Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. oktober 2018 kl. 8.48
Jeg vil fodre fugle og ikke rotter. Tænker på en gang, hvor en kasse æbler i skuret var totalt udhulede af rotter. Så pas på med at lade æbler ligge ukontrollerede på græsplænen.
Jeg gør så meget for at undgå rotter, ..... men har naboen rotter, har vi det også. Den sidste nabo tømte hamsterburet frit på jorden bag ved sit skur. Her var der efterhånden en pæn lille mødding, lige til rotterne.
Ingeborg
Skrevet af: Johnny Jensen, 29. oktober 2018 kl. 12.03
Slettet af administrator 29. oktober 2018 kl. 13.15.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 29. oktober 2018 kl. 12.09
Rapporteret til Admin
Skrevet af: Johnny Jensen, 29. oktober 2018 kl. 14.07
Jeg har i hvert tilfælde tænkt mig at blive ved med at fodre på jorden. Nogle fugle vil helst fodres på jorden. Hænger ikke æbler op i luften til solsorten.
Og solsikke frø vil jeg fremover drysse på jorden. Og ligeså mit havregryn vendt i flydende becel, da det så stadig kan drysses uden at det klumper sammen.
Vil ikke gå så meget op i om der kommer rotter. Jeg bor i etageejendom som er lejet hos en boligforening.
Skrevet af: Jakob B., 30. oktober 2018 kl. 19.15
Man må vel selvfølgelig gøre, hvad kommunen og rottefængeren kræver. Nogle områder kan i perioder være hårdt plaget. Men derfra og til at gøre det til et nabostridsspørgsmål på landsplan bør der nok alligevel være et stykke vej.
Jeg tror måske, at nedfaldsæbler kunne være en glimrende økologisk hjælp til rottebekæmpelse, fordi de ofte ligger på et fladt bart stykke, hvor ræven og andre rovdyr nemt kan se rotterne og snuppe dem. Men så vidt, jeg har observeret, er rotter normalt ikke videre interesserede i nedfaldsæbler. Anderledes er det sikkert i en dårligt lukket garage en kold vinter, hvor rotterne er på vej til at dø af sult og tørst, men får øje på en kasse godt opbevarede spiseæbler.
Skrevet af: Johnny Jensen, 21. november 2018 kl. 13.29
Jeg mener at du Ingeborg på et tidspunkt i mit indlæg var fortaler for at fodre fugle med margarine. Jeg lægger nu denne link her, hvor det bestemt ikke anbefales at man fodre med margarine. Det er nemlig i dag ikke mættet fedt, men mest palmeolie. Altså vegetabilsk. Og det kan fuglene ikke fordøje. En her anbefaler faktisk at man på ingen måde fodre sine fugle med margarine og den slags. Skal være animalsk mættet fedtsyrer.
Jeg vedhæfter lige teksten herunder. Og jeg hæfter mig meget angående margarinen.
Lad mig starte med at pointere at det følgende er et resume af nogle timers research på nettet. Det er altså ikke ”min mening” og man skal derfor ikke argumentere for eller imod med mig. Jeg har blot brugt et par timer til at grave oplysninger om stærefoder frem på nettet.
Stæren (den europæiske) angives at være en omnivor med en stærk tilbøjelighed over mod at være en en insektivor. En ”omnivor” er en art der er ”altædende”, mens en ”insektivor” naturligvis er en insektæder. I England er bestanden af stære vokset og det angives at artens success netop er baseret på dens evne til at udnytte nye nicher skabt af mennesker.
Videnskabelige undersøgelser viser at protein er uhyre vigtig i stærens menu. Helt op til 75% af føden vil typisk bestå af insekter, larver, orme og snegle. Stærene i kirsebærtræerne skulle fortrinsvist være ungfugle, der endnu ikke helt mestrer kunsten at fange insekter og andre dyr. Selv om vinteren vil stæren finde protein (insekter m.v.) og det er typisk kun når jorden er dækket af sne, at den tyr til frø. Stærens fordøjelsessystem er mindre egnet til at fordøje vegetabilsk føde med en relativt lav udnyttelsesgrad. Den skal altså fylde sig med forholdsvist store mængder af frø og kerner for at udligne den dårlige udnyttelse. Fuglefrø, brød og korn er altså decideret dårlig føde for stæren.
Det angives også at stæren har et behov for mættet fedt i – i modsætning til os mennesker og det er her margarine bliver aktuel. Så vidt jeg forstår består margarine især af fler-umættet fedt. Det er altså ikke det stæren har brug for.
Andre ting, der taler imod margarine: Ihvertfald 2 kilder anfører at man ikke må fodre vilde fugle med margarine, da dette kan medføre diarre og tilsmudsning af fjer og næb. Hvis fjerene bliver tilsmudset kan det betyde at fjerene ikke isolerer mod kulden. En kilde skriver, at stæren ikke kan optage ”fedtopløselige vitaminer”, at vitaminer er vigtige for lipid dannelse og forbrænding og at animalsk protein er essentiel for disse processer. Lipider er en bestemt type fedt der er vigtig for fuglens evne til at isolere mod kulden og dannelse/forbrænding af fedtdepot.
I løbet af et døgn kan stærens vægt om vinteren variere med 10 g. En voksen står vil veje omkring/godt og vel 100 g ved starten af vinteren.
Stæren skal altså have foder med mættede fedtsyrer, et højt indhold af animalsk protein (i modsætning til vegetabilsk protein) og vitaminer.
Så vidt jeg ved fremstilles margarine idag fortrinsvist af planteolier . det er altså vegetabilsk og det er som nævnt umættet fedt i modsætning til det mættede som stæren har behov for og kan anvende.
Hvad kan man så fodre stæren med?
Tilsyneladende må man holde den europæiske stær i fangenskab i UK og man kan også finde anvisninger på foder til nødstedte vilde stære. Her er altså faktuelle erfaringer at hente. Her er, hvad man skal fodre stæren med, hvis man virkeligt vil tilgodese dens behov:
Pulveriserede hunde- eller kattepiller, evt. blandet med en mindre del (20%) (pulveriseret) æglægningsfoder til høns. Hunde- eller kattefoderet skal have et proteinindhold på omkring 26-28%.
Desuden kan man, hvis det skal være vild luksus, fodre med kogte æg, frugter og bær, kogt kød og melorm (tørrede eller friske).
Men, stæren er altså ret god til at finde mad selv – også om vinteren. Problemet kan opstå, hvis der er længere perioder med stærk kulde og snedækket jord. Når stæren vejer omkring 100 g og kan miste op til 10 g af sin kropsvægt i løbet af en kold vinternat, så kan man jo let regne ud at der skal måske ikke mange dage uden foder til, før den når de ca 50 g der anses for kritisk.
Til allersidst: Det fremføres sommetider som et underforstået argument at hvis fuglene er ”glade for” et eller andet foder, som vi lægger ud til dem – så er foderet automatisk godt (for fuglene). Er det, sådan rent objektivt, en holdbar antagelse? Vil fuglene ikke – i perioder med mangel på foder – stort set æde, hvad der er tilgængeligt: råddent og bakteriefyldt foder fra beskidte foderbrædter, mejsekugler af dårlig kvalitet, junk-food, gammelt frø fra sidste år, brød – og margarine?
Fuglene ved foderbrædtet har en stor rekreativ og pædagogisk værdi. Diskussionen af den ”biologiske” værdi af vinterfodring i haverne hører ikke hjemme i denne tråd, men jeg vil gerne slå et slag for at man snakker ”kvalitet” fremfor ”pris” på det foder men tilbyder fuglene. Det er de principper vi anvender på vores egen og vores husdyrs/kæledyrs foder. Hvorfor ikke på det foder vi giver til de vilde fugle? Derfor synes jeg ikke at diskussionen skal handle om ”de billigste mejsekugler” eller ”den billigste margarine”, men om kvalitet.
Alle, selv et barn, kan lave kvalitetsmejsekugler ved køkkenbordet, alle kan se på en pose vildfuglefrø fra et lavprissupermarked og checke produktionsdato eller foretage et minimum af research på hvorfor noget vildfuglefrø er dyrere end andet. Det kunne jo f.eks. være fordi kvaliteten var højere. Det kunne altså være, at vi ved at købe det billigste vildfuglefoder ikke blot spilder vores penge, men også sætter fuglenes velfærd på spil.
I modsætning til osselv, vores husdyr og kæledyr, så er gæsterne ved foderbrædtet anonyme og vi har ikke rigtig mulighed for at følge deres tilstand. Fuglene kommer og flyver igen. Havde de noget ud af at besøge vores foderbrædt – eller var det blot os der havde fornøjelse af det?
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. november 2018 kl. 15.30
Hej - næh, jeg fodrer ikke med margarine - det vil da være et forfærdeligt svineri, når temperaturen er omkring 12 grader eller solen står direkte på foderet.
Iøvrigt opgav jeg at læse videre i teksten, da jeg ikke fodrer stære, som jo slet ikke er i DK før sidst i marts måned. Stæren overvintrer sydpå og er en trækfugl. Jeg har endnu aldrig set en stær ved foderbrædtet.
Iøvrigt blander jeg selv gourmet mejsebolde. strikinge.blogspot.com/2010/11/hjemmelavede-gourmet-mejsebolde.html
Der er forskel på margarine, men i år har jeg fået 3,6 kg oksetælle, som efter sigende skulle være det mest næringsrige.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. november 2018 kl. 16.22
Undskyld mit skriveri om at stæren ikke ses i DK om vinteren. Vi har et fast stærepar, og de arriverer omkring marts/april måned. Nu har jeg gjort mig lidt klogere og har læst
www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=419673&ForumID=1
Det er den artikel der citeres meget af i Johnny Jensens indlæg.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 21. november 2018 kl. 17.58
At rotter ikke kan ungåes har man vist i mange år, Hvad enten man som her hvor jeg bor fodre fugle i alt almindelighed, både sker ved at man fodre med korn, lader sine æbler ligge vinteren over, ikke samler sine hundelorte op, smider sin rester af fast food ind i hækkene og for ikke at glemme den forstående julefrokost, som mange skal til, går og brækker sig hist og her. Rotter er altædende, hvilket vel ikke kommer bag på nogle. At vi så har hjertet på rette sted og derfor tænker på fuglene i den kolde tid er ingen skam. Men skal vi tro videnskaben bør vi ikke gør det. Fuglene er skabt til at klare sig selv. Det lyder koldt, men det er også fakta. Skal vi endelig gøre noget er vejen frem at vi planter for dem og her findes et hav af muligheder.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. november 2018 kl. 19.52
..... og så er der den meget egoistiske grund til af fodre fugle: Jeg elsker at iagttage fuglene. Dagen ville ikke være den samme uden disse iagttagelser. Jeg har en musvit, som siger til, når der ikke er flere solsikkekærner i skålen inde i foderhuset. Den flyver frem og tilbage mellem køkkenvinduet og foderhuset, indtil jeg har lagt foder i skålen. Indbildning?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. november 2018 kl. 19.54
Og så blev jeg lidt ked af at se dette hul på fortovet ved et hus længere nede ad vejen. Tror bestemt at det er et rottehus og har anmeldt det til kommunens rottefænger. De mennesker som bor i huset færdes aldrig på fortovet, så de ser det ikke.
Ingeborg
Skrevet af: Johnny Jensen, 21. november 2018 kl. 20.20
Ingeborg Jeg ved at du på et tidspunkt skrev at den billige stegemargarine var helt fint. Men ikke for at klandre dig for det. For mange steder jeg kigger, skriver mange at de fodrer med margarine. Jeg er først i dag blevet klogere på at det ikke er godt, da fugle ikke kan fordøje de flerumættede fedtsyrer og den vegetabilske fedt, som palmeolie som er i næsten alt i dag. Så kokosolie må jo være det samme. At de ikke har godt af det.
Derfor har jeg i dag også køb 1 kg. svinefedt og smidt de kugler ud som jeg lavede forleden af margarine,
Ja det er ey debatforum jeg har fundet denne tekst, fordi jeg igen igen søgte på fodring af fugle i et forsøg på at blive klogere. Og der starter debatten nemlig om en som kunne se at de stære som kom til foderbrættet ikke spiste det hun lagde ud, og som kom en debattør med denne kommentar, som jeg selvfølgelig gerne vil dele. Synes det er min pligt når jeg læser sådan noget. Vi vil vel fuglene det godt.
Men i aften eller nu vil jeg så lave nogle nye mejsekugler af svinefedt. Men kun nogle få.
Har nemlig bestilt 4 kg. fuglefoder uden skaller. Og det kostede kun 60 kr. Ja for mig er det en ok pris. Og så tilsættes mine købte solsikkekerner fra bageren. En sæk på 22 kg. som jeg købte hos superbrugsens egen bager. Pris 300 kr. Og så er jeg begyndt at købe hampefrø i supermarkedet, da jeg synes dem som jeg købte i Rema havde mange som var tomme skaller. Dem jeg køber nu er dem som så ogs¨er egnet til menneskeføde. Hvorfor skal fugle have dårlig føde, fordi man synes man vil spare. Tror jeg du Ingeborg er enig med mig i.
Og så fint hakker jeg nogle usaltede nødder. mest peanuts som også ryger i blandingen. Og så noget kokos. Tilsætter ikke mel eller havregryn.
Men hvis fuglene ikke tåler den vegetabilske fedt, så tåler de vel heller ikke fuglefrø og nødder? Det er jo vegetabilsk fedt.
Og blev heller ikke helt klog på, om det kun var stæren, for længere nede i hans kommentar skriver han det med at de vilde fugle ikke tåler den her margarine.
Men måske at det er forarbejdningen af margarinen han mener er skidt for fuglene.
Skrevet af: Johnny Jensen, 21. november 2018 kl. 20.29
Og samme sted har jeg købt 1 kg. tørrede melorme til kun 120 kr. For tror fuglene som kommer på mit hjemmelavede bræt som består af en underskål til en altankasse, med 3 cm kant, forhåbentlig vil elske de her melorme. Her får de så den animalske protein.
Overvejede om jeg skulle prøve at dyrke melorme selv, men tror ikke jeg har modet til at se dem krible og krable i en beholder i min lejlighed.
Min afskallede fuglefrø og melorme er købt på en hjemmeside på nettet. Og da man ikke må reklamere, kan man så skrive til mig, hvis man ønsker adressen på denne hjemmeside. Men skal købe for mindst ca. 180 kr. og så er leveringsgebyret 29 kr. Jeg våger mig at skrive at hjemmesiden starter med zoo. De sælger også levende melorme. Nå læser lige at min pakke kommer i morgen. :-)
Skrevet af: Johnny Jensen, 21. november 2018 kl. 21.54
Jeg lægger mit fuglefyld ind og udenom en kogle og hænger den op. Har også bare støbt nogle, men man skulle da mene, at denne fedt også satte sig på fuglenes fjer. Ingeborg jeg kan sørme godt forstå at du ikke er vild med det hul. Jeg har også ved nærmere eftertanke besluttet ikke at lægge noget på jorden mere. Tror du at mejsekugler oppe på grene i busken tiltrækker dem. At de kravler derop og spiser af sådan en kogle? Ved jo godt at rotter også kravler i træer og buske. Og sådan en mejsekugle er jo for tung til at hænge ude på spidsen af en tynd gren. Og er grenen fast, kan en rotte jo også gå på den.
Der findes vel ingen måde at fodre med mejsekugler, hvor en rotte ikke kan komme til dem, hvis de hænger i en busk eller træ.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. november 2018 kl. 9.18
Animals fedt kontra vegetabilsk fedt.
Jeg gad nok vide, hvorfor vegetabilsk fedt skulle være sundhedsskadeligt for fugle. Mig bekendt Indeholder de fleste plantefrø, inklusive nødfrugter olie, og det er det fuglene går efter. Nogle har næb til en slags foder, hårdfoder, andre til blødfoder.
Jeg har læst at der er nogen, som skærer margarine i tern og lægger det på foderbrædtet. Hm........ det kunne jeg ikke finde på at gøre. Iøvrigt ved vi jo også at fuglene ikke æder det, de en gang har gjort dårlige erfaringer med.
