Skrevet af: JordBunken A.K., 11. juli 2017 kl. 19.35
Hejsa allesammen!
Jeg var ved at vande mit drivhus her for en times tid siden, og ved min vandhane uden for, har jeg sat en metalplade under, så vandet ikke graver et hul i jorden - det ser så grimt ud.
Ved en fejl, kommer jeg til at rykke metalpladen, og se hvem der gemmer sig neden under! Jeg vil ikke flytte ham/hende - den ser ud til at hygge sig gevaldigt.
Jeg glæder mig til at følge den de næste par dage :)
Ha' en rigtig god tirsdag aften.
- Jordbunken
Skrevet af: Tilde P., 11. juli 2017 kl. 20.18
Hej.
Hvis du sætter pladen, som den har stået hele tiden, vil tudsen sidde der om dagen. Der er fugtigt og der er god beskyttelse.
Tudser er natdyr, så hvis du vil se den i aktivitet , skal det være om aftenen og natten.
Den er god at have i haven :-).
Vh. T&HPP
Skrevet af: JordBunken A.K., 11. juli 2017 kl. 20.22
Hej Tilde,
Jeg har skam sat pladen på igen - den skal ikke tro at den ikke er velkommen - og den har gravet sig et pænt stort hul, som den kan ligge i.
Jeg tror bare jeg følger den de næste par dage - kunne være hyggeligt med endnu et "kæledyr" i haven :))
Skrevet af: Tom Andersen, 11. juli 2017 kl. 20.59
Så meget betyder lidt "rod" i haven! En stenbunke, lidt fuglebade eller en dam, kvasbunker, brændestak, lad staudetoppe stå om vinteren, en plet bar løs jord til støvbad, fuglekasser o.s.v.
Held og lykke med din nye beboer :)
Skrevet af: JordBunken A.K., 11. juli 2017 kl. 21.09
Hej Tom,
Mange tak!
Den bliver spændende at følge - man ved jo aldrig hvor længe den bliver der.
Skrevet af: Anonym bruger, 12. juli 2017 kl. 0.15
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Lars Holt, 12. juli 2017 kl. 8.33
Hvis du ikke ændrer drastisk på din have, så bliver den der i årevis, medmindre den ikke kan finde en kæreste.
Skrevet af: JordBunken A.K., 12. juli 2017 kl. 10.18
Frank Chr.:
- Lyder til at du har lidt at se til hen over sommeren. Vi har haft tudser der svømmer rundt i fuglebadet - men det er så også det. Myrer er til gengæld en kæmpe plage. Jeg har lige fået købt noget myre-spray som er ren nervegift for dem - og det virker - men er bange for at hunden får slikket de steder hvor jeg sprøjter, og så er den gal igen.
Lars Holt:
Ingen ændringer på den side af huset - så den er mere end velkommen til at blive :) Så lige til den her i morges - og kan se at den har været ude og jage. Det er hyggeligt med sådan en fætter.
Skrevet af: Anonym bruger, 12. juli 2017 kl. 12.31
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: JordBunken A.K., 12. juli 2017 kl. 14.01
Tak for tippe, Frank Chr.!
Det vil jeg helt sikkert prøve.
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2017 kl. 20.36
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Alice Greifenstein, 3. august 2017 kl. 22.13
Vores have har i årevis været invaderet af muldvarpe og mosegrise. Jeg har sat utallige fælder, men jeg er åbenbart en klovn til det, for de går udenom eller nedenunder. 10 kirsebærtræer og utallige æbletræer er gået til.
Når jeg så ser et hul i jorden og en gang hen til det, kommer hævntørsten op i mig (grim følelse!): Ha, nu har jeg dig, dit bæst! Og så stikker tudsemor fornærmet snuden op. Jeg siger pænt undskyld og udbedrer skaderne, så godt jeg kan.
Skrevet af: Anonym bruger, 4. august 2017 kl. 0.32
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Ny beboer i rækkehuset!