Skrevet af: Jette Olsen, 6. marts 2017 kl. 17.21
Ved godt, at det lyder som en joke, men hønen har nu holdt til i vores have i 4 dage. Vil den selv kunne finde hjem igen? Ingen af naboerne har hønsehold og vi har uden held efterlyst ejeren i den lokale Facebook-gruppe. Hvad gør man?
Skrevet af: Tilde P., 6. marts 2017 kl. 17.45
Hej Jette.
Er det en dværghøne? Dværghøns er mange gange mere vilde end de tungere racer.
Jeg tror ikke den finder hjem igen. Ved du hvor den sidder om natten? Hvis den har fundet ud af at flyve op i et træ om natten, kan den leve ude længe, nu hvor det går mod forår. Rævene eller en mår tager den nok på et eller andet tidspunkt, men det er vilkårene i det frie liv.
Vh. T&HPP
Skrevet af: Jette Olsen, 6. marts 2017 kl. 17.57
Hej T&HPP
Tak for svar.
Jeg har ikke forstand på hønseracer, men den ser rimelig tung ud (se billede). Har set den sætte sig til rette i hækken, når det begynder at skumre, så det er formentlig der, den overnatter. Vi er ikke interesserede i at have en høne i haven, men vil heller ikke bare jage den væk…
Skrevet af: Anonym bruger, 6. marts 2017 kl. 21.26
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 6. marts 2017 kl. 21.29
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Mette Lund, 7. marts 2017 kl. 6.39
Kan I ikke få en til at hjælpe jer med at aflive den? Det er synd, at den går rundt alene og som Frank siger, så har den muligvis været udsat for fugleinfluenza. Den er nemmest at fange om aftenen, når den har sat sig til at sove på hækken.
Skrevet af: Tilde P., 7. marts 2017 kl. 8.37
Hej.
Hvis ikke den høne generer nogen grænseløst, så lad den dog gå.
Den ser sund og rask ud og med en god fjerdragt. På billedet går den sammen med en flok spurve, så der er nok nogen i nabolaget der fodrer vildfugle.
Hvis det havde været en fasanhane, var den blevet betragtet som et festligt indslag i hverdagen som ingen kunne drømme om at indfange og aflive :-) .
Vh. T&HPP
Skrevet af: Anne Demant, 7. marts 2017 kl. 9.20
Det var godt Tilde..
Jeg synes I skal være glade for hønen, dels er den alletiders mosfjerner, den spiser også ukrudt, smådyr som orm, snegle osv.
Den smule gødning hun som ene høne kvitterer med, er knap nok værd at nævne, men lidt men godt.
Men den ved ikke at det der kommer op i din køkkenhave er noget den ikke må spise, så det vil den sikkert forgribe sig på, hvis ikke det er indhegnet.
Skrevet af: Anne Demant, 7. marts 2017 kl. 9.23
Du kan også sætte et opslag op ved købmand eller hvad I nu har, det er ikke alle der er på Facebook.
Skrevet af: Lars Holt, 7. marts 2017 kl. 13.43
Isa Brown lægger et æg om dagen. Så du kan samle æg sammen, mens du overvejer din og hønens fremtid.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 7. marts 2017 kl. 14.39
Jeg havde en lidt tilsvarende oplevelse for en del år siden. Lige pludselig var hønen der. Hun færdedes omkring vores terrasse om dagen, og sov i et frugttræ om natten.
Hun fik den idé, at hun ville ind og hoppede op på vores spisebord for at lægge æg. Det synes jeg ikke var så god en idé, så jeg løftede hende ned og satte hende ind på en hylde (på et håndklæde) lidt over gulvhøjde, og der kom hun så ind hver dag og lagde et æg. Herligt :)
Jeg havde forgæves forsøgt at finde ejermanden, men det var åbenbart rygtes, for pludselig en dag bankede ejermanden på vores dør. Han boede lidt længere væk, end jeg havde søgt. Han fortalte mig, at høns ikke har nogen langtidshukommelse, og at det var derfor den ikke selv fandt hjem igen.
