Forum

Kan man hjælpe de vilde bier med fodring

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 7. juli 2018 kl. 8.00

Kan man hjælpe de vilde bier igennem tørken ved at fodre med sukkervand el. lign.?

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 7. juli 2018 kl. 8.41

Det er da en prisværdig tanke, Lene!
Jeg har ingen erfaring/viden om de vilde bier vil besøge en skål eller lign. med sukkervand, - men jeg synes da, at du skal forsøge!
Hvis du lægger nogle korkpropper el. noget flamingo i beholderen, så drukner insekterne ikke.
Prøv at blande i forholdet 1:1.
Jeg er bekymret for, om du kommer til at fodre flere hvepse end vilde bier - men så fik du i det mindste en erfaring. :)

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juli 2018 kl. 9.16

Da jeg ryddede mit persillbed fordi persillen var ved at gå i stok og blomstre, plukkede jeg alle blomster i spring, dvs. Tykke stilke med ansats til blomster og satte dem i en vase. Flotte blomster, som nu har stået i flere uger på mit terassebord, hvor vi havde stor fornøjelse af at iagttage masser af svirrefluer. Hvepse og bier havde ingen interesse i dem.

For at fodre bier skal der måske også være pollen tilstede?
Spændende at høre.

På terassebordet har jeg en stor lobelia stående. Den besøges flittigt og gennem mange dage af en enlig bi, som er alt for tung til de spinkle blomster. Men den bliver ved og ved og glemmer vist nok hvilke blomster den allerede har besøgt. Min mand ser fodbold, jeg ser "bifjernsyn".
Ingeborg

.

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 7. juli 2018 kl. 9.44

Det korte svar er nej.

Hvis du stiller sukkervand ud, vil du højst sandsynligt få besøg af en masse hvepse - de vilde bier går normalt ikke på søde sager. Hvis honningbierne opdager en stabil kilde til sukker, kan de eventuelt udnytte det, men så er du faktisk inde i et lovbrud - man må ikke fodre honningbier i det fri.

Hvis du vil hjælpe de vilde bier, og andre insekter i øvrigt, er det en god idé at sætte en vandskål ud med et flydelag som bierne kan sidde på når de drikker - spaghnum eller lecanødder er fint. Og så ellers plante nektarrige blomster i haven, så der er noget for bierne at trække på.

Det er også en god idé at skabe områder hvor bierne kan yngle - det kan der Googles en masse gode råd om.

Mvh Sofus

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 7. juli 2018 kl. 14.14

Englænderne skriver, at man kan hjælpe bierne ved at vande de planter, der giver god nektar, så de ad den vej får energi og væske.
Så jeg er begyndt at give vores Nepeta/Blåkant/Katteurt, som er den klare favorit blandt bierne her.

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 7. juli 2018 kl. 17.34

Tak for svar. Den med hvepsene havde jeg ikke lige tænkt på. Har gode biplanter i haven, men de hænger med ørerne. Forsøger kun at bruge vand på køkkenafgrøderne - i går fik 'bistauderne' så også en tur. Må håbe de når at samle kræfter til en ordentlig blomstring.

Har virkelig mange gammaugler i år - gad vide om det hænger sammen med tørken.

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juli 2018 kl. 17.55

dansknatur.wordpress.com/2010/07/29/dansk-natur-lige-nu-gammaugler/
Bemærk at artiklen er fra 2010. Før du skrev navnet på disse natsværmere vidste jeg ikke, hvad det var, der i massevis sværmede i mine lavendler.
Ingeborg

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 7. juli 2018 kl. 23.13

Tjaa ... Vandafledningsskatten på havevanding føre til forringet biodiversitet. Blomstrende haver havde bidraget til øget.

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 7. juli 2018 kl. 23.41

Som opfølgning dette klageråb fra Miljø- og fødevareministeriet:
mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvad-truer-biodiversiteten/
Havde vi vandet haven, ville bl.a tudser, snoge, pindsvin osv. haft bedre vilkår for overleve. Insekterne ligeså og dermed bl.a. fuglene.
Danske haver eksiterer ikke i Miljø- og fødevareministeriet og her findes mange steder sammenhængende områder med stor arts variation.
Men med skatten på havevanding er der få sommerblomster og stauder. Hvad enten det kaldes "biblomtster" eller ej, så er den udbredte mangel på blomster mange steder, et udslag af tørken og skatten på havevanding.
Så hvis ministeriet vil noget seriøst og som er nemt at gå til, kunne Miljø- og fødevareministeren skrive til Skatteministeren og få fjernet skatten på havevanding.
Så ville der med ét slag blive langt mere liv rundt omkring som vil være til gavn for alle.

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 7. juli 2018 kl. 23.47

Endnu en opfølgning.
" 'Biodiversitetskrisen er formentlig en større trussel end klimaforandringer, hvad angår stabilitet, velstand og fremtid for mennesket på Jorden,' siger professor Carsten Rahbek, Københavns Universitet, "
Ganske vist er det højere/større led i fødekæden der er fokus på i artiklen.

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 8. juli 2018 kl. 7.08

@Ingeborg. Tak for info. Det er godt at blive klogere :)

@Willy. Et eller andet sted er det måske også lidt skørt at vi vander haver med (forholdsvis) rent drikkevand. Synes man burde gøre det lettere at få en boring hvor der ikke skal betales vandafledningsafgift - for det skal man vistnok nu ??????

Vi bor i et område med høj grundvandsstand - så høj at det kan være et problem i vinterhalvåret og i våde somre. Ville være oplagt at bruge af vandet til vanding i tørre perioder.

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 8. juli 2018 kl. 9.19

@Lene.
Jeg er ambivalent.
I sommerhuset er der en privat vandboring og når jeg servicere pumpe m.v. er jeg meget omhyggelig med, der ikke havner noget form for affaldsstoffer i brønden.
Som der står i en anden tråd om emnet, så er disse private brønde dog åbne sår i grundvandsressourcerne.
Jeg er ikke så meget bekymret for, at "folk" forurener deres brønd. Det er "ris til egen r.. " som jeg er bekymret for uheld. Scenarierne for hvordan der kan ske et uheld er mange og kan være en olieklud der falder ned i brønden eller en flaske Round Up der vælter (hos dem som anvender RU eller andre lovlige kemikalier).

Jeg ser derfor ikke private brønde som en løsning med mindre de er lukket hermetisk og indehaveren ikke har adgang til den.
Måske er det teknologisk muligt, og det vil så være ok omend omkostningerne ved etableringen sikkert kan resultere i, at ideen med omkostningsfri havevanding forsvinder.

På den anden side, er der masser af drikkevand i DK.
Rigeligt til både husholdning og havevanding.
Der er teknologisk avancerede vandværker, der ikke bare er effektive til at hente vandet op af grundvandsreservoirne, men tillige vedvarende er istand til at kontrollere kvaliteten.

Vandet i sommerhuset er af tvivlsom karakter og skal rent faktisk koges, inden det anvendes. Sommerhuset ligger ned til en sø og jeg kan selvfølgelig pege fingre af bonden der har markerne bagved. Eller den tidligere bonde. Men det gør jeg jo ikke, når jeg står hos slagteren - eller gårdbutikken - og ser et lækket stykke kød til en fornuftig pris (idag er han dog blevet økologisk hvilket kan medvirker til, at vandet om et par generationer igen kan anvendes uden at blive kogt som det kunne for 50 år siden (hvor kvaliteten dog ikke blev målt, kommer jeg i tanke om. Vi forudsatte blot, at det var rent dengang ;)

Muligheden for øge biodiversiteten i ét hug til en for alle overkommelig pris er, at etablere vandhaner til havevanding der ikke betales vandafledningsafgift af.
Der er i en anden tråd den indvending, at der vil være folk der vil svindle og bruge vandet til husholdning fra denne have.
Men at der er plattenslagere skal jo ikke hindre ærlige haveejere fra de muligheder nye tider giver for sikre biodiversiteten.

Idag er der en plattenslager i statsministeriet og rundt omkring er der folk der har etableret private og ikke registrerede private vandboringer. På skolevejen må vi kun køre 30 og nogen idioter køre mindst 60 km/t og vejen lukkes ikke af den grund.

Derfor mener jeg det er reletivt simpelt i DK at øge biodiversiteten og uden de store omkostninger. Spørgsmålet er selvfølgelig viljen hos politikerne som øjensynligt kun mener landbrug og "natur" er bidragyder til grøn politik og øget biodiversitet.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 9. juli 2018 kl. 18.38

Willy
Jeg vil give dig lidt ret.
Har som sådan ikke en køkken have men har planter som insektlarver og andre dyr kan spise.
Har gravet et lille vandhul som jeg pumper op fra.
Det vander jeg prydhaven med til stor glæde for insekter og fugle.
Jeg tror snart at hele områdes insekter er flyttet ind for der er ikke mange vilde blomster der ude men det er der her.
Der er også bassinger med både vand og mudder flere steder.
Alt der blomster er også fredet lige nu selv om det er tidsler og skvaderkål.
Hvis jeg ikke hade andet vand blev det drikkevand og så må det koste for der er for mange penge planter til at det nemt kan opveje den udgift.
Det er mere af lidt moralske grunde at jeg ikke vil bruge drikkevand når jeg har andre mugligheder for det vil da være noget nemmer bare at åbne for hanen
Mvh

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 9. juli 2018 kl. 18.52

En måde at lave lidt flere blomster i en fart er, at lade nogle af køkkenurterne løbe i stok. Her er det en række radiser der er stukket af fra os. Bier og sommerfugle er vilde med blomsterne.

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 9. juli 2018 kl. 22.56

@ H. Christensen
Jeg har også været ambivalent vedr. drikkevand til havevanding.
Men der er i Danmark rigeligt af det og set i lyset af risikofaktoren ved private boringer og gevinsten for biodiversiteten ved haveejere i højere grad vander blomster, burde skat på havevanding fjernes.
Jeg har selv overvejet et bassin i haven (og har haft ét). Men de tørre for hurtigt ud til kunne være et bidrag til havevandingen.
Derimod er de et eldorado for snoge, tudser m.f.
Idag har jeg to fuglebade i køkkenhaven for trække insektædende fugle til.
@Claus
Mine radiser gider ikke engang at gå i stok!
I denne tørke og varme spirer de lystigt og ser rigtig godt ud et stykke tid.
Men udseendet driller og de er trævlede og uspiselige og går altså ikke engang i stok (hvilket de ellers gør, når de står i bedet for længe).

Nyt svar til emnet »Kan man hjælpe de vilde bier med fodring«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Kan man hjælpe de vilde bier med fodring

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider