Insekthoteller på et højere niveau

Viden om insekthoteller søges.

Det er ikke et stort problem at finde en opskrift på, hvordan et insekthotel kan bygges.
Men hvordan det virker, og hvad det tiltrækker, ligger det mere tungt med at finde ud af.
Der ser ud til at være enighed om, at det er en økologisk god idé at tiltrække insekter, men jeg undrer mig over, at jeg intet har set om, hvordan det gøres kritisk, afmålt og præcist.

Hvis man f.eks. borer en masse huller i en træstamme, og hullerne måler 4-10mm, så er det jo nok ikke de samme insekter, der foretrækker alle hulstørrelser. Men hvilke insekter, der tiltrækkes af bestemte hulstørrelser oplyses ikke. Er det fordi vi lever i et økologisk underudviklet land, at vi ikke har styr på sådan noget ned til mindste detalje, eller er det nærmere så banal viden, at det forudsættes bekendt af alle.?
Jeg tror desværre, at dansk viden på området er meget begrænset, fordi pengene fra regeringen i årtier i stedet blev satset på forskning i kemikalier og sprøjtemidler, og efterfølgende blev de brugt til at analysere og bekæmpe skadevirkningerne fra kemisk industri. Mange smukke grønne ord ender i ingenting eller endnu større miljøskader. Derfor må vi som haveejere nok se i øjnene, at hvis økologien skal op på et højere niveau og indhente det forsømte, så skal vi selv hjælpe med at løfte byrden.
Der kommer nok heller ikke meget hjælp fra ornitologer og insektologer. Jeg håber at blive modbevist, men så vidt, jeg kan se, er de mere eller mindre resigneret og forfaldet til at være sportsfolk, som i langt højere grad er optaget af at køre landet rundt i biler og fotografere sjældne arter, end de er interesserede i at hjælpe økosystemets trivsel som helhed.

Jeg ønsker masser af liv i mit lokale økosystem. Men jeg mener f.eks. ikke, at det kan være et mål for god økologi, at man har opformeret flest mulige hvepse, myg, coloradobiller, kålsommerfugle, smælderbiller og regnklæg.

Det må nærmere være noget med, at man med stort kendskab til de enkelte arter kan hjælpe med at påvirke balancen og magtkampen imellem de forskellige arter på en måde, så den lokale køkkenhaves værste skadedyr får det vanskeligt.

På nedenstående billede er vist tre insekthoteller specielt konstrueret til Ørentviste.
Jeg læste et sted, at man bare kan rulle noget bølgepap sammen og stikke rullen ned i en overskåret vandflaske.
Den første blev anbragt i en postkasse, hvor der var mange irriterende ørentviste. Jeg tænkte, at når de havde fyldt boet, så kunne jeg bare flytte dem til et bedre sted. Men efter hotellet blev anbragt i postkassen har der nærmest ikke været en ørentvist at se.
Er hullerne i bølgepappet for små, eller hvad er der galt.?
Jeg anbragte også sådanne hoteller ved foden af et par frugttræer, og de virkede heller ikke. Men de burde nok også have været hængt op i træet på en facon.?

På forhånd tak for alle bidrag til indsamlingen af viden, erfaringer og idéer. :-)

Et link om konstruktion af insekthoteller:
www.naturninja.dk/oplevelser/fem-forskellige-insekthoteller-i-haven/

Hvis formålet er at skabe et rigt og varieret insektliv, gælder det da om at skabe så mange varierede og gode muligheder, som muligt.
Eller er du kun interesseret i få navngivne arter?
Bølgepap i spande er kun én ud af utrolig mange muligheder. Glem ikke de almindelige kvasbunker og -hegn.
Insekter overlever i kroge og sprækker, hvor der er læ og beskyttelse fra dyr, der vil spise dem. Hvis de har behov for en bestemt huldiameter, så laver de selv hullet.

Næ Jacob. Jeg forstår det heller ikke. Det gælder da om at få så mange forskellige insekter som muligt og ikke kun om at have dem man nu syntes om.
Det er mange forbindelser mellem de forskellige arter.
Mvh

Fandt dette link
www.science.ku.dk/vildcampus/doc/Insekthoteller.pdf

Men jeg må indrømme, at jeg tror mere på en have, som ikke er for velfriseret, så insekterne kan finde naturlige skjulesteder og almindelig omtanke når der vælges planter. Fx om de er gode til svirrefluer og bier.

Feks hvis man har mange kålsommerfugle larver så har man pludselig ingen. (jeg hade rigtigt mange æg men har kun set to store larver)
www.haveabc.dk/25/k%C3%A5lsommerfugle---pieris
Ingen mus så er der ikke mange hummel bier.

Ingen huller så er der ikke mange mure og bladskære bier.

Ingen Gedehamse så er der rigtigt mange bladlus og larver.
Sådan kan man blive ved.
Mvh

Biodiversitet bilder jeg mig ind , betyder noget med forskellige levevilkår for planter og dyr. Hvorfor gøre en større videnskab ud af det ? Vi har da et par insekthoteller fordi min gemal vil hygger sig med den slags i vintermånederne, men de forskellige insekter finder selv deres yndlingspladser under, mellem og i gammelt træ og brædder.
Ingeborg

Gælder insekthoteller Vespa Crabo (Stor Gedemhams)? Vi har haft dem i 23 år, normalt flyver kun hunnerne inde i det tidlige forår (og sættes pænt ud). Og jeg fandt engang et kæmpe bo i brombærkrattet... Godt det var forladt!

Men de må jo bo et sted på vores loft! Derfor er jeg ikke vild med at gå på loftet om sommeren, selvom det trænger hårdt til oprydning...

I år har vi ikke engang haft murerbier, meget få sommerfugle og humlebier. Og vi har grenbunker og brombærafklip (20-30 cm's længde).

Mvh
Tine- uden "insekthoteller"- og mariehøns har også været få!

Fugle og natur har de fleste svar på dansk flora og fauna
www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=1918
Mvh

Vi er i haven, og det ene udelukker ikke det andet. Man kan sagtens gøre en masse for større biodiversitet generelt, selvom man i bestemte zoner bekæmper bestemte arter ved at gøre det ekstra godt for deres fjender.

Der findes 5-10 millioner insekt arter. Hvem her har gået dem igennem og tjekket, at ikke flere af dem kan bruges til noget fornuftigt i køkkenhaven.?
Har man ikke gået dem alle igennem, så bør man nok være forsigtig med at udelukke dem på forhånd og betragte dem som en samlet grå og kedelig masse.
Jeg tænker det i hvert fald omvendt, at der kan være uanede muligheder, som blot venter på, at mennesker vil hjælpe hinanden med at opdage dem.

denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Zoologi/Leddyr%2c_generelt/entomologi
"entomologi, læren om insekter; ofte inkluderes også læren om andre land-leddyr (arachnider og tusindben).
Entomologiens særstilling som zoologisk disciplin er dels betinget af land-leddyrenes enorme artsrigdom, skønsmæssigt 5-10 mio. arter"

Jeg ønsker f.eks. ikke fluer i min bolig, og derfor har jeg installeret gode svalereder omkring den, så svalerne holder den zone fri for fluer.

Jeg ønsker heller ikke kålsommerfugle i køkkenhaven, og derfor vil jeg gerne installere et luksus insekthotel til "Apanteles glomeratus" tæt på køkkenhaven.
Den må såmænd få et 1. klasses hotel med fri minibar og stor fladskærm, hvis det er det, der skal til.
da.wikipedia.org/wiki/Stor_k%C3%A5lsommerfugl
"Sommerfuglens hyppighed svinger meget hen over sommeren, det kan skyldes den lille snyltehveps Apanteles glomeratus, der kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver."

Jeg ønsker heller ikke lus i mine æbler, og derfor vil jeg gerne kunne installere et luksus insekthotel til ørentviste.

I mine øjne burde det være elementær økologi, men I skal bare se, det er såmænd ikke engang nogensinde blevet undersøgt af dansk videnskab præcist, hvor store huller en ørentvist vil foretrække.?

Jeg citerer Jakob B.
"I mine øjne burde det være elementær økologi, men I skal bare se, det er såmænd ikke engang nogensinde blevet undersøgt af dansk videnskab præcist, hvor store huller en ørentvist vil foretrække.?"
Helt ærligt Jakob B. synes du ikke at der er alvorligere problemer videnskaben skulle kaste sig over. .........Ligesom måner har den farve måner skal ha', finder ørentvistene nok også selv ud af de størrelser huller skal ha' ....:-)
Hvis du ikke har større problemer og synes at vi og videnskaben skal prioritere den slags problemer, ser det sort ud.
Ingeborg

Der findes nu mindst 50 mio insektarter. Heraf udgør biller de fleste.

Der er fx kun 5000 arter pattedyr, og heraf er hver 5. en flagermuseart.

Så... Hvad gør du for flagermusene? Heh. ;-)

Mvh
Tine- og jeg har da nogle i haven...

I overskriften efterlyser jeg et højere niveau. Men jeg kan desværre endnu ikke få øje på et svar, som stræber i den retning.

@Ingeborg Hansen

Men når du ikke vil belaste videnskaben med sådanne småting, kan du så ikke i stedet bede din mand om at udvikle det optimale ørentvistehotel til at hjælpe dit æbletræ og så give opskriften videre her.?
Mit hotel er mislykket. Det ser nærmest ud til at ørentvistene flygter fra det, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg er dog temmelig sikker på, at det skyldes basal uvidenhed om, hvad der er bedst for ørentviste.

Hej Jacob
Ørentviste vil gerne være i noget der er tørt og forholdsvist tæt, f.eks. en bunke træuld eller halm i en beholder med åbningen nedad, det skal hænge sådan at de kan komme ind i beholderen og om plastik er godt til det, ved jeg ikke, men en form for pose med små huller med træuld/halm hængt i æbletræet, gør også at de gemmer sig i posen og ikke i æblerne. Jeg har masser af gavnlige insekter, men jeg har også masser af afklip, sågar et insekthotel på en europalle og en rundballe halm, og der føres hele tiden noget til af f.eks. grenafklip, det er også vigtigt at lade gammelt træ ligge på jorden, så insekterne kan bruge det til ophold indtil det er helt opløst.

Kommentar til indlæg nr 6

Hej Tine Andersen

Vespa Crabo foretrækker hule træer - og har brug for tør plads til boet, der kan være på størrelse med et menneskehoved og huse 700 - 800 individer.

Der er mangel på hule træer i det meste af Danmark - så måske ku' man overveje, om et af træerne i haven kan "veteraniseres" - træer med sårskader, døde grene, hulheder, vandfyldte grenkløfter kaldes veterantræer.
Veterantræer kan leve i hundredevis af år med deres skader og sår og give en rigdom af levesteder og varierede muligheder for mange forskellige insekter og fugle, hvad enten "gæsterne" slår sig ned eller kommer forbi på besøg.
Gamle egetræer kan være vært / levested for op mod 500 forskellige levende væsener (og er deres hulheder store nok for eksempel også Vespa Crabo).

Venlig hilsen
Lone

Jeg har overhovedet ingen ørentviste i mit æbletræ og ved ikke, hvor normalt det er at man har det.
Ingeborg

Svar til indlæg 8
Hvepse holder mine kål fri for kålsommerfuglens larver.
Hvepse finder selv ud af at lave deres bo.

Svar til indlæg 11
Vil du hellere have, at der ingen svar kommer, som lever op til dine forventninger, end kvalificerede svar på emnet?

Ørentviste findes da overalt, så de behøver ikke et hotelværelse.

:-) den eneste luksus jeg tilbyder insekter er en flaske med lidt saft så hvepse får en sød død og alle andre insekter har hos mig den luksus at der er gratis fly til alle vingebærende.
Ingeborg

Ps. Jeg har dog medlidenhed med hvepse der i længere tid har kæmpet en forgæves kamp for at komme ud af flasken, så de bliver sat fri i Langtbortistan.

@Boi Jensen

Mange tak, fordi du hjælper emnet videre.
Jeg forestiller mig, at om nogle år, så har biologerne udviklet et ørentviste hotel, som tiltrækker de helt rigtige arter, og som giver ørentvistene den bedste komfort og sikkerhed, når de hviler i løbet af dagen. Jeg tror også, at det vil indeholde noget foder, så man nemmere kan holde på bestanden efter, at lusene er udryddet. Måske kan man nøjes med et enkelt hotel, som man kan flytte fra en stamplads og dertil, hvor der er akut behov for det. En flok ørentviste kan meget hurtigt udrydde en lusekoloni.
Ser du på forhånd noget, som gør disse fremtids forestillinger urealistiske.?

Kære Jacob
Med reference til din kommentar i svar 11, vil jeg gerne beklage mit håbløse link til en pdf fra Københavns universitet, som jeg naivt indsatte i mit svar 4. KU er tilsyneladende ikke højeste niveau. Undskyld - skal nok undlade at forsøge at hjælpe en anden gang
Mvh

Det skal du ikke tage så tungt Lone.
Vi er mange der har forsøgt at hjælpe men det er lidt svært at trænge igennem.
Dejligt link. Det kan i den grad bruges.
Mvh

Kære Lone
jeg er nu meget glad for dit indlæg da jeg står for at skulle lave
et insekthotel s. m. mine børnebørn
Tak for det
v.h. Karen

Hej Jacob, Hvad er et højere niveau? Tror du ørentviste ved det?
Efter mine begreber er du ret langt ude med msnge af dine betragtninger vedr. Rejse- og opholdsmål for noget, som naturen hidtil selv har haft fod på. Se bare den sommer på højt niveau vi har haft. Den har reguleret adskillige ting i naturen og det kan hverken du eller jeg gøre noget ved...... andet end kunstig vanding. Måske skulle vi have sat nogle air conditions anlæg op i haven også, for at holde det hele på et højere niveau?
Sorry, men glæd dig, jeg skal ALDRIG, som i ALDRIG mere blande mig i dine tråde. Niveauet et for højt for mig.
Ingeborg

Hej Jacob
Jeg tror simpelthen du er for langt ude i fremtiden med dine planer - for naturen indretter sig - og du vil til enhver tid have vanskelig ved at gøre voldsomt ved det. Enkelte ting kan dog ændres og gøre det nemmere for nyttige insekter, tag bare hvordan humlebier bruges i tomatdrivhuse. Men en ting er helt sikkert, hvis du sørger for at der er levesteder for de insekter du ønsker - i rigelige mængder, så vil du få tilsvarende mængder af disse insekter, men du kan ikke forvente at have mere end området kan bære i forhold til den føde disse insekter skal have for at overleve og formere sig.
Disse insekter lever i så forskellige materialer at det nærmest er uoverkommeligt at producere boer til dem på samme måde som vi gør med fuglene, jeg ser i hvert fald ikke nogen nemmere måde end at sørge for kvas og andre gamle plantedele i hegnet, og det ved jeg virker. At det så er sjovt at lave insekthotel m.v. er en hel anden sag, men jeg tror ikke det flytter ret meget, udover at vi/du synes vi/du har gjort noget, og skade gør det da ikke. Jeg har også sørget for at der er mulighed for at pindsvinet kan bo under pallen med insekthotellet på.

@Lone Nielsen

Hvis du faktisk er interesseret i emnet, så beklager jeg, at jeg fik indtryk af, at du talte det ned.
I mine øjne viser linket til vejledningen fra KU netop, hvor fortvivlende lavt niveauet er. Ikke bare hos almindelige havefolk, men også på højere danske læreanstalter.
Hvad siger de f.eks. om hulstørrelse til ørentviste.?
Eller i øvrigt til nogensomhelst anden specifik art.?
Ikke en dyt..

@Tine Andersen

Hvis du vil bekæmpe hvepse, så tror jeg, at du især bør fokusere på at reducere deres adgang til føde.
Det var sådan, den amerikanske borgerkrig blev vundet, og det var sådan indianerne stort set blev udryddet. Regeringen betalte jægere for at udrydde bison okserne, og så døde indianerne af sult.
Men hvem skal snuppe hvepsens føde.? Det spørgsmål bringer os tilbage til insekthotellet og mere end 1 million arter at vælge imellem at tiltrække. :-)

Det gælder for en del af havens rovdyr, at de skal fodres det meste af tiden for at kunne fungere, når der en sjælden gang er brug for dem.
Hunden skal æde ræve og frugttyve, men der er for få til, at den kan leve af dem, så den må fodres ved siden af (med hundemad).
Katten skal æde mus, men der er for få til, at den kan leve af dem, så den må fodres ved siden af (med kattemad).
Spurvene skal æde larver, men der er for få til, at de kan leve af dem, så de må fodres ved siden af (med fuglefoder).
Bierne skal bestøve afgrøder, men der er for få til, at de kan leve af dem, så de må fodres ved siden af (med alverdens blomster).

Så langt er de fleste hobby økologer nok nogenlunde med.

Men hvorfor dog ikke prøve samme metode på andre arter, hvis det kan hjælpe med at få havens økosystem til at fungere mere hensigtsmæssigt.?

Jeg prøver med svalerne, men det er ikke lykkedes godt endnu. Hvis der skal være svaler nok i mit svalehotel til altid at holde gårdspladsen fri for fluer, så vil de sulte, og der er øget risiko for massedød på reden, hvis der f.eks. kommer regn i nogle dage. Og kan jeg ikke fodre dem i den periode, og mange derfor dør, så er der for få svaler, når der er mange fluer.
Derfor har jeg brug for at lære at fodre svaler i forbindelse med hoteldriften.

På tilsvarende måde tænker jeg, at det må være med visse arter af ørentviste og andre nyttige rovinsekter.
Hvis der altid skal være ørentviste nok til at kunne imødegå et massivt luseangreb, så er det nødvendigt at lære at fodre dem på hotellet i de perioder, hvor der er for få lus til at mætte dem.

Hvis det er sjovere og føles mere økologisk at køre til byen og købe brun sæbe og røre det op og sprøjte det på planterne, så er det måske sådan man gør. Jeg vil dog finde det langt sjovere, at inden nogen overhovedet kan nå at starte en bil, så har jeg allerede flyttet et ørentvistehotel fra det ene træ til det andet, så problemet automatisk er løst dagen efter. :-)

Jeg har læst,at man i økologiske frugtplantager hænger urtepotter med lidt træuld op i træerne for at tiltrække ørentviste.

Om et brugbart ørentviste hotel:
Ta´et stykke bølgepap - 20-30-40cm. i højden og rul det 3-4 gange rundt om stammen på frugttræet helt ned ved jorden og bind det fast. Jeg kender ikke diameteren på hullerne i pap/bølgepap, men jeg ved, at det er passende til ørentviste. :)
Jeg lavede egentligt forsøget for et par år siden, i håb om, at æbleviklerne ville overvintre i pappet - for så derefter at bortskaffe pappet tidligt i foråret. Jeg fik ikke synligt resultat af det ene forsøg, - men ... bølgepappet var 'fyldt' med ørentviste, da jeg ville fjerne det, - vel et antal på 20-50 pr. æbletræ.!

Hvordan afmelder man yderligere meddelelser i en tråd udover at man må skrive et indlæg?
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Du kunne måske have undladt at tilmelde dig mail besked, da du skrev, at du aldrig mere ville deltage i tråden.
Men hvis det ikke er for bøvlet for dig at læse den mail, som du selv har bedt om og nu klager over at have modtaget, så gætter jeg på, at den giver et kompetent svar på dit spørgsmål allerede i andet afsnit.

@Anne-Grethe Hansen

Efter beskrivelsen minder det meget om det system, som Boi Jensen skriver om. Har du evt. et link og/eller flere detaljer.?

@James. F - vedr svar 28

Mange tak, fordi du bringer resultatet af dit forsøg hertil. :-)

Jeg ved ikke meget om æbleviklere endnu, men bølgepap er måske åbenbart ikke et 5 stjernet vinterhotel for dem. Jeg tænker også, at du måske kan være kommet for sent til tømningen. Når ørentvisten har forladt jorden og er gået i pappet, så er æblevikleren måske også fløjet fra pubben.?

Æblevikler (Cydia pomonella)
da.wikipedia.org/wiki/%C3%86blevikler
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/27.html

Hvis man vil i dybden, så skal man nok på de engelske sider. Men så er der også stof nok til mange vinterstudier.
Det er f.eks. endnu ikke lykkedes mig at finde navne på de arter af ørentviste, som er mest ønskværdige at huse imod bladlus.
Måske andre har fundet dem.?

Nedenstående billede viser ørentvistens livscyklus.

www.google.com.au/search?q=earwig+lifecycle&tbm=isch&source=iu&ictx=1&fir=MQ7R2jO507AB3M%253A%252CUfVtG5SCaj7DUM%252C_&usg=AFrqEzcQUFRK-HR8jj-cxKjZLQKxXewBcg&sa=X&ved=2ahUKEwj2h-a81aPdAhUI3iwKHT7gBecQ9QEwAXoECAEQBA#imgrc=UYxXKSSQHRs-LM:
en.wikipedia.org/wiki/Earwig
www.emr.ac.uk/wp-content/uploads/2015/09/earwiglifecycle2013-300x253.jpg

Da jeg var barn, havde vi "Familien Olsen" boende i postkassen. Min mor skrev endda en lille illustreret fortælling om den, som min søster fik trykt, og eleverne i tredje klasse læste.

Jeg mener at huske, at man kan lave ørentvistfælder af omvendte urtepotter med let sammenkrøllet avispapir i. Hvis de vil bo i dem, så skal du nok ikke tømme dem!

Jeg har været ret træt af dem, da de gik i både æbler og blommer!
Og bænkebidere.

Mvh
Tine

@Tine Andersen

Hvilken art var "Familien Olesen".? :-)
Jeg tror nok ikke, at de ørentviste, som spiser dine æbler og blommer, er de samme arter, som vi helst vil bygge hotel til.

Er honningbier mon de eneste insekter, som kan fortælle deres kolleger, hvor der er mad.?

-------

Kålbladlus = Brevicoryne brassicae

På nedenstående billede ses grønkål angrebet af Kålbladlus.

Til bekæmpelse af den lus anbefaler de ikke så meget en specifik ørentviste art, men derimod "Diaretiella rapae"

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/57.html
"Der er flere snyltehvepse, f.eks. Diaretiella rapae, som angriber kålbladlusen. Det er derfor en god ide at have insektplanter i køkkenhaven."

Snylter over snylter:
www.entomology.wisc.edu/mbcn/kyf209.html

Rovbiller

Jeg så et par af de dygtige i et andet forum, hvor de ikke kunne blive enige om, hvorvidt vi i Danmark har ca. 500 eller mere end 1000 forskellige rovbiller.
Det skal man nok ikke lægge for meget i, men det er måske alligevel et tegn på, hvor omfattende en verden vi har fat på, og hvor langt vi har igen, før den er ordentligt udforsket.

Det ser ud til at være mere end 1000 forskellige:
www.fugleognatur.dk/art.asp?mode=familieliste&id=218&level

Jeg tror måske, at jeg så en Ocypus ophthalmicus, Staphylinidae (14–22 mm)
www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=5141
for nogle dage siden i garagen. Jeg er dog ikke sikker, jeg mener, at den var længere end 22 mm og måske lidt slankere. Desværre havde jeg travlt og ikke noget kamera. Men den løb over gulvet væk fra en myretue. Gad vide, om den havde været på job der, og hvilket hotel, den var på vej til.
Men den var i hvert fald i topform. Da den fornemmede mig, så flygtede den slet ikke. Tværtimod bremsede den hårdt op og løftede halen højt op klar til kamp. Jeg kunne bare komme an.! :-)

Her lidt mere at kigge på:
www.kerbtier.de/cgi-bin/deFSearch.cgi?Fam=Staphylinidae

Artslister:
www.fugleognatur.dk/art.asp?mode=valg