Ingeborg
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. november 2018 kl. 11.20
Brug fritstående foderpalme i stål. Kan køber flere steder. Der kan rotterne garanteret ikke klatre op. Men den skal står højt, for de kan springe 1m op.
Anne Marie
Skrevet af: Johnny Jensen, 22. november 2018 kl. 11.23
Tak. Ved du om de kan kravle på betonmur der er total lodret, men med små fordybninger. Grov muret.
Skrevet af: Lars Holt, 22. november 2018 kl. 13.35
Det kan de.
Skrevet af: Søren Duun, 22. november 2018 kl. 15.01
Og er der en busk i nærheden kan de klatre op ad den og springer videre op på taget af dit hus Det er også en af årsagerne til at nogle mennesker har rotter på loftet. Af andre også har det af andre årsager behøver jeg jo ikke lige nævne da det er ude for emnet.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. november 2018 kl. 18.35
Jeg ved ikke om de kan på betonmur, men murstensmur kan de. Rottemanden siger, de helst vil ind ved revner og huller i sokler under 50cm.
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. november 2018 kl. 18.58
@Anne Marie
Vi havde sat vores foderpalme på en ekstra høj stang. Rottefængeren sagde at selvom rotterne ikke kunne nå kuglerne i palmen, så var der en masse spild, når fuglene hakkede i kuglerne. Så den måtte vi ikke bruge.
Til gengæld accepterede han de fuglefoderhuse vi fik bikset sammen med plastikrør i omring 1,30 cm højdeomkring den oprindelige stander og stort udhæng på selve foderbrædtet for at undgå spild.
Du får lige et billede af den ekstra høje palme, men det er nok mest rådyret i fuld fart, der dominerer billedet.
Vi overvejer at anskaffe et overvågningskamera for at finde ud af, hvor rådyrene kommer fra.
Ingeborg
Inge
Skrevet af: Tom Andersen, 22. november 2018 kl. 21.34
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 23. november 2018 kl. 11.12
Nu har vi ingen spild tilovers, da vi har rigtig mange småfugle,der samler deres mad på jorden: jernspurv,skovspurv,rødkælk,solsorte,drosler,gærdesmutte med flere.
Flere af foderhusene har vi monteret hylder neden under til at fange smulerne.
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. november 2018 kl. 14.00
Det er også fint nok med spildopfangere, men den opfanger du viser er ikke sikret mod rotter. Tværtimod ha de maden samlet et sted i stedet for spredt.
Jeg sidder ved køkkenbordet og iagttager, hvordan fuglene flyver ind, snupper et frø, hakker i det mens de sidder på husets gren eller flyver til nærmeste busk med byttet. Det giver også spild på jorden, som om dagen ædes af andre fugle. Men det kan ikke undgåes at der er noget, som bliver liggende. I foderhuset ligger solsikkekærner og jordnødder i en skål, som jeg kan tage ind om aftenen. Men jeg overvejer om jeg ikke skal støbe fuglefoderet fast i denne skål, så fuglene er nødt til at blive "siddende ved bordet".
Jeg har virkelig respekt for rotter!
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 23. november 2018 kl. 17.20
Nu foder vi ikke ret meget med fuglefrø, da haven er fyldt med frø af alle slags til alle fugletyper. Det er mest med fedtkugler,oksetalg og lignende, der drysser lidt ned i skålen til de jordsøgende småfugle. Rotter har vi ikke i haven(vildtkamera er super til afsløring). Der kommer strejfere i lade og stald, da vi har store egetræer omkring bygningerne. Agern er et super vinterfoder til de ækle dyr, men en rottehund gør besøget kortvarigt.
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. november 2018 kl. 18.23
Åh, misundelsesværdigt med en rottehund. Et vildtkamera kunne jeg ønske mig til jul. Hvor har du købt dit kamera? Kræver det strøm eller kan man nøjes med batterier? Jeg vil også gerne fnde ud af, hvor rådyrene kommer ind i haven.
Ingeborg
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 23. november 2018 kl. 20.48
Vi har købt det første i jagtforretning, men det er ikke bedre end det vi købte i supermarked. Der skal batterier til.Vi bruger det ene i skoven, for at følge de mange dyr. Og for at holde krybskytterne væk. Det første vi satte op stjal de.
