Skrevet af: Lone Nielsen, 5. juli 2017 kl. 19.57
Resultater fra en test BEYER iværksatte for at imødekomme kritik af deres insektdræbermidler er nu offentliggjort.
Kort beskrevet viser forsøget, at der er sammenhæng mellem systemisk insektgifte og øget forekomst af bidød ...
Engelske BBC har behandlet resultatet på følgende link:
www.bbc.com/news/science-environment-40382086
Publikationen findes her:
science.sciencemag.org/content/356/6345/1393
Jeg tror ikke, BEYER er glade for resultatet...
Skrevet af: Lone Nielsen, 5. juli 2017 kl. 19.59
Beklager fik stavet forkert - de hedder Bayer
Skrevet af: Ayoe B. P., 5. juli 2017 kl. 20.03
Det tvivler jeg også på, at de er - men mener at huske, at nicotinoider er forbudt i EU, og det var den ene del af den fundne cocktaileffekt. :/
Desværre er fungiciderne (svampemidlerne) desværre stadig gangbare - og dem der bruges i kartoffelproduktionen (også herhjemme) er faktisk nogle af de værste. :(
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 5. juli 2017 kl. 21.18
Neonicotinoider er kun omfattet af et midlertidigt forbud, så vidt jeg husker 2 år. Så der er jo en risiko for at de magtfulde kemilobbyer får påvirket regeringer, nåh nej, det var jo i gamle dage at de bestemte noget, men så EU-kolossen, således at de igen frit kan sælge skidtet. Man får let det indtryk, at hensynet til aktionærerne vejer tungere end hensynet til naturen.
Og så er der vist i øvrigt endda nogle undtagelser fra det midlertidige forbud imod brugen af neonicotinoider.
Ak ja, det er farlige tider for vores bier, både de vilde og dem vi holder som husdyr.
Skrevet af: Ayoe B. P., 5. juli 2017 kl. 21.48
@Gert
Jeg er til dels enig i det med gift-lobbyerne - og ang. EU, så har EU heldigvis også større virkning, når der bliver et forbud (ikke så godt, når/hvis det godkendes igen) der gælder i hele EU, frem for en enkelt "banan-regering" i de enkelte lande. Desværre ser det også ud som om, at det midlertidige forbud for længst er ovre. :(
landbrugsavisen.dk/nu-m%C3%A5-raps-igen-bejdses-med-neonicotinoider
Skrevet af: Ayoe B. P., 5. juli 2017 kl. 22.01
Og her kan man se de midler med neonicotinoider, der er godkendt og markedsført i Danmark for nuværende:
Aktivstof thiamethoxam:
Bejsemidler Forhandler Status
Cruiser 600 FS SB Syngenta Nordics A/S Markedsført
Cruiser 70 WS Syngenta Nordics A/S Markedsført
Cruiser Raps Syngenta Nordics A/S Markedsført
Aktivstof clothianidin:
Bejsemidler
Janus FS 180 Bayer CropScience Endnu ikke markedsført
Modesto FS 480 Bayer CropScience Markedsført
Mundus FS 380 Bayer CropScience Markedsført
Poncho Beta FS 453,34Bayer CropScience Markedsført
Så de er altså "heldigvis kun" godkendt til bejsning af rapsfrø.
Skrevet af: Tom Andersen, 5. juli 2017 kl. 23.13
Ja, det er den evige maskine: Nyt "fantastisk" middel godkendes næsten udelukkende på baggrund af producentens egen dokumentation/ vurdering/ forskning>Midlet bruges i en tid og der kommer (som ventet) tegn/ dokumentation på utilsigtede skadelige effekter på mennesker og natur>producenter og lobby leverer "forskning" der tilbageviser den begyndende dokumentation på utilsigtede effekter>flere tegn/ mere dokumentation på utilsigtede effekter>mere "forskning" fra producenter og deres lobby tilbageviser utilsigtede effekter>20 år er gået og efterhånden findes overvældende dokumentation på utilsigtede effekter>producenter erkender og erklærer, at de handlede ud fra eksisterende viden og meddeler, at de har udviklet et nyt fantastisk middel, som igen godkendes stort set alene på producentens dokumentation.
Denne cyklus er kan ses gentaget igennem de sidste 75 år eller mere på alt lige fra arsenik, kviksølv, ddt og frem til vore dages midler som f.eks. glyphosat og neonicotinoider.
Så vidt jeg ved sker godkendelserne vis desværre stadig på "aktivstoffer" alene og ikke den færdige blanding (som også kan være med helt andre midler og ikke kun additiver til det enkelte middel). Ofte er det vist, at additiver til godkendte midler også i sig selv har været giftige, plus det faktum, at den færdige blanding har større og kraftigere effekt end det godkendte aktivstof alene.
Hele branchen er historisk set bundrådden og fuldstændig gennem korrupt helt ind til politiske beslutningstagere og embedsmænd i mange lande. Ofte personsammenfald mellem myndigheder og producentvirksomheder, den såkaldte "svingdørseffekt". Igangværende retsager mod Monsanto afslører detaljer, som får de værste mistanker til at blegne.
Der ér kun én vej, hvis ikke man vil forgive natur, sig selv, sit foster eller sine børn i mere eller mindre grad og det er den økologiske vej.
At planter genmanipuleres til at være resistente mod sprøjtemidler og benyttes i stor stil rundt omkring i verden er jo bevis på hvor sygt et system der er bygget op. Hvor mange sygdomme og lidelser skyldes det daglige indtag af pesticider? "Grænseværdierne er sikre", siger den helt utroværdige landbrugsminister og vil ikke få sundhedsstyrelsen til at anbefale økologisk kost til gravide. Dygtige og ikke mindst uvildige mennesker, som f.eks. professor Philippe Grandjean tøver ikke et sekund med denne anbefaling. Se mere herom på braindrain.dk
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Bier og BEYER – resultat af test