indlæggene er skrevet af mig, hvilket måske har fået nogen til at tro, at der har været uenighed. Men det var jo kun formalia, der var uenighed om – ikke selve emnet.
Og helt ærligt: Det kan vel være lidt ligegyldigt, hvor i haven vi udnytter bladene. Bare denne gode ressource bliver udnyttet og ikke kørt væk!
M.v.h.
Doris Møller
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Lad dog bladene ligge