Kålsommerfugle bekæmpelse

Så er der økologisk larve bekæmpelse. Der bliver ikke mange sommerfugle ud af dette kuld når snyltehvepsene er færdig.
Mvh

@H. Christensen.
Hvordan virker det? Du skriver om snyltehvepse. Er det købte og flyver de ikke blot væk?
Eller hvordan?

Det er ganske vilde hvepse der kommer som det passer dem lige som sommerfuglene gør. Har selvfølgelig mad planter til far og mor hveps.
Mvh

@H. Christensen

Når man dyrker et kålbed kun for kålsommerfuglenes skyld, så er det vel ikke så underligt, at de naturlige fjender finder vej.
At det er en selvfølge, at kålsommerfuglens fjender skal hjælpes, når dyrkningen er til ære for kålsommerfugle, forstår jeg slet ikke meningen med.
Du har gang i noget, som måske kunne blive til gavn for den økologiske dyrkning, men hvis du ikke har en seriøs mening med det, du gør, hvilket resultat kan du så forvente ud over, at dine og naboens kål bliver spist.?

Jacob B
Det var faktisk ideen med det hele. Have "natur" i balance. Og det viser sig jo at mine kål bliver ikke spist. Ja der kommer lidt huller og? Mon ikke kålsommerfuglene skal klare sig. Det har de tros mennesket gjort. Ligesom jeg bekæmper bladlus med mejser, snyltehvepse,svirrefluer,gedehamse og mariehøner.
Så der ryger nogle sommerfuglelarver sådan er det nu engang.
Der bliver også spist nogle bier osv.
Derfor bliver der også sået og plantet til dyreliv her.
Har også set tre slags sommerfugle som jeg ikke har set før.
Og jeg har aldrig set så mange bier som i år.
Som så betyder at der er flere svaler og andre fugle.
Kålsommerfuglene bryder sig ikke rigtigt om palmekål og rød grønkål. Men stor kålsommerfugl kan godt lide talerkensmæker også.
Mvh

@H. Christensen

Tak for din forklaring. Så giver det meget mere mening. :-)
Jeg tror også, at kålsommerfuglen nok skal klare sig, selvom der er kommet fjender til.
Men det, som jeg savner i forståelsen er måske stadig, at du viser kålsommerfuglens fjender mere opmærksomhed og omsorg i beskrivelsen, hvis det faktisk er dem, der er dine ønskeinsekter med henblik på at beskytte havens kål.

Har du evt. fundet det korrekte og præcise navn på det rovinsekt, som du har haft held med at lokke til og knipse et billede af.?

Det er apanteles glomeratus kålomeresnyltehveps.
Nu var foderplanterne også mest tiltænkt bladlussnyltehveps men det er lidt svært ikke få hele pakken.
Så jeg må bare plante flere kål med støre afstand.
Mvh

@H. Christensen

Hvilke foderplanter er så mest egnede til apanteles glomeratus, og hvordan skal du indrette insekthotellet, så du også har den tidligt til næste år og gerne i et overlegent antal.?

Hvorfor skal du plante flere kål med større afstand.?

Det er interessant læsning, så du skal bestemt ikke putte med noget for min skyld. :-)

Foder planter er alle skærmplanter. Det gælder alle de små snyltehvepse.
Mit insekthotel er en stor kvas bunke. Store døde træstammer og brænde stabler plus en uberørt skovbund.

Måske kan jeg få flere sommerfugl larver hvis jeg spreder mine kålplanter. Mus kan åbenbart også lide kål for jeg har fået spist flere af dem helt ned til roden.
Skal vist have sat nogle ugle kasser op.
Mvh

@H. Christensen

Lever apanteles glomeratus lige godt alle de nævnte steder, eller formoder du blot, at de holder til der.?
Hvis det f.eks, især er i brændet, de bor, så er der måske ikke mange tilbage til foråret, når du har fyret med træ hele vinteren.
Derfor tænker jeg, at det måske vil være meget værdifuldt, hvis du kan finde ud af præcist, hvor de helst vil være og bedst kan overvintre. Viden om dette vil kunne hjælpe med at udvikle det optimale insekthotel til netop denne art, og har vi først tegningerne til det optimale hotel, så kan det bygges og opstilles hvorsomhelst, der er behov for det.
På samme måde med føden. Er der noget, som er blot en lille smule bedre end andet, så kan det være en stor opdagelse.

