Forum

Leoparder i komposten!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren M, 20. november 2016 kl. 11.54

Hej alle,

Nej, jeg er ikke bange for at min kompost beholder stikker afsted med 100km/t..

Men jeg en-to leopard snegle i min lukkede kompostbeholder.
Så vidt jeg kan læse mig til, så æder leoparder bla. snegleæg. Hvis mine leopard snegle trives, er det så fordi komposten er fyldt med dræber snegle?
Jeg synes ikke at jeg har fundet nogle æg- men jeg har heller ikke stukket hele hovedet derned..

Mvh
Søren

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. november 2016 kl. 13.50

Jeg har altid haft nogle store leopard-snegle i den lukkede kompostbeholder. Der har også tidligere været dræber snegle, men ikke de to sidste år efter at jeg har fredet leopardsneglene. Desuden har jeg efter at have læst om at nogle bruger en beluftningsstok i komposten, selv rørt rundt i komposten med et kosteskaft, hver gang jeg lægger køkkenaffald oveni. Jeg synes at det har en rigtig god effekt.
Ingeborg

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. november 2016 kl. 16.28

Hej Søren M

Leopardsneglen/Kældersneglen/Limus Maximus har mere end "dræbersnegle" og deres æg og småyngel på menuen.
Basiskosten for Leopardsneglen er rådnende plantedele - men det er undersøgt, at de har "kannibalistisk adfærd" overfor andre snegle og at de heller ikke går af vejen for at æde artsfæller.
De er normalt uproblematiske i haven eller i komposten. Måske fordi de har en - i forhold til "dræbersneglen"- langsom formeringstakt.
Leopardsneglen er op mod to år gammel, før den er kønsmoden og den lægger 100 - 200 æg ad gangen.

Så når de trives godt i din kompostbeholder, er det fordi beholderens indhold er nogenlunde så fugtig, som den skal være, for at der sker en kontinuerlig nedbrydning af de plantedele, du lægger ned i beholderen. Og nok også fordi beholderen er lukket og derfor året rundt er et mørkt skjulested med læ og tilpas fugtighed.

Hvis du en dag får lyst til at eftersøge snegleæg fra "dræbersneglen" skal du kigge i komposten eller under brædder, stendynger, bunker af visne blade og væltet grøngødning / stauder.
"Dræbersnegleæg" ligger i hobe på 10 - 20 stk, er perlemorshvide og
er 3 - 4 mm i diameter.

Og hvis du er mere til læsning om sneglene findes på "Havenyt.dk" mange indlæg om dem (brug søgefeltet øverst på siden). Søgeordet dræbersnegl giver hit på omkring 100 mere eller mindre relevante artikler, ekspertråd, Forum-indlæg osv.
Så der er da lige til et par kopper te :-)

Venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Leoparder i komposten!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Leoparder i komposten!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider