Forum

Frø i haven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Pedersen, 12. juli 2018 kl. 10.30

Hej derude. Jeg har en sød lille frø i min have. Den bor i forskellige krukker med planter og hopper forskrækket ud, når jeg vander. Jeg synes det er hyggeligt, intet problem, men mit spørgsmål er: hvad søren lever den af og hvor kommer den fra, for jeg har kun et vandtrug i min lille rækkehushave. Venlig hilsen Lene

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. juli 2018 kl. 17.21

Hej Lene Pedersen

Frøer har et alsidigt spisekort: Snegle, larver, regnorme og insekter.
Hvis frøen kan få opfyldt sit behov for føde i din have (og måske lidt inde hos naboen ?) og der så også er skjul (krukker med planter) og vand (vandtrug) til rådighed, så har den et godt liv.
Dvaletid for frøer er ca oktober - ca april . I den periode ligger frøen helt stille skjult lidt nede i jorden under krukker, sten, store trærødder eller dødt, smuldrende ved fra større træer.
Frøer kan opnå en anselig alder - op mod 12 - 14 år for de længstlevende.
Afstanden til et vandhul er afgørende for frøens mulighed for at yngle i april - så sådan et vandhul må der være i nærheden af, hvor du bor. Frøer kan vandre efter et godt vandhul - men deres aktionsradius er ikke 5 eller 10 kilometer, helst en hel del mindre end det!

Glæd dig over at kunne give bosted og ly til den lille "frø-fætter" - og bliv endelig ved med at fylde vand i truget i disse tørre uger. Skal du være væk hjemmefra kan du måske få naboen til at gå en tur med vandkanden ....

Venlig hilsen
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Pedersen, 12. juli 2018 kl. 17.34

Tak for svaret Lone. Snegle og regnorme er der ikke mange af lige nu, så det må være insekterne den lever af. Mht til vand, har vi et lille vandhul ca. 300 m væk. mvh Lene

Nyt svar til emnet »Frø i haven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Frø i haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider