Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2018 kl. 8.18
Da jeg efter vinterens sidste kuldeperiode gik min haverunde, var det nedslående at se, hvor og hvor meget et par rådyr havde fourageret rundt omkring. Mit bunddække består af forskellige arter efeu på mange kvadratmetre og det var der kun nøgne stængler tilbage af. Jeg smagte på et efeu blad for at finde ud af, hvad der var så velsmagende….. bitre var de.
Nu, hvor rådyrene finder føde andre steder, kan jeg se, at alle stedsegrønne + kirsebærlaurbær næsten er som nye igen. Det er måske heldigt, at rådyrene har »fornyet« bunddækket.
Klog af skade havde jeg sat nye blomsterløg i sorte plastspande, som jeg havde gjort utilgængeligt for rådyr, men til gengæld kunne flytte rundt med da de blomstrede.
Nu vil jeg glæde mig til næste vinters rådyrbesøg.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Efter rådyrenes hærgen