Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2018 kl. 8.41
Sidste år var vores fuglekasse i nærheden af den ene spiseplads på terassen invaderet af humlebier. Vi fik taget kassen ned og placeret den et andet sted. Det foregik sent aften ved hjælp af en lang stang, som vi kunne hægte kassen på. Ingen dramatik i det.
Vi var dumme nok til at hænge fuglekassen op igen på samme sted. Igen ingen fugle, men hvepse. Det blev derfor ret dramatisk, da vi flyttede kassen og som udvej, da hvepsene blev aggressive, smed den i en murerbalje med vand. Jeg ville bare have flyttet den. Havde dårlig samvittighed ved at drukne individerne.
Nu har jeg lige læst mig til at hvepse er et "skadedyr"??? Jamen bestøver de ikke på lige fod med bier?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2018 kl. 8.45
Ovenstående refererer til hvepse som skadedyr
www.hvepsebekaempelse.dk/faq-om-hvepse/er-hvepsen-et-skadedyr/
Men artiklen indrømmer dog også nogen nytteeffekt.
Ingeborg
Skrevet af: Ayoe B. P., 30. maj 2018 kl. 9.50
Hvepse er sådan set ikke skadedyr i normal forstand. De hører sammen med myg, som kun er generende for mennesker fordi de kan stikke.
Derimod, så er de nyttedyr, set i et økologisk haveperspektiv, da de er rovdyr og tager mange af de dyr, som ødelægger vores planter. Det er bl.a. derfor, at de er så irriterende når man sidder i haven og griller, fordi de kan lugte kødet. Det er først når boet går i opløsning, at de normalt bliver et problem. Men her er en ganske oplysende artikel. ;)
www.femina.dk/soendag/bolig-og-have/have/hvepse-frygtede-nyttedyr
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2018 kl. 10.49
Tak for svaret. Jeg blev igen lidt klogere, men ved ,hvorfor der gik panik i mig. Jeg er allergisk overfor bistik efter at være blevet stukket af en velvoksen gedehams.
Efter at have læst artiklen må jeg dog også skrive, at det lyder ækelt at hvepse er ådselædere og efter at have været uhumske steder, kravler rundt på mit morgenbord ogmin marmelademad.
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 30. maj 2018 kl. 13.56
@Ingeborg Hansen
Jeg tvivler på, at hvepse er så ulækre som fluer. Men når du er allergisk overfor hvepsestik, så har du i mine øjne en særdeles god grund til at få nogen til at fjerne dem fra din have.
Jeg hørte engang en mand prale med, at det var meget nemt at gøre med en støvsuger. Men det afhænger nok noget af omstændighederne, så du må tage det som et fif med forbehold.
Skrevet af: Anders Milling, 13. juni 2018 kl. 13.32
Er selv foretaler for at værne om naturen, og vi kæmpede længe med et hvepsebo i sommerhuset, som vi til sidst blev nød til at få fjernet. Simpelthen fordi at vi ikke kunne være i haven og lave diverse aktiviteter, som at grille og des lignende.
Derudover blev vores hund stukket på snuden af en hveps, hvilket var det der fik os til at tage beslutningen om at fjerne det.
Det er altid ærgerligt at skulle ændre på naturen i mine øjne, men nogle gange også nødvendigt. I så fald vil jeg anbefale at få det fjernet af professionelle.
Redigeret af administrator 13. juni 2018 kl. 20.50. Link til specifikt skadedyrsfirma fjernet af redaktionen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hvepsebo i fuglekasse