Skrevet af: Jens Stoumann, 5. december 2017 kl. 13.53
I vor nyttehave i Amager Fælled Økohaver har vi dette efterår oplevet et specielt fænomen: Ekskrementer i toppen af grønkålsplanterne fra et dyr, der spiser af kålens fine topskud og bladene omkring det. 'Lortene' er 1-1.5 cm tykke, 2-3 cm lange og med en karakteristisk rødbrun farve.
Er der nogen, der kan fortælle os, hvad det er for et kålspisende pattedyr/fugl, vi har haft besøg af?
Skrevet af: Lars Holt, 5. december 2017 kl. 14.23
Mit bedste bud er en ræv. Men det er ikke noget, jeg har hørt om før.
Se efter spor i jorden.
Skrevet af: Claus K Madsen, 5. december 2017 kl. 16.50
Hvor høje er kålene? Jeg tænker på om det nærmere er gylp end lort.
I må endelig ikke bruge kålen rå før sagen er opklaret pga. fare for parasitter mm.
Skrevet af: Jens Stoumann, 5. december 2017 kl. 20.52
Jeg har selv tænkt gylp-tanken. Men undrer mig fortsat over hvad det er for et dyr, der kan klatre 1 meter op/nå 1 meter op i toppen?
Skrevet af: Tom Andersen, 5. december 2017 kl. 22.02
Skrevet af: Claus K Madsen, 5. december 2017 kl. 22.14
Du må prikke lidt i det efter spor. Jeg synes jeg kan se noget som kunne være kirsebærsten, så jeg tænker det er nogle fugle som har gylpet det op. Måske bruger de ligefrem kålen som brækmiddel.
Skrevet af: Tom Andersen, 5. december 2017 kl. 23.07
Lidt sen sort af kirsebær? Der er mange bær lige nu, men kirsebær?
Skrevet af: Claus K Madsen, 5. december 2017 kl. 23.25
Sandt nok, men en sten i omtrent den størrelse... En grønkålsklatrende ræv er det jo nok næppe.
Skrevet af: Tom Andersen, 6. december 2017 kl. 6.45
Så er det de største grønkål i mands minde :-)
Men en ræv kan stå på bagben, løs hund, rådyr, stor fugl - mange muligheder.
Har søgning efter spor / fodaftryk givet noget?
Skrevet af: Jens Stoumann, 6. december 2017 kl. 11.09
Kålen er ganske rigtigt høj, - den står i indhegnet højbed! Så jeg tror personligt ikke på hund ræv o. lign. Og der er ingen spor i bedet. Omkring bedet er der græs, så ingen synlige spor der heller. Ved nærmere eftersyn, har vi fundet en halv snes 'gylp' på jorden i bedet.
De kerner, der skimtes i gylpet, er ikke kirsebærsten, men flade linseformede og lyst beigefarvede frø eller kerner.
Vi har af og til besøg af rådyr, som bevisligt spiser af kålen - men gylper de? Og så kompakt
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 7. december 2017 kl. 17.30
Det ligner ikke gylp, som plejer at være iblandet andre fødeemner.
Hvad lugter de af? Rådyr har ingen lugt i afføringen og det plejer at være knevler, men kan også være mere sammenhængende med mange sten i fra Prunus-familien. Vores rådyr står på bagbenene og plukker mirabeller.
Ræv,hund og grævling spiser også frugt, men har hver sin lugt i afføringen, så det kan nemt hjælpe på id.
Anne Marie
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Lort på grønkål