Du er den første forumskribent, som dokumenterer apanteles glomeratus fra egen have. Tillykke med det, og herfra ønskes du fortsat god safari (uden at ødelægge noget). :-)

Som altid savner jeg et link eller et billede af dyr, planter insekter, hvor der nævnes latinske navne. Min nysgerrighed tvinger mig til at slå navnet op

www.naturephotos.dk/NaturePhotos_show_pic_galleri.php?kgf=1672&Kat=1&KatSort=8

Spis og bliv spist - parasit på parasit på parasit.... nej læs selv
Ingeborg

Hvis man seriøst ønsker at hjælpe interesserede haveejere med at genkende et insekt, så gælder der nok det samme som for et menneske, at det er mere relevant med et billede af det som voksent end i fosterstadiet midt under undfangelsen.

Desværre er der ikke mange gode billeder at finde Apanteles Glomeratus, og nedenstående kilder er uden garanti.

A parasite, copulation of Apanteles glomeratus
www.youtube.com/watch?v=t3PnPfvds8g

Kålormesnyltehveps (Apanteles glomeratus) - Kohlweisslings-Schlupfwespe - Common Apanteles.
www.fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=573

www.google.com.au/search?q=apanteles+glomeratus&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwiAz47j0OTjAhVHwcQBHdT-CggQ_AUIESgB&biw=1793&bih=982#imgrc=NiuqKHrbarmNYM:

Jacob B
Jeg er lige så meget ude i ingen mands land som mange andre hvad and går snyltehvepse. Men jeg ved dog at des flere bytte dyr til larver des flere voksne. Jeg har skærmplanter fordi jeg læste et sted om snyltehvepse mod bladlus.
Jeg viste godt at der også fandtes mod kållarver men ikke at de var her.
Så det jeg er kommet frem til er mange larver og et sted at bo, som mange andre, om vinteren.
Hvor og hvordan har jeg ingen ide om.

Hvad tænker du om denne F. Chr? Spiser den mon af kålene eller lusene?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@H. Christensen

Måske trænger de til, at du rusker lidt op i dem på fugle&natur.
Det kan se ud til, at hos dem er Snyltehvepse endnu ikke engang blevet en del af dyreriget i Danmark:
Dyreriget (Animalia)
www.fugleognatur.dk/tree.asp?rigeid=1

Ja, det er ikke let at fange noget så småt ordentligt med mobilkameraet. Den har en "snabel" som peger lige nedad, som man ikke rigtigt kan se. Kunne måske også være en blomstertæge af en art? Jeg vil prøve om jeg kan aflure hvad de foretager sig.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Takker. Jeg synes umiddelbart den virker lidt mere plump, men jeg vil prøve at sammenligne i morgen.

@H. Christensen

Du må endelig skrive om det, hvis du finder ud af noget mere. :-)
Er du helt sikker på, at du har den rigtige identifikation.?

Når jeg læser dette link, så kan jeg knapt se, om Apanteles glomeratus og Cotesia glomerata regnes for den samme:
www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=523835&ForumID=35

Morten D.D. måtte gerne snart få sat skik på informationerne og gøre dem relevante for havefolk. Men jeg så på TV i går, at han studerer hvaler nu.
Det er lidt som om, vi løber ind i en blindgyde med gode intentioner og næsten ingen praktisk viden, hvergang de vilde dyrs og planters potentiale skal udnyttes konstruktivt i haven. Og det er rigtig ærgerligt for biodiversiteten.

