Skrevet af: Tine Horsum, 3. april 2018 kl. 23.55
Nu fodrer jeg fugle pt, og jeg så så en lidt underlig "grønirisk", der tog foder fra mit brøndlåg. Men den virkede for klar i farverne mere grøn og gul, så jeg hev kikkerten frem, og så den havde en sort kalot.
Så et øjeblik tænkte jeg det var en undsluppen kanariefugl eller sådan. Men der kom flere af dem, og til overflod to små fugle, der lignede fejlfarvede spurve bortset fra, den ene havde en rød plet i panden.
Så jeg gennembladrede mine fuglebøger, og det er så grønsisken og gråsisken (om det er lille eller stor vil jeg ikke kloge mig på!).
Men hvor sjovt, to arter jeg aldrig før har set på éen dag.
Så en 5-6 grønsisken og mindst to (den ene manglede den røde plet) gråsisken, og de fulgtes ad.
Mvh
Tine- men der ryger nu noget frø ned, de kan tømme min største foderautomat på 1½ dag!
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 4. april 2018 kl. 7.44
Ja, det er lidt halvdyrt at være god ved dyrene :)
Jeg har også fodret fuglene i min kolonihave hele vinteren, og har set arter, jeg normalt ikke ser om sommeren. Herligt at sidde og kigge på alle de forskellige fugle der spiser "ved samme bord" :)
Skrevet af: Tine Horsum, 7. april 2018 kl. 1.29
Jeg har ihvertfald rigtig mange finkefugle i år: Stillits en masse, de nævnte grøn- og gråsiskener, bogfinker og af andre arter: Solsorte, mejser (men ret få i år) og bjørnebanden (skovspurve).
Desuden kvækerfinker, 1 rødhals, 1 handompap, skovduer (ringduer) og solsorte.
Desuden to, jeg ikke har kunne bestemme- den ene muligvis en jernspurv, den anden en fejlfarvet rødhals. Og fasanerne (!,!).
Så købte jeg et fuglebad, og jeg indrømmer jeg blev noget skuffet, da det ankom i en kæmpekasse, hvor der var flere kasser- lidt som de dér russiske dukker. Frem kom det dog, og så er det i en ret ækel vissengrøn farve (og mindre)- end den smukke malakitgrønne farve, jeg troede, det ville være i. Og fødderne er helt nemme at anbringe...
Nå men fuglene drikker af det.
Og de og jeg er nok temmelig ligeglade med, at der står noget dumt poesi af William Blake rundt i kanten. (Med al respekt for Blake, så ville jeg nok ikke lige vælge de strofer til kanten af et fuglebad!)
Dyrt? Jeg købte 30 kg frøblanding og 20 kg solsikkefrø + det løse i sidste måned, der er snart intet tilbage...
Mvh
Tine- men der er en videnskabelig undersøgelse, der viser, at man bliver glad af at se og høre fugle.
Skrevet af: Tine Horsum, 7. april 2018 kl. 1.32
Fødderne* er IKKE helt nemme at anbringe. Og solsortene er her så mange af, at de tæller dobbelt!
Nå, nej- den kan jeg ikke rede vel? ;-)
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > To nye arter set i dag (fugle)