Jeg savnede både "Putte" og det frisklagte æg, efter hun blev hentet :-)
Skrevet af: Jens Knudsen, 7. marts 2017 kl. 15.27
Sikke en god oplevelse, Anne-Grethe
Skrevet af: Tine Horsum, 7. marts 2017 kl. 19.18
Er der stadig restriktioner om fugleinfluenza? Jeg ved mine økoøg har, men naboernes høns render da frit rundt- også i min have?
Jeg bor i Nordfyns kommune. Men på den anden side: Så er der hundredvis af sang-/pibesvaner på markerne- og gæs.
Og nær mig tossede fasankokke. (Det er den årstid!)
Men hvis naboens høns smitter mine katte- så vil jeg blive alvorligt vred på dem! (Altså naboerne).
Mvh
Tine
Skrevet af: Tine Horsum, 7. marts 2017 kl. 19.20
Øko-æg! Ikke øg... (Fåk, mit lånte tastatur er svært at se forskel på ø og æ)
mvh
Tine
Skrevet af: Tine Horsum, 7. marts 2017 kl. 19.43
Ps: Høns kan godt æde økohavregryn og æbler/grønt fra grønsager.
Kald på den: "Puuutte putte- putter!" (Eller lignende!) skraml med foderskovlen (eller lignende).
Jeg kan få naboernes høns til at komme som et lyn. (Siden forrige fugleinfluenza, hvor de påstod, de ikke kom, når de kaldte.) Det var ikke dyrt i havregryn og æbler.
Og mine katte, de kommer som flere lyn. (De får så tun i olie/katteguffer)
Mvh
Tine
Alle dyr kan lære at komme på indkald.
Skrevet af: Lars Holt, 8. marts 2017 kl. 1.03
Høns skal stadig holdes under tag.
Skrevet af: Anonym bruger, 8. marts 2017 kl. 7.54
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 8. marts 2017 kl. 8.45
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 8. marts 2017 kl. 11.14
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tilde P., 9. marts 2017 kl. 17.50
Til orientering for hønseholdere:
landbrugsavisen.dk/danmark-holder-fast-i-staldpligt
Skrevet af: Anonym bruger, 9. marts 2017 kl. 20.42
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Jette Olsen, 11. marts 2017 kl. 12.52
Da ingen ejer meldte sig og der ikke syntes at være hønsehold i nabolaget, har hønen nu fået et nyt hjem – på en gård med hønsehold. Efter (endnu) en uges karantæne, vil den atter være blandt artsfæller.
Skrevet af: Lars Holt, 12. marts 2017 kl. 11.30
@Tilde P
Hold os orienteret, så hønsene ikke går inde én dag mere, end nødvendigt.
Skrevet af: Tilde P., 28. marts 2017 kl. 11.40
Hej.
Nyeste opdatering om staldpligt.
landbrugsavisen.dk/fugleinfluenza-derfor-holder-danmark-stadig-fast-i-staldpligt
Vh. T&HPP
Skrevet af: Anonym bruger, 28. marts 2017 kl. 11.57
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 28. marts 2017 kl. 12.05
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tilde P., 10. april 2017 kl. 16.31
Hej.
Til orientering om ophævelse af staldpligt for fjerkræ.
landbrugsavisen.dk/staldpligten-oph%C3%A6ves-onsdag
Vh. T&HPP
Skrevet af: Anonym bruger, 11. april 2017 kl. 11.49
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Lars Holt, 11. april 2017 kl. 16.25
Tak for oplysningen, Hans.
For et par dage siden var der stor omtale om, at staldpligten snart ville blive ophævet.
Men i går og i dag har radioen været tavs om dette emne.
Jeg tyvstartede for et par dage siden og lukke dem ud i den lukkede, men ikke overdækkede hønsegård, et par timer om eftermiddagen.
De begyndte straks at lægge 50-100 % flere æg.
Nu glæder de sig til at komme helt ud i haven.
Skrevet af: Anonym bruger, 11. april 2017 kl. 18.51
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Tilløben høne