Anne Marie
Skrevet af: Søren Duun, 24. november 2018 kl. 1.08
Dette vildtkamera har jeg selv og det er bedst i test. www.specialkamera.dk/shop/bedst-i-test-701p.html?gclid=Cj0KCQiA597fBRCzARIsAHWby0GasLBzgan58icbpKYSbCKeNc3KxT6USfDDWGyNRRmdj7-tbIpuk0QaAj_aEALw_wcB
Det koster kr 10000, udover batterier, skal du også have et 32 GB simkort. Det koster ca 100, og det er godt nok Max, men du kan også bruger færre GB, bare ikke større. Køb et kort af en god kvalitet. Jeg bruger dem, der kaldes Kingston.
Aldi sælger også et som min nabo har og hans har vi også brugt i drivhuset, hvor jeg ville vide om vi havde rotter og det var der. Lige så fint spankulerede den rundt om det og enkelte gange snuskede det til det.
Vildkameraet kan lave enkelte billeder eller ca 20 sekunders video sekvenser og der kan virkelige gemmes meget på et kort.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 24. november 2018 kl. 9.05
Det lyder voldsomt. Vi gav 299 i Aldi og har 8GB simkort. Det klarer alting til vores behov. Det dyre stjal krybskytterne i vores skov.
Hilsen
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. november 2018 kl. 10.05
Jeg har kig på et fra
jagt-jakt.dk/produkter/vildtkamera/vildtkamera-tryk-her-for-at-se-komplet-oversigt/basic-2018-vildtkamera
Det billigste på Black Friday tilbud.
Jeg har spurgt i den lokale Aldi en gang i foråret, men jeg måtte stave det for ekspedienten. Hun anede ikke, hvad det var.
Fotokort har jeg i mange størrelser.
Mange tak for svarene. Vil det kamera jeg har kig på være ok?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. november 2018 kl. 10.07
Jeg glemte at spørge om sådanne kameraer "tænder" på bevægelse eller varme..... måske begge dele?
Ingeborg
Skrevet af: K. Olesen, 24. november 2018 kl. 12.03
Prisen på Søren Duuns kamera skal være : ca. 1000, og ikke ca. 10.000.
"Bevægelsessensoren reagerer på varmeforandringer og vil derfor aktiveres, når mennesker, dyr eller biler er i nærheden af kameraet.
Rækkevidden på sensoren er afhængig af hvor stort objektet er og dermed hvor meget varme der udsendes.
Lufttemperaturen kan også påvirke følsomheden og det kan være nødvendigt at justere sensorens følsomheden, hvis det er meget varmt eller meget koldt."
Sensoren opdeler synsfeltet i et antal underområder - og når varmestrålingen fra et af dem stiger eller falder, tænder den
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. november 2018 kl. 14.07
Åh, jeg beklager at jeg indsatte et link til et firma, men jeg har overhovedet ikke forstand på det grej.
Sorry
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 24. november 2018 kl. 20.59
Jeg tror at jeg fik smurt tyk på angående prisen på kameraet. Det var som k. Olsen skrev kun kr995 , for nu at være ærlig.
Aldi har som nævnt også nogle og dem kan jeg varm anbefale. De er nok lige så gode som det jeg nævner,men koster kun ca kr 500, problemet er bare at de er næsten solgt før de når butikkerne, da mange jæger bruger dem. At de så lige solgte dem til kr 200, i forbindelse med et oprydning udsalg gjorte det ikke bedre. Væk var de. Min egen onkel har vist 4 til 5 stykker som han så bruger til bl. a vildsvin jagt i Sverige og min nabo har et og forsøgte bla at finde ud af hvilket hund, der skider i hans have...
Tilgengæld må du for alt i verden ikke købe dem i Harald Nyborg. Jeg købte 3 stykker at flere omgange, som jeg måtte returnere. De er sikkert kinesisk, men ikke noget værd
Skrevet af: Søren Duun, 24. november 2018 kl. 21.03
Skal også lige nævne at det er tilladt at opsætte dem på privat grund. Du skal ikke engang oplyse at du i teorien video filmer folk. Men du må bare ikke offentliggøre billeder af eksempelvis indbrudstyve. Også selvom det kan være fristende. Men næsten alt andet er tilladt. Bare det ikke krænker nogle.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 24. november 2018 kl. 21.11
Det reagerer på infrarød bevægelse. Man kan se blade eller snefnug falde. Det har flere sensorer,så dyr opfanges i forskellige vinkler. Virker ved infrarød lys om natten.Man kan indstille tiden i mellem optagelserne. Vi bruger 5 sek. imellem. Vi skifter kort hver 3-4. dag,da vi har en ½km i gennem skoven.
Vi har prøvet de aller billigste med dårlig erfaring.
Anne Marie
Skrevet af: Johnny Jensen, 26. november 2018 kl. 10.12
Hej med jer. Har læst lidt omring det her med fodring af fugle og hvordan man gør. Og jeg bor i lejlighed og har i to snore hængt en limtræs plade op, hvorpå jeg har sat en 90 cm underskål i plastik til en altankasse.
Deri lægger jeg så hampefrø, afskallede solsikkekerner, og afskallede solsikkefrø lilebro og nogle fuglenødder. Har så nu tilføjet frysetørrede melorme. Men til min store overraskelse, virker det ikke til at de gider dem. Det er jo næsten kun en tør skal som er hul. Ved slet ikke om fugle kan spise skallen på dem. Men har læst at unge skildpadder eller firben ikke kan fordøje dem, og kan give forstoppelse.
Men mit indlæg handler nu mest om det her med sygdomme, når mange fugle spiser samme sted og evt. skider i foderet. Jeg kan sige, at jeg mindst en gang om dagen skifter foderet, hvor jeg samtidig vaske bakken i opvaskemiddel og derefter skolder den i kogende vand fra elkedlen.
Og næsten hver eller hver anden dag oplever jeg at der lægger en eller to fugleklatter fra fuglene nede i bakken. men skal jeg være bange for at jeg spreder sygdom, når jeg holder bakken ren mindst en gang om dagen? For det gør jeg gerne, da jeg alligevel skifter foder. Så at jeg evt. ikke behøver det, findes ikke hos mig, da jeg altså gør det hver dag alligevel.
Men vil de alligevel ikke kunne smitte hinanden, når der nu ligger en eller 2 klatter næsten hver dag? Bakken er ca 15 cm bred, og jeg lægger foderet i den ene side på den smalle side, men når de hakker i det så hopper og danser foderet jo :-) Men jeg oplever sjældent at der lægger klatter i den side hvor jeg starter med at lægge foderet.
Og så lige en ting til. Jeg har jo fordybninger i min vinduesramme og der kan der også ligge nogle klatter. Og har lagt nogle træplader som jeg tænker jeg vil fjerne, da jeg ikke vil have at en rotte evt kravler op af muren og ind på min lukkede altan. Kan den selvfølgelig alligevel. Men jeg tænker ikke at en rotte vil hoppe op og sætte sig på bakken som hænger i vinduet. Men den kan selvfølgelig sikkert godt.
Men de omkringliggende klatter, gør de fuglene syge, hvis de ikke spiser der?
I går hængte jeg nogle af de her lukkede foderautomater ud i et træ, og tænker ikke at de de smitter med sygdomme hvis de bliver gjort rene en gang om ugen?
Har også hængt en ud med hvor der kan ligge 4 hjemmelavede mejsekugler, tænker heller ikke de smitter hinanden ved at sidde på det metal net som de ligger inde bag ved.
Ja det var bare det. :-)
Skrevet af: Johnny Jensen, 5. december 2018 kl. 17.28
Kan solsorten spise fra en foderautomat, eller er den for stor til at sidde på sådan en lille pind og få næbet ind efter en solsikkekerne??
Skrevet af: Johnny Jensen, 5. december 2018 kl. 17.29
Det er de her almindelige med en diameter på ca. 8 cm og røret i plastik.
Skrevet af: Johnny Jensen, 14. december 2018 kl. 0.47
Køber aldrig en dune/fjer dyne mere. Ej heller pude. Det er noget forbandet svineri. anima.dk/landbrugsdyr/er-dun-i-orden#.XBLuaOKNzIU
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Rotter spiser også æbler!