Jeg har ikke flere kålsommerfugle hos mig, end at det nemmeste måske vil være at udrydde dem manuelt. Men det vil jo på ingen måde gavne biodiversiteten, og året efter vil det måske være en håbløs metode.
Derfor overvejer jeg faktisk så småt at benytte samme metode som du, at plante mange flere kål og opformere skadedyrene med henblik på at tiltrække de naturlige fjender, som jeg så efterfølgende kan opdyrke med henblik på at bekæmpe og næsten udrydde kålsommerfuglen og andre skadedyr.

Men jeg synes nok, at det er sørgeligt utroligt, at almindelige havefolk er henvist til selv at bedrive økologisk grundforskning for at komme videre med noget, der nok har været relevant for danske haveejere i flere 100 år.

Om Apanteles glomeratus er den bedste og eneste nødvendige soldat til opgaven, ved jeg ikke engang. Jeg har læst, at den kan præstere 90% udryddelse af kålsommerfugle, og det er jo flot, men måske ikke helt tilstrækkeligt.

Kålsommerfuglelarver kan bekæmpes meget effektivt og biologisk med en bakterie, Bacillus thuringiensis. Desværre har den ikke været på markedet til private i et par år nu, men den bruges stadig af professionelle økologer.

@Claus K Madsen

Jeg er umiddelbart mindre glad for noget, der er så småt, at jeg ikke kan holde øje med det.
Vil du betegne Bacillus thuringiensis som en naturlig fjende (en naturlig del af biodiversiteten) for kålsommerfugle.?
Skal den ikke sprøjtes på planten, når man ser et angreb.?
Kan man nemt og ufarligt selv opdyrke den, eller skal den købes.?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Jacob, Bacillus thuringiensis er en almindeligt udbredt jordbakterie som inficerer og dræber forskellige sommerfuglelarver. Bestemt en naturlig fjende, bare mindre end snyltehvepsene.

Når man bruger den som biologisk beskyttelse sprøjter man den på når man ser angrebet. Det er sådan set præcis ligesom hvis man brugte et pesticid. Du køber en flaske af det og følger doseringsvejledningen.

Jeg har dyrket den i laboratoriet engang. Det er ikke spor vanskeligt, men det kræver at man har mulighed for at arbejde sterilt. Ellers kan man risikere at kulturen bliver forurenet og man opdyrker den forkerte bakterie (måske en farlig). I øvrigt ville det næppe være lovligt at bruge hjemmedyrket B. thuringiensis på sine kål.

@Claus K Madsen

Tak for din forklaring.
Men når Bacillus thuringiensis skal laboratorie fremstilles og sprøjtes på som et pesticid, så er det i min optik næppe en egnet naturlig fjende.
Den vil heller ikke gavne biodiversiteten.

Man kan finde mange grimme bakterier i jorden, men en naturlig fjende i jorden er det måske heller ikke rimeligt at betegne som en naturlig fjende på kålen, hvor kållarverne lever.

I naturen kommer bakterien vel i kontakt med larverne når regnen stænker jord op på bladene eller vinden hvirvler støv op. Bakterien har en meget rafineret mekanisme til at dræbe sommerfuglelarver, så der er ingen tvivl om at det er en del af deres naturlige habitus. Man kan også finde naturligt inficerede larver (det var sådan bakterien blev opdaget).

Det du kalder "laboratoriefremstilling" dækker jo bare over at man opformerer bakterien under kontrolerede forhold. Jeg kan ikke se at det skulle være anderledes end at opformere rovinsekter i kontrolleret miljø.

Hvis du har en speciel aversion imod at fordele noget på planten som er oplandet i en væske, så er det selvfølgelig ikke noget for dig.

@Claus K Madsen

Det er jo et emne, som vi aldrig kan blive enige om, så længe du holder på, at menneskelig indgriben er ligeså naturlig som alt muligt andet.

Det var vist Villys påstand, men det er da en spændende filosofisk diskussion hvad naturen er, om vi mennesker er en del af den eller om det måske bare er et meningsløst begreb vi selv har opfundet.

Jeg ved nu ikke lige hvad det har med bekæmpelse af kålsommerfuglelarver at gøre, men jeg kan forstå du ikke hellere vil bruge en organisme du kan se og røre med fingrene end en mikroskopisk.
Det er helt fint med mig. Så gør du bare sådan...

Ah Jacob B
Nu ikke får godt i gang.
Det er heller ikke særligt naturligt at du kun vil have ørentvist og snyltehvepse i overflod for at de skal hjælpe dig.
Det er da en menneskelig og ret unatulig måde at gøre tingene på.
Hvis jeg ikke husker meget forkert så ud gør rovdyr ca 3% af byttedyr.
Så da jeg så at hvepsene angreb kållarverne er jeg næsten sikker på at der også er bud efter bladlusene selv om jeg ikke har set det.
Der for skal der plantes flere kål flere steder for at øge afstanden. Flere kål= flere larver måske flere hvepse. Så har svalerne også noget at fange når insekterne flyver.
Mvh

@Claus K Madsen - svar 27

Jeg berørte en smuk sommerfugls følehorn med min næsetip i går, uden den fløj, og det var meget romantisk. :-)

Men det er nu ikke sådan, at jeg gerne vil gå og gramse på rovinsekterne, hvis du tror det.
Der kan måske også være noget med Apanteles glomeratus, som gør, at økologerne ikke bør hjælpe den med særbehandling, men når den kommer af sig selv og hjælper til, som en del af fødekæden, så virker det i mine øjne mere lige for og naturligt at lade den arbejde end at ødelægge dens livsgrundlag med en kunstigt opformeret bakterie, som man skal ud i byen og købe af den kemiske industri.
Hvordan du kan få det ene til at være ligeså naturligt som det andet kan jeg næsten kun få til at stemme, hvis alt er naturligt for dig.

@H. Christensen

Hvorfor tror du, at insektangreb på kållarver bliver kombineret med angreb på bladlus.?

@Jacob, for mig er det ikke så interessant at gradbøje naturlighed. Jeg vil sådan set bare gerne have mine kål beskyttet mod larver på en miljømæssigt forsvarlig og nogenlunde effektiv måde.

Skulle man alligevel lave øvelsen, så vil jeg sige at opdræt og udsætning af rovinsekter er lige så "naturligt" som opformering og udsprøjtning af en bakterie. Hverken mere eller mindre.
At skabe forhold hvor den stedlige rovfauna opformeres (som F. Chr gør) er vel mere "naturligt".

Jeg har set kål nok ædt af larver inden den stedlige rovfauna gør kål på dem, så jeg foretrækker bakterien som virker rigtigt godt.

@Claus K Madsen

Citat:
---
At skabe forhold hvor den stedlige rovfauna opformeres (som F. Chr gør) er vel mere "naturligt".
---

Ja, og det burde vel nok være enhver økologs drøm, at det lokale økosystem selv svarer naturligt igen på et kållarve problem og hjælper med at løser det med øget biodiversitet. :-)

Ved ikke om snyltehvepse angreb på kållarver hænger samme med at jeg skal lede længe for at finde bladlus. Men man kan da have en mistanke. Når der er et rovdyr så kan der vel også være andre der trives.
Det kan da også være andre årsager til det.
Mvh

@H. Christensen

Er det ikke fristende at høste et par kålblade med inficerede larver med henblik på at finde ud af, hvor vanskeligt det er at holde liv i afkommet indtil næste år.?

Hvem ved, om det kun er et spørgsmål om at pakke en larvekasse, som kan stilles ud i køkkenhaven og åbnes først på sommeren.?

Næ Hvorfor?
Jeg har dem jo så er der vel ingen grund til at putte dem i en kasse.
Mvh

Måske har du ret. Men du ved jo ikke, om du har dem til næste år på det ønskede tidspunkt på det ønskede sted i det ønskede antal.
Jeg tænker det sådan, at når vi benytter økosystemets naturlige balancer til at hjælpe havedyrkningen, så må det normalt være en fordel at kunne forrykke dem en smule i havens favør.
Et eksempel kan være, at man opsætter redekasser og insekthoteller osv. i køkkenhavens nærhed.