Forum

Hund=ødelagt have?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anna Laursen, 17. februar 2005 kl. 12.39

Jeg håber at der findes nogle øvede hundeejere, der kan fortælle mig hvordan jeg undgår at min hund ødelægger haven.

Hunden er en 11 mdr. gl. cockerspaniel, og ud over plænen, har den formået at rasere mange af mine stauder og sarte planter i mine bede. Er der ideer til naturlig afskærmning af bedene ellerandre gode forslag.

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Hauge, 22. februar 2005 kl. 8.18

Træn din hund til ikke at gøre det. Det koster et par ture i haven, hvor det er hunden der er opgaven og ikke ukrudtet. Det er dog i det lange løb en god investering, at I kan være i haven sammen i fred og fordragelighed. Det lykkedes med vores Boxer på nu 3 år. Går du til træning med din hund ved DCH, har de hundekonsulenter du kan trække på for at få idéer til hvordan du gør.

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina, 22. februar 2005 kl. 10.54

Hej Anna.

Du skal simpelthen lærer din hund hvad et nej betyder ligesom når du lærer den komandoerne sit og dæk. Det kræver at du er sammen med hunden i haven så du kan tage den på fersk gerning og sige NEJ når den er på vej ind i dine bede. Det kan godt tage et par dage før den forstår hvad du mener men når det så er lært så kan du have dine bede for dig selv. Giv hunden en godbid hvergang den går går væk fra dine planter når du har sagt nej. Alt indlæring sker ved leg. Det skal nok lykkedes for dig. Det har det gjort for mig. Tålmodighed...

Tina.

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: E. Møller, 24. februar 2005 kl. 15.00

Du kan sætte pilehegn op og lære hunden at derinde er det "nej" – men ellers, trøst dig, om et år går det meget bedre – det er den værste krudtuglealder den er i!

Jeg har en engelsk springer spaniel, nu 6 år, men i alderen 0–2 år var han ulidelig. Der går lidt til når han jager egern, men ellers træder han ret varsomt.

Eva,

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Liselotte Nielsen, 10. maj 2005 kl. 14.22

Hej Anna,
Godt nok et lidt sent svar. Men prøv at træne din hund i at lære hvad nej betyder som også Tina har skrevet. Start med at ligge en hundekiks ell.lign. på jorden. Når den vil tage kiksen siger du nej. Den vil hurtigt lære denne kommando. Overfør herefter "nej-kommandoen" til dine bede. Det kræver effektiv indsats og absolut konsekvens men du kan herefter glædes over indsatsen i mange år.

Lotte

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna, 11. maj 2005 kl. 8.48

Mange tak for alle de gode råd vedr. min hund og haven. Det går allerede meget bedre.

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne, 23. august 2005 kl. 16.43

Hej...

jeg har lige fået en tæve...hun er sød og rimelig lydig...mit problem er min græsplæne...der hvor hun tisser er græsset helt sveden af og den er efterhånden meget grim...nu vil jeg høre om der er nogen gode råd at hente så den kan blive bare lidt pænere igen...jeg har prøvet at rive jorden op og så nyt græs...det virker ikke...hjælp hvad gør jeg...

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina, 23. august 2005 kl. 21.04

Hej Marianne.

Jeg tror alle hundeejere har prøvet det med græsset. Jeg prøvede det samme som dig men det hjalp heller ikke her. Til sidst gravede jeg et halvt spadestik ned hvor pletten var og lagde nyt jord og såede græs. Nu er det pænt igen. Min hund tisser ikke mere i haven for jeg har lært den at gøre det når vi går ture.

Håber du kan bruge rådet.

Hilsen Tina

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Quistgaard, 2. februar 2006 kl. 12.23

Jeg har en cockerspaniel som ikke går i bede, heller ikke hvis gæstehunde gør det. først har jeg lært hende hvad ordet nej betyder. dvs. jeg siger lidt bestemt neej. til alt hun gør forkert.også indenfor.

når din hund har lært nej. går du ude i haven med hunden på plads. med snor i starten. men ikke hive i snoren. hunden skal selv stoppe.du skal så gå hen til bedet i rask fart og tage et skridt som om du selv vil træde ind i bedet. men du gør det ikke. dette gør nemlig at hunden går der ind. lige når hunden skal til at løfte benet for at betræde dit bed. skal du sige neej. den må ikke nå at sætte foden i bedet... og gør den det. siger du ikke noget. men løfter din hund ud over (kanten). så den kun lige står og kigger på bedet og så siger du dygtig (lyd glad). men du skal altså være ihærdig. og i starten være der sammen med hunden. du skal så gå videre i haven og gøre det ved dine andre bed husk i rask fart. du skal stoppe mens legen er god. din hund skal huske det som en god oplevelse så stop efter et vellykket forsøg og sig dygtig (lyd glad) nogle timer eller til næste dag kan du så gå det igennem igen.

du er velkommen til at kontakte mig. hvis du skriver kan du få mit telefon nr. så kan jeg bedre forklare. bor du i nærheden kan vi øve sammen

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grethe Madsen, 30. maj 2006 kl. 18.12

Hvad gør man når det er en hund i nabolaget der kommer og ødelægger min have.

Hunden har en svaghed for rå kartofler, dem leder den så efter i det bed jeg har haft kartofler i sidste år.

Jeg kan sådan set ikke bruge min urtehave, så vil være spild, da den graver dybe huller.

Jeg har klaget mange gange, har jeg slet ingen ret, jeg synes det må være genboen der skal hegne haven inde. Er der nogen der har et godt råd.

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina, 30. maj 2006 kl. 19.17

Hej Grethe.

Sådan et problem havde jeg også for et par år siden. Jeg fandt på at stå med en spand vand hver gang hunden kom. Det hjalp et stykke tid. Jeg klagede også over hunden til ejerne men det var de lige glade med. Så ringede jeg til politiet og sagde at jeg havde en løs hund i min have og at mine børn var bange for den. De kom og hentede den og det kostede ejerne kr. 500,– at få den udleveret igen. Jeg blev selvfølgelig uvenner med hunde ejeren, men det var jeg jo i forvejen. Jeg har ikke set hunden siden i min have. Det er hunde ejeren der skal sørge for at have hegn om sin have så hunden ikke er til gene for andre, men siden de ikke gør det bliver du nok selv nødt til det, hvis du ikke vil have hunden rendende. Håber du finder en løsning på problemet.

Mange venlige hilsner fra Tina

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grethe Madsen, 30. maj 2006 kl. 22.05

Hej Tina
Tak for din tilbagemelding. Problemet er bare her at hunden når jeg næsten aldrig af se, jeg har kun set den to gange, så jeg kan ligesom ikke melde den, for den er jo bare ovre og grave og så lunter den af sted gen. Det har nu stået på i 1½ år, så hunden dør måske af alderdom, så er problemet løst, men irreterende er det.

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Quistgaard, 30. maj 2006 kl. 22.15

Hej Grethe
Prøv at gå ind på kommunens regler og love om dyr i byen. det kunne være at det er dem du til en start skal henvende dig til
Mange venlige hilsner Anja Quistgaard

Nyt svar til emnet »Hund=ødelagt have?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hund=ødelagt have?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider